feb 22 2006

Thumbs up!

Skriblet af kl. 16:33 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

I går skulle jeg tanke benzin på min bil. Ikke som sådan en usædvanlig hændelse; det sker vel et par gange om ugen sådan ca.

Jeg kører hen på tanken tæt på min arbejdsplads som så mange gange før. Benzinen er billig og betjeningen ikke-eksisterende, så det er noget med at kunne finde ud af det med kort, magnetstriber, koder, standernumre osv.

Da jeg kører hen til standeren, står der en ældre herre på den modsatte side. Han har kasketten let på sned og med sig i den udrangerede lille Ford Fiesta omtrent årgang ’72 har han lillemor, som tålmodigt sidder og venter på, at han får fyldt på.

Han fumler med kortet, trykker snuden tæt på displayet for at se, hvad der mon står der. Han taster langsomt og grundigt koden ind, kortet spyttes ud, han forsøger igen og så lige igen. Jeg overvejer, om jeg skal tilbyde min hjælp, men så ser det ud til at lykkes for ham, så jeg sætter bare pistolen i min egen bil og tanker til randen.

Da jeg er færdig, står han stadig uden benzin! Han har grebet pistolen, men der kommer lissom ikke noget ud. Jeg går hen og hjælper ham med at få valgt den rigtige oktan, og lige pludselig er der tryk på slangen, så han får travlt med at ramme tanken, som nu stille og roligt fyldes.

Og så sker det! Det helt finurlige og forunderlige: han bukker sig ned og banker let på ruden for at fange lillemors opmærksomhed – og så stikker han tommelen i vejret som for at sige “sådan du, så ser man lige Far her klare dén petitesse. Et minut mere, og vi er on the road, baby!”. Hun læner sig frem mod ham og sender ham det mest kærlige smil, jeg har set længe. Så fulde af tillid, varme, respekt og kærlighed smiler hendes øjne mod ham, da jeg starter min bil og kører derfra, at det rammer mig helt og aldeles. Helt ned i storetåen mærker jeg følelsen af “aarrjj, hvor dejligt, sådan skal det være!”.

Jeg kører derfra med håbet om at opleve sådan en samhørighed med et andet menneske en dag. Det må være helt utroligt at få del i det…

4 indtil nu

4 kommentarer til “Thumbs up!”

  1. Ellaon 22 feb 2006 at 23:52

    Mie, tak for en dejlig historie :-)

  2. Heidion 23 feb 2006 at 00:17

    Jamen ville det ikke være fantastisk, at man efter 40 år sammen, stadig kan imponere sin bedre halvdel, og ikke mindst stadig blive imponeret. Tænk sig at have en halvdel som hele tiden og til stadighed viser nye fabelagtige og godtgørende sider af sig selv. Tænk sig…..

  3. Pernilleon 23 feb 2006 at 00:19

    Kender udmærket det dér med at få øje på den slags i hverdagen – og det var da en dejlig idé fra din side at gøre det til et emne på din blog. :-) Umiddelbart er det i sig selv bare rart at konstatere, at sådan en opførsel findes. Dernæst giver det da egentlig osse en god fornemmelse i kroppen, at man rent faktisk får øje på det. Så er man da ikke blevet helt distanceret og blasert endnu…

  4. Mieon 23 feb 2006 at 22:45

    Tak!

    Jeg er sikker på, at jeg vil huske den lille hændelse i lang, lang tid – det gjorde indtryk – og med bl.a. den i mente holde fast i troen og håbet på “til døden jer skiller” ;-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply