dec 18 2005

slut-prut-FORBUDT

Skriblet af kl. 20:00 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Oh, vig fra mig, du fristelse….

Forleden fejlleverede postdamen et eller andet svensk magasin til mig. Med forsiden prydet af idyllisk skærgårdsjuletema med håndtegnede heste og nisser vakte det ikke umiddelbar interesse, så det blev smidt på bordet med bagvedliggende intention om at bringe det op til Anna i nr. 30 én af dagene.

Den dag var så i dag. Jeg iklæder mig fleece og træsko (fik jeg nævnt, jeg bor på landet i Skåne?), snupper bladet for at traske gennem snemasserne og aflevere det til rette ejerkvinde….og mit øje fanger overskrfiten “37 roliga kryss och sudoku” allerøverst i højre hjørne af forsiden.

Jeg vakler. Jeg tvivler. Jeg træder vande. Jeg overvejer. Sort djævel og hvid engel sidder på hver sin skulder af mig og fremfører deres argumenter.

Skal jeg kaste mig over sudoku’erne og aldrig lade Anna vide, at hendes blad næsten nåede frem til hende? Skal jeg ikke?

Det har ligget på bordet i fem timer nu.

Jeg afleverer det i morgen…..

Hvis jeg er heldig, er hun hjemme, når jeg rumsterer med postkassen, kommer ud og takker mig varmt for den ærlige dåd og tilbyder mig at få indlægget med sudoku’erne, for dem gider hun alligevel ikke selv fifle med. Ja, sådan går det nok!!

3 indtil nu

3 kommentarer til “slut-prut-FORBUDT”

  1. Lotteon 19 dec 2005 at 00:32

    *G*
    Du er besat…ikke af dem på din skulder…af noget LANGT værre…

    Gør det rigtige kvinde…

    L :-))

    Ps. søg hjælp…

  2. Bettyon 19 dec 2005 at 12:45

    I virkeligheden har du jo intet dilemma og har allerede været hos den svenske købmand og har købt selvsamme blad, afleveret det andet og fik en hyggelig sludder med naboen.

    Du er så retskaffen, go’e Mie-pigen, men har en livlig fantasi, ikke? :-D

  3. Mieon 19 dec 2005 at 14:03

    Jamen, det er sgu ikke nemt at være rent produkt af flinkeskolen og samtidig latent rebel tilsat en smule ugidelighed, en knivspids martyr og en skvis dødsforagtelig humor, vel :D

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply