nov 05 2008

Foräldrakurs – på ret kurs?

Skriblet af kl. 19:06 og kategoriseret som Mens vi venter...

Så skulle man så opleve dét med. Dette er i sandhed en rejse ud i nogle af livets hidtil fuldstændigt ukendte områder.

Vi har været til fødselsforberedelse!

Godt lastet med forestillinger om pusteøvelser og andet hippie-gejl mødte vi op hos barnmorskan – indstillet på at blive udsat for lidt af hvert. Og snart blev vores værste forestillinger gjort til skamme, da barnmorskan så viste sig at være helt nede på jorden, i stand til at kalde en spade for en spade og en fisse for en fisse og holde hele seancen på et helt fordøjeligt plan.

“Det vigtigsta är, att Ni får den häftigsta upplevelsa överhuvudtagen” – og opfordringer til at tage det roligt og så ellers bare stikke piben ind og glæde sig til fødsel mm. Og i øvrigt ikke lade sig stresse af alt det, der skal være perfekt og ordnet, inden ungen viser sig. Når alt kommer til alt, har man egentlig bare brug for en stak bleer, sagde hun – og dem får I et par stykker med af fra hospitalet.

Nå. Vi så også sådan en film med forskellige fødende kvinder. En gennemgang af de åbenbart mange muligheder for fødestillinger og sådan noget. En meget stille og rolig film, grænsende til det kedelige. Ublodig og med kvinder, der stod og våndede sig, mens deres mænd så anstrengt til. Af en eller anden grund rørte den ved noget i mig, og jeg tudede mig igennem den. Sikkert noget med hormoner og sådan noget, for jeg er da ellers en hård negl og ikke sådan at ryste (ahæm!!).

Tilbage er der vist bare at sige, at jeg glæder mig. Jeg glæder mig som et lille barn til at se den skiderik, der mosler rundt på indersiden af mig. Jeg glæder mig til at se min kæreste se ungen for første gang. Jeg glæder mig til at føde. Glæder mig til at se, hvad det hele handler om. Og jeg glæder mig til at få bebsen med hjem – og måske dér fatte, at det er vores, og at den har tænkt sig at blive hængende i mit liv sådan set altid.

Der er lidt under tre måneder tilbage at glæde sig i. Hvor vildt er dét lige?

Blot en enkelt kommentar er det blevet til

En kommentar til “Foräldrakurs – på ret kurs?”

  1. suslingon 08 nov 2008 at 22:26

    Det er vildt, søde. Aldeles overmåde. Nok det største i mit liv…og med to store…som ikke længere er børn…men dog mine og sådan..er jeg blevet barnevogns/småbørnskigger (altså på den pæne måde) fordi, det er så fantastisk med nye verdensborgere. Det er magisk og fænomenalt – hver gang. Husk bare på: du ejer aldrig dine lilleprutter…de er kun til låns. Vores opgave er, at give dem livet og bagefter, at lære dem at leve det.
    Men for fanden…jeg er næsten misundelig på dig…Du har så meget til gode…

    Kærligst Susling

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply