nov 20 2005

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme…

Skriblet af kl. 18:09 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Har de seneste dage tænkt lidt over dét, jeg skriver i min profil – altså, det der med at jeg er ærkemidtsjællænder, ikk. Egentlig noget mærkeligt noget at skrive, når jeg ikke har boet på den egn i henved 12-13 år efterhånden, men den tanke strejfede mig ikke, da jeg i al hast skriblede det ned.

Hvad er det lige for noget, det der med at have rødder og føle sig særligt bundet til en by, egn, landsdel, land?

Jeg flyttede fra Midtsjælland, så snart studenterhuen var vel placeret på hovedet – er aldrig vendt tilbage for at bo der – og sandsynligheden for, at jeg ender på dén egn senere i livet er vist ualmindeligt ringe. Alligevel føøøler jeg mig midtsjællandsk helt ind i sjælen og bliver helt varm om hjertet, når jeg hører den umiskendelige klang af ægte uforfalsket bred midtsjællandsk dialekt, som jeg selv taler, når jeg er der. Mit hverdagssprog er assimilieret købhavnertonen, vil jeg selv mene, men der skal nok være et skarpt øre derude, der kan spotte den drævne undertone, som vist er særligt markant, når jeg er sammen med mine gode, gamle venner hjemmefra – de venner, som oprindeligt kommer fra midten af øen men nu også har taget fast bopæl uden for Midtsjælland, that is.

Årene efter gymnasietiden bragte flere års ophold i Spanien med sig og dernæst en håndfuld år som flittig studerende i det københavnske humanioramiljø, og senest har jeg så indtil videre boet et par år i Skåne, hvor jeg (som det sig hør og bør!) har lært mig sproget og faktisk taler det rätt så jävla skitbra så småningom. Altså har jeg vel ikke slået rødder nogen steder – og måske er det derfor, at jeg stadig føler mig så knyttet til byen ved søen dér midt på Sjælland, at jeg, når jeg hurtigt skal sætte etiket på mig selv, uden tøven skriver “ærkemidtsjællænder”.

Meget mærkeligt egentlig, synes jeg….

4 indtil nu

4 kommentarer til “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme…”

  1. Overgangspavenon 24 nov 2005 at 00:34

    Jeg er sgu’ også fra Skagen. Selvom jeg har mildest talt ambivalente følelser over for den by. Men jeg bliver blød om hjertet når jeg hører skawsk, selvom jeg aldrig selv har kunnet tale det. Og andre mennesker må ikke disse nordjyder. Men mine veninder og jeg må godt, for vi har jo levet gennem det.

  2. Suzy Qon 24 nov 2005 at 08:49

    Ja deeeet… Een ka sawtens ha sviert ved å sårn helt gå hen å glem’ eens ophav, når nuw een kommer dier-yd fra-a hvo’er der er een stawlse i kaff’ og to i te-e!
    Så deeettt…

    Suzy Q
    (voksede op hvor Holbæk var “ind til byen” sagt med ærefrygt)

  3. Mieon 26 nov 2005 at 16:45

    Pavinde: nemlig… man oparbejder nemlig retten til at grine højest ved at gennemleve det, mærke det på egen krop, stå det igennem, overleve, smage, lugte og lade sig gennemsyre af det.

    SuzyQ: Éen ved jo nok, hva du déer taler om – éen foretrækker det der nymodens kaf’lat’, du véed nok…

    ;-)

  4. Bettyon 26 nov 2005 at 18:48

    Owkaj, men du gier da stadig en kaw til din kaf’lat’, gjør du it?

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply