jan 13 2009

Tilstand i stilstand…

Skriblet af kl. 14:35 og kategoriseret som Mens vi venter...

Her sker der ikke noget! Vi venter. I spænding og forventning. Bare venter.

Om en uge skulle det være, siger de. Sikkert ikke på dagen. Vi venter og ser, hvilken dag, det så bliver.

Alt er i sin skønneste orden. På nær mine fødder, som har antaget meget mærkelig form og følelse. Som små spærreballoner sidder tæerne og stritter der for enden af den forvoksede klumpfod. Jeg laver venepumpeøvelser, går omkring, hælder koldt vand på, labber kæresteomsorg med masserende fingre på kløende hud i mig. På et tidspunkt ligner de sikkert sig selv igen – når mit liv slet ikke ligner sig selv mere. Mærkeligt at tænke på, egentlig.

Jeg fungerer, mens jeg venter. Vil det hele, kan det meste. Også løfte vådt vasketøj og gå på trapper. Køre langt i bil og tisse natten lang, mens maven rykker sig fra side til side, og den lille ukendte gør sig til. Jeg kender dens mønstre og ved, hvad der sætter spjæt i den, og hvad der får den til at ligge stille. Niels varme hånd på maveskindet, for eksempel. Er faktisk lidt sur på den over, at den ikke giver ham bare ét af de der spark, hvor hele sækken runger og gynger. Han får kun de små kærtegn og småbulerier…

Well well…

Tilbage er bare at vente… tilstand i stilstand…

10 indtil nu

10 kommentarer til “Tilstand i stilstand…”

  1. Vitaon 13 jan 2009 at 15:40

    Forleden stod konen op klokken 05.00 en søndag morgen og gjorde køkkenskabene rene! Hun drømmer også hver nat om den lille. Vi glæder os til at se, om det bliver en plastik-pop-tøs eller en Pippi-prinsesse :-)
    Det skal blive det mest fantastiske af alt endelig at se hendes lille ansigt.
    Jeg har aldrig i mit liv været så spændt på at møde et andet menneske!
    Rigtig god ventetid til dig!

  2. Annette i Barcelonaon 13 jan 2009 at 20:27

    …Nu har i ventet så længe så en lille uge(+et par dage måske) er jo værd at tage med ;-) (man har jo ligesom ikke rigtigt andet valg, vel…)

    Pludselig bliver hjemmet et andet… priorteterne bliver andre… og der ligger i dine arme et lille nyt liv… Træhuset bliver aldrig det samme igen. ;-)

    Sender hermed lidt virtuel fodmassage…

  3. Marinaon 13 jan 2009 at 21:41

    Meget smukt skrevet om ventetiden. Jeg håber I får det skønneste barn, lige det barn der passer til Jer.

  4. Fru Greenon 14 jan 2009 at 01:01

    Tålmodigheden får virkelig lov at stå sin prøve til sidst … og lige pludselig er det man har ventet på overstået … men så begynder en masse nyt.

  5. Signeon 14 jan 2009 at 18:24

    Kender alt til ventetiden – og jeg har endda hele tre uger endnu, inden jeg rammer termin.

    Angående hænder på maven – sådan er det også, når min mand lægger sine hænder på min mave. Der bliver fuldstændig ro – så nu håber jeg, at hans “magic hands” også virker, når baby kommer ud i den store verden – og der eventuelt bliver brug for trøst en gang imellem.

  6. Trison 14 jan 2009 at 19:03

    Og lige pludselig, så ligger du dér. På sygehuset. Med et lille nyt menneske i armene. Det bliver så godt. :)

  7. suslingon 17 jan 2009 at 18:43

    Det kræver tid at bage små nye rumvæsner -og masser af tålmodighed…Jeg garanterer for, at du rammer dig selv igen…nu bare med tilbehør og genformering…Det er så skide smukt på tudemåden, at jeg stadig den dag i dag fortryder, at jeg ikke gjorde det flere gange end 2….Glæd dig og giv dig selv lov til også nogle gange at synes, at du er med i det underligste projekt nogen sinde…tænker på dig og føler med dig…og husk veer er god smerte (selv om man tror man dør..!) Det gør ondt med et formål…så stik hovedet til side og lad kroppen styre og husk…der bliver født nye mennesker hvert sekund på denne jord…du er med i flowet..

    Kærligst og ærligst Susling

  8. Randion 20 jan 2009 at 07:46

    Ej, hvad er det med mænd og de varme hænder?! Her falder Kålormen også til ro såsnart Anton skal mærke den ase og mase rundt. På mine hænder er det som om den svarer igen – det skal nok blive sjovt når han kommer ud :-D

  9. Leneon 20 jan 2009 at 13:29

    Mon du stadig går rundt og venter? jeg ryger lige 23 og 22 år tilbage i tiden, og bliver lidt småsalig ;-)

  10. Mokkenon 21 jan 2009 at 00:15

    @Vita: Hæ… ja, den slags skøre indfald har jeg hørt om – dog ikke selv praktiseret… Men dejlig må det være med renskuret køkken. Særligt kl. 5 om morgen :o) Vi er nogen, der også venter på nyt fra jer!!

    @Anette: Aaahhh, fodmassage. Gracias :-)

    @Marina: Ja, jeg håber også, at den kan lide at være her hos os – ellers ved jeg sgutte lige, hvad vi gør! :-)

    @Fru Green: Nu er tålmod jo ikke lige min stærke side – til gengæld er jeg ret hård til omvæltninger og forandringer, så næste step bekommer mig sikkert bedre ;-)

    @Signe: her hos os går det under betegnelsen “håndspålæggelse” – og jeg håber så sandelig, at det også virker, når den kommer ud. Hvordan skal jeg ellers få den til at ligge stille og arte sig??? :o)

    @Tris: Det bliver så godt, gør det… Og SÅ skal der tudes :D

    @Susling: Jeg flyder med… alt det, jeg kan! Og er for længst stoppet med at stille kritiske spørgsmål og blot konstateret, at det vitterlig er et vildt og vanvittigt projekt, det her. På den fede måde, naturligvis ;o)

    @Randi: den spjætter, når den hører hans stemme – og så lægger han hænderne på, hvorefter den bliver helt stille. Det er da mærkeligt. Og fascinerende, at den reagerer så udpræget…

    @Lene: Ja, jeg går stadig rundt og venter. Eller ligger og venter. Sidder og venter. Venter… og glæder mig, til saligheden gør sin entré :-)

    Tak for jeres medlevende kommentarer – dejligt, at I gider :-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply