jun 25 2008
En tur til livmoderen…
Nu er jeg jo sådan én, der er gravid.
Og når man er dét, så skal man på et tidspunkt indlemmes i den hemmlighedsomspundne klub af vandrejournalindehavere, og man skal lære at tælle uger i koder som 11+5 og alt sådan noget.
I dag søgte jeg officielt optagelse hos “überforstanderinden” - jordemoderen, om man vil. Eller “livmoderen”, som jeg i de seneste dage igen og igen er kommet til at benævne hende; ganske sikkert fordi modsætningerne mellem liv og død har været så markante i mit hormonforstyrrede og sørgende tankespind, at dét udtryk lissom gav så meget mere mening.
Intet drama i det. Man bliver vejet ind som en bokser før skæbnekampen, man får formaninger, råd, informationer, papirer og telefonnumre i hobetal. Man får taget en blodprøve (hvis man altså er sådan en, der har tilgængelige årer – jeg blev kategoriseret som “svårdstucken”, og jeg må møde op til endnu en omgang forsøgsstikning en anden dag, hvor mine årer måske er mere medgørlige… eller noget!).
Altså alt i alt meget meget udramatisk. Men også lidt syret. Nu er det officielt, så. Nu er jeg sådan én, der kan tillade mig at kræve gourmetæssig særbehandling, og ingen kan tillade sig at sige noget, når man render rundt og ligner l.o.r.t – for man er jo i omstændigheder (lykkelige, naturligvis), og man har lissom en vis særstatus derude i samfundet; man bærer jo fremtiden i sig, ikk’… Eller noget i den dur…
Well, selv om jeg ganske vist kun har mærket ubetydelige tegn på dét, der sker i min krop for tiden, og det hele endnu virker noget abstrakt og uhåndribeligt, så fik jeg vished for, at alt er så normalt, som det overhovedet kan blive. Ganske betryggende, trods alt.
Tilbage står så lige det der med blodprøven… hmmmmm…
Ja, det er nu du skal benytte dig af alle de fordele, der kommer med bebsen – og vi skal selvfølgelig høre ad, om det bliver ostekager, eller agurker, eller noget helt andet, du får hang til.
;-) Tillykke
jamen hallo ! Tillykke =).
Har forsøgt at lægge en kommentar, men den blev ædt af systemet :-(
Det bliver spændende at høre, hvad du får af sære vaner; man hører jo om de mærkeligste ting og fra dig kan man jo altid forvente et og andet :-)
Øh, er der problemer med kommentarfunktionen monstro?
;-)
Du var blevet væk for mig, Mie – og nu ser jeg, at dit liv har taget nogle gevaldige svingninger, på det seneste.
Jeg kondolerer med tabet af din far – det er drøjt at miste forældre, jeg ved det, jeg har mistet begge mine for mange år siden.
Og så er der lys og liv midt i sorgen – hjertelig lillykke med den lille mavespire. Hvor er det fantastisk :-)
Woaw Mie…stort tillykke. Du vil ikke fortryde det et sekund. Eller jo i øjeblikke med veer, bleer og teenagetiden…Nej fis, er så glad på dine vejne, Prinsesse. (og det med forældre der dør :-/. Det er hårdt og sorgen tager meget længere tid end man regner med og det må den godt…har jeg bestemt mig til.)
Kærligste hilsner fra Susling
Åh smukke, du skal være Mor! Tillykke og glæde og liv og glade dage!
Rigtig kærlig hilsen!!!
For længe siden læste jeg med på din blog uden at kommentere, og nu faldt jeg over dig i en omgang blogsurfing :-)
At miste en af sine forældre er et stort savn, en af dem, der har været med siden man var barn kan nu ikke dele den viden med sig. Jeg mistede min mor i foråret, og selvom jeg er ældre en dig, så mangler jeg hende.
Og så opstår et nyt liv, dette lille mirakel. Tillykke og brug du bare alle fordelene :-)