maj 04 2008

Plante smil og plante solskin…

Skriblet af kl. 11:16 og kategoriseret som Træhytteliv

Spande, kar og krukker

Ok ok, gik måske en aaaaanelse amok på planteskolen, men når nu man hungrer efter sol og varme og farver og hygge på terrassen, og bedene i dén grad trænger til en opdatering og så’n – så er man vel lovligt undskyldt, er man ikk?

Der er noget over den første jord under neglene. Noget frydefuldt i at lade tankerne vandre udi alskens drømme om, hvor fantastisk et blomsterflor, der vil udspille sig på enemærkerne henover sommeren – vel vidende, at det aldrig kan blive helt så frodigt og overdådigt, som jeg drømmer om. Dertil er mine fingre for lysegrønne, min vedholdende for vag, og pengepungen for slunken.

For det koster jo, det skidt. Det er faktisk rigtig dyrt. Men dejligt.

Og jeg nyder det. Æælsker det faktisk. Ligesom jeg elsker duften af rabarber og smagen af koldskål…

Blot en enkelt kommentar er det blevet til

En kommentar til “Plante smil og plante solskin…”

  1. Bettyon 07 maj 2008 at 14:01

    Hver gang jeg kommer på planteskolen for lige at hente en, måske to meget specifikke ting, ender jeg med at ha’ brugt kr. 500.

    Prøver ikke at køre derud alt for tit, men ser på den anden side frem til at ku’ spise et dejligt hjemmelavet jordbær fra min hænge-jordbærplante any day now.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply