apr 19 2006

Mokken – et vanedyr…

Skriblet af kl. 14:16 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Nogle gange må jeg undres over mig selv – sjældent, jovist, men dog…

Jeg har lidt mærkelige vaner, som jeg åbenbart ikke kan slippe ud af:

For noget tid siden blev der indført ny password-politik på min arbejdsplads. Det betyder, at den ellers udemærkede og gennemprøvede kombination af fire faste og eviggyldige bogstaver efterfulgt af en sindrig – af mig udtænkt – vekslende talkombination ikke længere er en mulighed. Således består mine passwords til diverse systemer i dag af først en talkode og dernæst….nogle flere tal. Men lur mig, om jeg kan vænne mig til det! Hver dag – og det hver evig eneste dag, siden jeg skiftede kodeordet – har jeg lystigt tampet de dersens første velkendte bogstaver ind for så at konstatere at nå nej, forresten!!… Doh!! Jeg gør det igen og igen. Jeg er en slave af vanen.

En anden vane, som er lidt underlig, viser sig faktisk også på min arbejdsplads (hvad ER der med sted?). Det drejer sig om døren til toilettet – ja, det selvsamme med radiatoren, I ved nok – der faktisk har hele to døre. Det er her, det bliver svært, for jeg drøner ind ad den første og videre gennem den næste, vender mig for at låse – blot for at konstatere, at det er den yderste dør, der skal låses. Man skulle tro, jeg havde vænnet mig til det efterhånden, men den er skudsikker hver gang – ind gennem begge og tilbage til den første for at låse. Hm!

Yderligere har jeg et problem med at håndtere mine mobiltelefoner (her vil mange sikkert indvende, at jeg har mere end ét, når det kommer til det skrammel… jeg indrømmer blankt!!). Jeg har en Sony Ericsson til privatbrug, mens firmaet spenderer sådan en Nokia-tingest. Der er naturligvis forskel i tastaturet – mellemrumstasterne sidder ikke samme sted, og det har afstedkommet enkelte (enkelte helt enestående, jeg sværger!) afsendte Nokia-beskeder, der måske har vekslet en del mellem store og små bogstaver. Til gengæld har der ikke været så mange mellemrum at spore i dem. Tak skæbne, at jeg ikke har det der ordbogshalløj sat til… Hm igen!

Derudover har jeg ingen dårlige vaner…

11 indtil nu

11 kommentarer til “Mokken – et vanedyr…”

  1. BusterLigusteron 19 apr 2006 at 14:51

    Jeg bøjer mig i støvet for at du kun skulle have tre dårlige vaner… Synes nu at det er ret underholdende med masser af dårlige vaner… Men btw.. den med mobilen kender jeg også … Det er såååå irriterende :-)

  2. Mieon 19 apr 2006 at 14:59

    Jeg sværger, Ligusterfister – jeg har kun de tre ;-)

  3. H.M.Ullaon 19 apr 2006 at 15:18

    Har en kollega der er mobilmongol og altid skal ha hjælp til sin nokia og det tager altid lige lid tid at vænne sig til forskellen på dén og min egen Sony Ericsson. Hvilket naturligvis får MIG til at fremstå som den, der er den virkelige mobilmongol. Eih.

    I øvrigt er jeg ved at at få SPAT af at mellemrumstasten sidder i midten af tastaturet på SonyEricsson’en. Min tommelfinger er ved at brække hver gang jeg skal nå derned. Har du det også sådan? ;o)

  4. Mieon 19 apr 2006 at 15:22

    Nææ, for mig er det faktisk omvendt – at jeg foretrækker mellemrumstasten i midten som på min Sony… så er der plads til, at mine små buttede fingre kan komme til, nemlig ;-)

  5. Anonymouson 19 apr 2006 at 22:08

    Løgner !

    L ;-)))))

  6. BusterLigusteron 19 apr 2006 at 22:24

    Hmm nu bliver det interessant… Løgner i forhold til dårlige vaner eller telefonvalg ….??
    ;-)

  7. Mieon 19 apr 2006 at 22:30

    Telefonvalg – definitely telefonvalg….. Jep!!

  8. H.M.Ullaon 19 apr 2006 at 23:05

    Ja okay, med buttede fingre er det nok rart nok at den sidder midt i, mellemrumstasten, det kan jeg godt se. Desværre er mine fingre lange og smalle. Men det ændrer sig nok snart, med rygestop og alt… :o/

  9. Heidion 19 apr 2006 at 23:50

    Jeg forstår simpelthen ikke at de der gamle vaner har så svært ved at dø! Sin logik siger jo at med tiden vil den nye handling blive en vane. Men ikke destomindre re-surfer de gamel vaner ud af den blå til tider. Jeg har to tilbagevendende vaner.

    1)Fra 1997-1999 boede jeg i et skønt lille rækkehus. Kontakten til at tænde lyset i køkkenet var lige til min venstre hånd som jeg gik ind i det. Her næsten ti år efter rækker min venstre hånd ofte ud efter den siden ikke eksisterende venstresiddende lyskontakt!

    2)Jeg har ikke altid heddet det jeg hedder til efternavn. På et tidspunkt fik jeg den idé at jeg ville hægte mig på en mandsperson og bruge hans efternavn. Manden er væk igen, men navnet har jeg stadig. En gang imellem sidder jeg i fuld alvor og skriver mit gamle efternavn – et par enkelte gange er jeg også kommet til at sige det!

    Hvordan afliver man dem Mie??

  10. Pernilleon 20 apr 2006 at 04:42

    Stor lettelse at læse denne post, Mie! Har indtil i dag været temmelig flov over, at jeg stadig åbner det forkerte køkkenskab, hver (siger og skriver: HVER) gang jeg skal ha’ en tallerken, fordi tallerkenerne det sted jeg boede tidligere, var placeret anderledes. Tilsvarende med bestik og andre køkkensager. Og det er altså et år siden, jeg flyttede…
    Mht mobiler: Jeg har en Samsung og har altid haft Samsung, og det er et MARERIDT for mig at få udleveret dérsens “lånetelefoner” fra Fuckia og Sinke Ericsson, når den er til reparation. Mit liv er spejlvendt de næste tre uger…

  11. Mieon 20 apr 2006 at 17:24

    Ahaaaaa… så jeg er ikke alene med mærkelige vaner, der bare ikke vil slippe – tænkte det jo nok ;-)

    Har desværre ingen løsning på problemet… Dr. Phil mener vist, at man skal gøre et eller andet X antal gange, for at det er inkorporeret som en god vane. Bare ærgerligt, at jeg har glemt, hvad X’et står for…

    :o)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply