jan 31 2006

Temperament stabiliseret

Skriblet af kl. 16:32 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Gårsdagens surmuleri er næsten overstået.

Har arbejdet hjemme i dag, så jeg har ikke snakket med et eneste menneske (udover et fjols fra Telia, som jeg lige måtte snappe af, da han helt enkelt var for uintelligent – og så en eller anden forkølet ungersvend, der ville sælge mig “Sveriges vackraste krystalglas”). Således har jeg ikke rigtig fået hældt galde ud over nogen uskyldige sjæle, men omvendt har det så taget godt et døgn at få tøjlet temperamentet. Godt og skidt.

Nå, men sådan en hjemmedag er skøn på mange, mange måder. Der er noget over at sidde med fod under eget bord i de skønneste (well, i hvert fald de foretrukne) joggingbukser, uredt hår og manglende make up, sætte høj musik på, tænde op i brændeovnen, gå til og fra skærmen og få fikset lidt vasketøj mm., mens man faktisk også producerer, som arbejdspladsen af gode grunde forventer.

Åhja, og så er der maden! Det er jo ingen sag at spise sundt og velafbalanceret, når man selektivt kan hive ting ud af køleskabet uden tanke på, om det kan pakkes i praktiske plasticdåser og stanniol og stadig fremstå indbydende, når man pakker det ud omtrent otte timer efter, det blev puttet deri. Lige en skive agurk hér, lidt hakket chili dér, et par mandler til eftermiddags-theen, jatak.

For mig er hjemmearbejdsdage topmålet af personalefryns. Det fåes ikke bedre!

Således opløftet mener jeg mig klar til arbejdsmarkedet i morgen!

2 indtil nu

2 kommentarer til “Temperament stabiliseret”

  1. christinaon 01 feb 2006 at 11:05

    Ingen galde hældt ud over USKYLDIGE sjæle…??? Øhhhh….hvad er moi blevet dømt skyldig i????

    (:-o

  2. Mieon 01 feb 2006 at 14:51

    Chrissy – hvis du husker vores samtale, vil du genkalde dig, at det var muslimerne og det faktum, at deres antidansker-trip kan risikere at forplumre vores ferie, der fik galden i hovedet ;-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply