feb 23 2006

At hvaffor noget???

Skriblet af kl. 22:12 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

I dag er det min fars 70-års fødselsdag…

I den anledning (nåja, og så fordi det er noget, de plejer at gøre hver vinter…) har mine forældre taget midlertidigt ophold på Gran Canaria (tror jeg, det var – måske er det Tenerife…. same same, vil jeg mene!), og pligtskyldigt foretager jeg et telefonopkald til destinationen for at lykønske den gamle jas.

Han er så ikke lige tilstede, da jeg ringer, for han er er ude for at kigge efter den nye bil, som de skulle komme med fra udlejningsfirmaet, for, som min mor siger henkastet, “så gik den anden jo i stykker, da vi kørte rundt ude i bjergene i går”!

OK?! Jeg spørger bekymret til, hvordan og hvorledes det klarede dén situation.

“Nååårrhh ja, det var lidt bøvlet. Der var jo ikke dækning på mobilen helt derude, men så kom der heldigvis nogle hollændere på cykel, som stoppede op og hjalp os. De kørte efter assistance. Det var jo heldigt nok. Og så da vi kom tilbage, gik Far ned og klagede over det med bilen, der er da ikke i orden, vel? Nå, men de kompenserer så med to dages gratis leje af en anden bil”.

OK? Hvordan det lige er, at min far klagede over noget som helst med de to ord, han kan på engelsk (yes, sir!), vides i skrivende stund ikke, men jeg er sikker på fyldigt referat, når de igen er i landet.

Min mor fortsætter ufortrødent som om de informationer, hun rabler af sig, er helt hverdagsagtige.

“Ja, vi kunne have fået bilen allerede i formiddags, men der skulle vi jo ud og flyve helikopter. Kanonflot tur, kan du tro. Vi fløj henover dér, hvor vi gik i stå med bilen, det var godt nok lidt uden for lands lov og ret (yayayayayada, red.)“…..

OK? Helikopter? Jeg tænker på min mors paniske højdeskræk, men det nævnes der ikke et ord om, så jeg antager, at hun er blevet lynkureret for livslang fobi på det 20 minutters “løft”, som hun gentager “var alle pengene værd”.

Jegt ved ikke, hvad det kan have kostet dem, men jeg er også flintrende ligeglad, for min far har fødselsdag, og han fortjener kun det bedste – og lidt til.

Slutteligt kommer min far endelig til røret. Svært tilpas, kan jeg høre. Han nyder solen og varmen. “Det er 22 grader, og Mor ligger lige her i solen – topløs. Det er der ikke andre i miles omkreds, der gør, men Mor er bare ligeglad (stolthed i stemmen!). Ja, jeg synes jo også bare, det er helt i orden (høhø, på den indforståede måde!)”.

OK! Tillykke Daddy Cool, hold jer muntre. Tillykke med dagen, siger jeg, og lægger forvirret på igen.

Hvaffor noget var lige dét?? Mobiltelefon, helikopter, engelsk, topløs??? Gad vide, om jeg ringede det rigtige nummer?? Har jeg snakket med en andens forældre, eller hva?? Altsammen meget, meget mystisk!!

Min mor bliver 60 om et par måneder. Gad nok vide, hvad det bringer med sig af adventure-oplevelser for de to…. Bungy Jump? Vandski? Paragliding? Det Gyldne Tårn?

Man må vel bare være på forkant med udviklingen og mentalt forberede sig på lidt af hvert…

NB to self: begræns længden på indlæg!

4 indtil nu

4 kommentarer til “At hvaffor noget???”

  1. Anonymouson 23 feb 2006 at 23:45

    *GG*
    Fantastisk…..
    OG
    Skriv længere indlæg….Det var sjaw…

    L :-)

  2. Pernilleon 24 feb 2006 at 00:40

    Mon ikke det, du følte under den telefonsamtale, svarer meget godt til, hvad vores forældre har følt, da vi, deres unger, drak os fulde første gang, havde vores første kæreste med hjem og fortalte om den første “store voksne, beslutning”, vi selv sku’ træffe…? Nu giver de bare igen. :-) De er trådt ind i næste fase. Nu må vi klare os selv. Helt. :-)

  3. Bettyon 24 feb 2006 at 09:27

    *GGG* Dejligt!

    Jeg tror godt jeg kan se Mie’s mor på vandski for mig :-) så det kan du lige så godt forberede dig på.

  4. Annedortheon 24 feb 2006 at 11:17

    Du er nu herlig, Mie. Eller skulle man sige dine forældre i dette tilfælde :-)

    Min far er lige fyldt 60 og gået på pension. Han proklamerede så at han ville rejse og drikke arven op, startende med en tur med Den Transibiriske. Til sommer holder han fest der starter med at alle gæster til koncert med The Eagles og så kommer hjem til stor brunch om søndagen. Og de vil skifte parcelhuset ud med trendy by-hus og ny bil og hov …… min arv!

    Men jeg vil ikke arve, jeg vil bare nyde at se og høre mine forældre nyde livet. Det har de sgu fortjent efter at have været skolelærere hele deres liv ….

    Og nå ja, så kan man altid sælge by-huset og souveniren fra Murmansk :-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply