nov 25 2008

Jeg kom lige til at tænke på…

Skriblet af kl. 19:37 og kategoriseret som Pludseligt opståede strøtanker,Suk og støn

Sad lige og blogosede lidt – en blogger derude har her til aften været ude og handle ind med sin mand og ved den lejlighed “lusket et glittet magasin ned fra hylden”…

Og så var det, at jeg lige kom til at tænke på…

…engang, hvor jeg befandt mig i køen i et supermarked og lod mig drage hen mod de glittede dameblade, som der netop den dag var kommet friske og fristende forsyninger af. Da jeg tog ét af dem og lagde i kurven, udbrød den mandsling, som jeg på det tidspunkt misbrugte en del tid sammen med, “at dét der, dét står for din egen regning, du”. Som i: det ville han i hvert fald ikke være med til at betale for.

Lige dér i det øjeblik skulle jeg naturligvis have stillet kurven fra mig (ja, den bar jeg på…) og være gået min vej – have efterladt ham dér i den aftentrætte discountkædekø overladt til at traske hjem på sine flade konvolutter i vinterkulden.

For det var såmænd mig, der havde fragtet os derhen i min bil – benzin på min regning. Det var mig, der havde dankortet i inderlommen, mig der havde bidraget med gode idéer til aftenmåltidet, og da sluttetligt også mig, der hang på at producere netop det måltid, når vi engang kom hjem tilbage til hans elendige ungkarlehybel, hvor støvet lå i dynger og karkluden lugtede.

Lige dér vidste jeg godt, at han var dømt til at blive fortid i mit liv.

Hold kæft, hvor kan man egentlig uforvarende komme til at finde sig i meget lort uden at man selv lægger mærke til det!

PS: I dag køber jeg stadig dameblade, når det passer mig – og jeg spørger stadig ikke nogen om lov…

6 indtil nu

6 kommentarer til “Jeg kom lige til at tænke på…”

  1. Liselotteon 25 nov 2008 at 20:32

    Ja, man skal være opmærksom… og passe på sig selv. Det har du jo klaret på forbilledlig vis de sidste år :-)

  2. kenton 26 nov 2008 at 19:45

    Spændende romance må jeg sige …..
    Mon ikke “herren” tænkte på bladets indhold, samt det “signal” man sender til omverdenen ved at tilkendegive sin forfaldenhed til den slags “glittet” lekture??? Det ville det have været hvis det var undertegnede der havde sagt sådan ;O)

    Men den slags “kommentatorer” kommer man meget nemt i selskab med, og hvor jeg dog elsker din formulering: “misbrugt tid sammen med”. Jeg håber da ikke at du tørrede støv af med den sure karklud ha ha.

  3. Mokkenon 27 nov 2008 at 20:58

    @Liselotte: Til tider er det svært at vide, hvad der er godt og skidt for én selv – men svaret giver jo som regel sig selv i små skarpe øjeblikke af klarsyn… Og så lærer man lidt med tiden, ikk :-)

    @Kent: Han havde intet imod glitter – han havde noget imod udgifter og at unde sig selv det godt… Dét er til gengæld en af mine spidskompetencer! Og hvad er det egentlig galt med lidt glitter fra tid til anden? ;-)

  4. Marionon 27 nov 2008 at 23:12

    Hold da lige op, det kunne have været mig det der, jeg har det med at finde mig i alt, smile og vende den anden kind til, men pludselig på et splitsekund kan jeg pludselig se klart , og så er det
    ud af klappen

  5. kenton 28 nov 2008 at 16:57

    jamen der er vel intet galt med glitter.
    Glitter i sig selv har vel sin charme vil jeg tro.
    .. så længe det ikke er i maden…

  6. Barbarellaon 30 dec 2008 at 20:51

    Hej Mokke, jeg kom lige forbi din side – i et helt andet søgsmål – og læste dette.
    Det er sjovt, jeg har haft det det samme klarsyn og så alligevel helt modsat..
    Var med min kæreste på ferie i udlandet, han havde lige friet (hvilket hos mig gav instant kvalme og en ordentlig slurk rom som umiddelbar respons) og selvom jeg gerne ville, skulle jeg liiige vænne mig til tanken.

    Vi bruger selvfølgelig alle vores penge dernede, og står dagen inden vi skal hjem med måske 15-20 øvro på lommen, da jeg ser de smukkeste benvarmere i hele verden, på et lille marked.
    Min kæreste blev til min mand i det øjeblik han glad tog 10 øvro frem og udbrød “DEM skal du da ha’!”

    Tænk at han forstod.. Livet havde jo ikke været det samme uden de benvarmere.

    Nu er vi gifte og lykkelige, så klog en mand troede jeg alligevel aldrig jeg skulle finde.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply