apr 16 2006

Det ville nu være så rart…

Skriblet af kl. 10:43 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Nogle gange rykker ensomheden så tæt på, at en tomhedsknude vokser i maven, og alt det, man savner, kræver at fylde det hele…

Det ku’ være så rart:

  • ikke altid at skulle være primus motor på alt…. alene!
  • at have en, der skræller et æble og skærer det i både – bare for at give det til mig.
  • at kunne rulle med øjnene og himle op, når bilen (igen) er tom for benzin – for så er der én, der fikser det!
  • med mærkelig musik på anlægget.
  • hvis der var en, der lige nappede mit vasketøj med, når maskinen alligevel kører.
  • at få gode idéer til aftensmaden.
  • at – i det mindste – have muligheden for at overveje, om man skulle få sig et par børn.
  • at have en at snakke med…
  • med prutter i sofaen og et næsten brødebetynget udtryk.
  • med en, der synes, man er skøn.
  • at sy knapper i skjorter.
  • at rydde en hylde i badeværelset og en skuffe eller to i kommoden.
  • at have lyst til at ringe hele tiden.
  • hvis der var en, der godt gad bruge sin tid på det samme som mig – sammen med mig.
  • med en at dele søndagsavisen med.
  • at lægge fælles planer for sommeren.
  • at købe små gaver, fordi man ikke kan lade være…
  • Well…

    Jeg går i haven – alene…

    Og ja, jeg er mut og træt og ked af det og melankolsk og trist – og nej, der er ikke nogen til at få mig i bedre humør. Dét klarer jeg også selv – som så meget andet.

    Årrhh, totalt piveselvsving dér…

    11 indtil nu

    11 kommentarer til “Det ville nu være så rart…”

    1. Liselotteon 16 apr 2006 at 11:49

      Øv for den! Jeg håber snart solen skinner i mere end en forstand på din matrikel Mie. Jeg er sikker på, at du fortjener det.

    2. Anonymouson 16 apr 2006 at 12:16

      Og her skulle være en lang smart kommentar, men den udeblev, så jeg nøjes med:

      Jeg elsker dig

      L :-)

    3. Fru Greenon 16 apr 2006 at 13:50

      Jeg skal ikke forklejne din tristhed.

      Men når man læser din liste, så er der ting man sagtens kan nikke genkendende til – også selvom man er to eller flere. Og der er ting man kan sukke efter netop fordi man er to eller flere.

      Men sådan er det vel nogen gange – så sukker vi efter det vi ikke har – uanset det vi allerede har.

      Håber humøret bliver bedre.

    4. Annedortheon 16 apr 2006 at 14:19

      Og når man er i det humør, så hjælper det slet ikke at andre har det lige sådan.

      Selvom jeg gerne vil hjælpe …..

    5. BusterLigusteron 16 apr 2006 at 16:04

      Ud fra dit stemningsbillede kom jeg sådan til at tænke på følgende digt af Tove Ditlevsen… Ikke fordi det bringer meget trøst eller lindring… (Håber at du trods alt får set at over skyerne er himlen trods alt blå)…

      Ak, du der holder et levende menneske
      i din favn
      og tror at dette elskede væsen
      kan dæmpe dit hjertes savn,
      og tror han kan følge din tanke
      hvor ordene ikke kan nå
      og gætte de vildsomme drømme
      ingen i verden så -

      du, der smiler af glæde
      mod stjernernes ensomhed
      og tror du har fundet en lykke
      som ingen i verden ved;
      en jordisk og ren lille lykke,
      dyb og bestandig og god,
      med rod i det levende hjerte
      du hviler din pande imod -

      en dag der ligner de andre -
      kun er du lidt trist og træt -
      skal du søge din elskedes øjne
      og se han er glad og mæt,
      og mærke ham lukke sit væsen
      om hygge og aftenfred,
      mens mørket blegner i stuen,
      og stjernerne går i skred.

      Og lydløst brænder din lykkes
      flakkende flamme ned,
      og ind i den gode stue
      slår bølger af ensomhed,
      og ingen ved hvad der skete,
      og ingen har gjort dig fortræd,
      kun er der et menneske hos dig,
      som ikke kommer dig ved.

      (Ensomme menneske s. 51, fra Blinkende Lygter, 1947)

    6. Ellaon 16 apr 2006 at 18:16

      Jeg ville så gerne sende dig glæde og livslyst, men jeg ved ikke hvordan.
      Men hvis du ikke har læst Michael laudrups tænder, så er den at anbefale – den beskriver meget godt, at mennesker i parforhold også kan føle sig ensomme engang imellem – og så er den hylende morsom tilligemed.

      Gode tanker :-)

    7. Bettyon 16 apr 2006 at 21:42

      Havearbejde får en til at tænke over tingene på en helt anden måde, end man ellers har tid til …

      Men husk, der også findes en anden positiv-liste. Et af punkterne er f.eks. at man kan prutte i sofaen uden at være brødebetynget ;)

      Knus fra Betty

    8. suslingon 16 apr 2006 at 22:39

      Blev dybt berørt! Men heii…det er jo lidt: “Både med og uden!” Som min datter sagde: Det må du hellere synge en blues om – lidt andet tema end dit, men da jeg gjorde det så hjalp det! Og du er bare så heldig med dit liv i det svenske……misunder dig! Kram fra Copenhagen hotcity

    9. Ireneon 17 apr 2006 at 16:06

      Mie, det er fattigt, det kan lyde hult, men jeg siger det alligevel: En dag dukker prinsen op! Hvid hest og hele pivtøjet!

      Jeg sender dig styrke og overskud til at leve hele livet, indtil ridderen kommer!

    10. Pernilleon 19 apr 2006 at 04:21

      Du er en ynk, Mie – eneste trøst (for os andre) er, at du selv ved det. ;-) Medfølelse (trods alt :-)) herfra.

    11. Mieon 19 apr 2006 at 08:34

      Tak skal I ha – heldigvis er sådan en tilstand som oftest kortvarig… men det gør den ikke mindre markant :-/

      Listen er naturligvis ikke statisk og komplet… ;-)

      Selvfølgelig render jeg en dag ind i manden i mit liv… Det tvivler jeg slet ikke på, men jeg synes ærlig talt, at ventetiden har varet længe nok nu….!!

      Hm!

      *G* Ja, Lommen – jeg ER et piveøre… Prøver at bære det med en vis form for stil ;o)

    Trackback URI | Comments RSS

    Leave a Reply