mar 23 2009

Ammestuen kalder…

Skriblet af kl. 22:52 og kategoriseret som Livets gang i Lidenlund

Vi melder alt vel hér – intet nyt kan I blot tage som godt nyt!!

Albert 8 uger gammel

Albert vokser og trives, jeg ammer og ammer og ammer og er fra tid til anden ved at gå amok over det. Lissom jeg er ved at smelte af glæde og varme, når ungen veltilpas slipper brystet og tillidsfuldt falder i søvn i min favn i sikker forvisning om, at der ganske enkelt ikke findes noget bedre og mere trygt ated at opholde sig.

 

De små ting bliver store, når man trisser rundt i amme/spædbarnsboblen. Man mister overblikket over, hvor meget der soves og spises i løbet af en dag – og dagene flyder sammen, og input ude fra den rigtige verden kan virke fuldstændigt irrelevante samtidig med, at man hungrer efter at få dem.

 

Albert bliver otte uger i dag. Konceptet tid har jeg forlængst mistet grebet om og kan blot konstatere, at man sagtens kan få den til at gå, når man har med sådan en lille størrelse at gøre :-) 

8 indtil nu

8 kommentarer til “Ammestuen kalder…”

  1. Signeon 24 mar 2009 at 11:34

    Sikke en lille, dejlig charmetrold :-)
    Det lyder skønt at I alle har det godt. Kender alt til det med konceptet tid :-). Faktisk “kører” jeg nok i 0 gear – og nyder også bare tiden sammen med min lille gut, som er 6 uger nu.

  2. Vitaon 24 mar 2009 at 12:38

    Hej Mie

    Hvor dejligt at se Albert Lækkermås.
    Hvor er han dejlig. Du må passe ham godt – så lykkelig han ser ud :-)

    Og ja – tiden flyver bare afsted selvom man egentlig ikke rigtig får udrettet noget. Udover at fodre og skifte bleer. Men et enkelt lille gry og et smil – det er løn nok i sig selv.

    Godt at høre i har det godt.

  3. QVINDENon 24 mar 2009 at 17:41

    NYD DET! For pokker hvor går tiden bare stærkt, kan jeg kun sige.
    Min lille Albert er jo slet ikke så lille som din mere – han ammer dog stadig, men slet ikke som før. Nu er der grød på menuen. Fra mini-baby til dreng på knap fem måneder.

  4. Trison 25 mar 2009 at 10:07

    Nåmn han ligner jo SLET ikke sin mor…

    (og så dét du sagde.)

    :)

  5. suslingon 25 mar 2009 at 11:30

    Sikke et glimt i øjet! Ham skal du nok få masser af skæg og ballade med.

    Den tid du har lige nu er magisk. Hver lille ting er et univers i sig selv. Jeg husker stadig følelsen af blot at være og gi’ og tage ind. Hvert evige eneste sekund. Og hvert udviklingstrin er en rejse, f.eks. første gang ens baby griner. Jeg husker det endnu. Vi stod og strakte et dynebetræk med striber – du ved sådan fat i hver sin ende og strække. Min Skumfidus sad i sin vippestol. Pludselig hørte vi et højt skraldergrin fra den lille mini baby Skumfidus. Vi forældre blev selvfølgelig helt fjollede af lykke og blafrede løs med betrækket og hun grinte og grinte. Magisk.

    Senere kommer der så mange ting, som hvis man er lydhør, er de rene øjenåbnere. Hvornår har du f.eks. sidst rigtigt studeret en mariehøne, en myre, et traktordæk? Når din Albert får øje på den slags, så er det som at se det hele på ny.

    Tillykke!

    PS. Amning er fedt. Jeg kunne næsten ikke holde op igen. Den tæthed og nærhed man har, er uovertruffen. Også selv om man nogle gang føler sig som en ko, der trænger til at blive malket (fordi brysterne spænder og er fulde af mælk).

    PPS. Man må godt læse samtidig med, at man ammer. Man sidder jo heller ikke og stirrer konstant ind i hinandens øjne, mens man spiser.

  6. Piaon 30 mar 2009 at 20:40

    Jeg kan kun sige nyd det…….det prøver jeg at sige til mig selv….selv om man føler sig som Nora malkeko….og glemmer nærmest at dække jungerne til når ikke barnet er knappet på….men hvad posten ser vel ikke mere end vorherre har skabt….

  7. Leneon 10 apr 2009 at 00:17

    alt er godt :-)
    Og som susling skriver, man må gerne læse ;-) jeg kan stadig genkalde mig den fred, den ro, den tætte forbundethed amning var. En bog, et glas hvidtøl, en kop te, mor og barn, ingen telefoner blev taget, alt var koncentreret på dette sted, og da jeg 16 måneder efter sad med næste lille barn, så sad store søster ved siden af og var en del af hyggen :-)

  8. ellaon 27 apr 2009 at 21:30

    Han er en lækkerlækker baby, ligner han dig?

    - man bliver da helt bedsteskruk, igen :-)

    Jeg elskede at føde (3 gange), at amme (i månedsvis), Nyd det for det går så hurtigt og pludselig står han foran dig og råber nejjjjj, mens han stamper i gulvet ;-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply