jan 20 2006

Mokken en tur i grøften…

Skriblet af kl. 16:54 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

…BARE ROLIG – der skete ikke noget…

Faktisk var det slet ikke mig, der kørte af vejen i vintervejret, men bilisten foran mig – vi sneglede afsted i morgenmørket omgivet af hvirvlende snemasser og en gedigen stormstyrke. Jeg holdt naturligvis (og heldigvis) god afstand og nåede at reagere, da der i et sving lige pludselig holdt en lastbil på tværs med hængeren havareret i grøften og alle advarselslamper i aktion, så jeg manøvrerede i det, der forekom mig slowmotion, uden om det hele og fik rettet op uden de store problemer.

Bilisten, der havde kørt foran mig, tog åbenbart et andet valg og styrede direkte mod modsatte grøft – i bakspejlet kunne jeg se, hvordan han stille og roligt gled af vejen og ned i grøften.

Hm! Dét scenarie kunne jeg trods alt ikke få mig selv til at bare at køre væk fra, så jeg måtte også finde advarselsblinket (aha – det er den store røde knap, der i den grad forstyrrer ellers lækkert instrumentbrætdesign – så har den altså en funktion!) og kravlede ud i driverne…

Føreren af den havarerede bil sad tilbagelænet og snakkede i mobiltelefon, da jeg bankede på ruden… Han forsikrede mig om, at alt var ok, og at hans bror ville komme og hente ham lige om lidt. Falck var tilkaldt og ville fiske bilen op, når de fik tid.

For mit vedkommende var jeg bare svært tilpas med, at mængden af dramatik begrænsede sig….

Er nu sikkert hjemvendt til tilsneet træhyttte, brænde er slæbt ind, ild tændt op – og Mokken rokker sig ikke ud af stedet før tidligst mandag!

Blot en enkelt kommentar er det blevet til

En kommentar til “Mokken en tur i grøften…”

  1. Bettyon 22 jan 2006 at 20:35

    Puha – godt der ikke skete noget. Har også selv fragtet min moder hjem til Roskilde og (mig) tilbage igen. Dét var spændende med alle de isflager i vejkanten.

    Særdeles spændende, når man ser en såkaldt bilist – en hvid 2 personers sportsvogn af en art – fræse udenom mig og den lillebitte hale på 2 biler, jeg havde efter mig – ind på overhalingsbanen ved Osted, hvor føret er hhv. brun sæbe og et underlag af is med 90-100 km/t og isbolde i forvandlingskuglestørrelse fygende omkring sig og på andre biler. Hvis jeg ikke havde siddet og holdt så anspændt fast i rattet havde jeg taget mig til mit hovede.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply