jun 13 2007

Status: nærmest lykkelig…

Skriblet af kl. 20:35 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

I morgen er der gået et år.

Et år siden jeg lettere desillusioneret, uden forhåbninger og med kun hårdt kontrollerede forventninger mødte op til det, der skulle vise sig at blive en af de hyggeligste aftener i mit liv – og en skelsættende en af slagsen.

I morgen er det er år siden, jeg mødte Niels. Min kæreste. Min elsker. Min bedste ven.

Tid er sgu noget mærkeligt noget. Det føles som rigtig lang tid siden, at jeg så ham stå dér på torvet og vente på mig, og samtidig føles det, som var det i går.

Jeg betragtede ham på afstand, inden jeg trak vejret dybt ind og gik ned for at møde ham. Jeg kan huske fornemmelsen i maven, suset fra sommerfuglene, der lettede i maven, og fornemmelsen af smilet, der skruede sig på plads i mit ansigt. Jeg var rolig men ikke uberørt af situationen.

Vi indledte en samtale, som vel egentlig endnu ikke er afsluttet. Jeg så ham grine med skuldrene, og jeg kan huske, at jeg tænkte, han så sød ud, når han grinede sådan.

Siden fulgte tusindvis af oplevelser. Fester, familieintroduktioner, lumre eftermiddage i sengen, skønne nætter på terrassen med backgammon og kolde øller… og hverdagene hobede sig op, mens den varme boble i maven bare voksede sig større og mere konstant. Det blev tid for de tre små ord, tid for tårer og erkendelser. Tid til at mærke, hvor vigtigt og stort, det hele var. Og også tid til at snakke praktiske rammer, fremtid, endnu åbne kapitler fra fortiden, økonomi og alt det der.

Og vi snakker, og vi snakker… Om alt! Det, der gør ondt og irriterer. Det, vi er gode til – og dårlige til. Jeg mærker mig selv være sikker sammen med ham – sikker på, at han er der; også når han finder ind til mine dybeste komplekser og mindreværd og ser de mindre pæne sider, som jeg aldrig har turdet vise før.

Det har været et markant år – i det store og små. I løbet af året er jeg blevet sådan én, der går med nederdel og en top med spaghettistropper. Jeg er blevet sådan en, der kører rundt med barnestol i bilen og forholder sig til bussemænd og tissebleer. Jeg er blevet sådan en, der kysser i al offentlighed, og jeg er blevet sådan en, der rækker hånden ud og ved, at der er en, der tager den i sin. Ubetinget. Altid.

Der har været stunder, hvor jeg har grædt af lykke. Der har været situationer, hvor jeg har tudet af frustration. Der har været lidt af det sure men mest af det søde.

Jeg har følt mig værdsat og respekteret som aldrig nogensinde før. Jeg har fået kærlighedserklæringer i tusindsvis – direkte og indirekte, klassiske og utraditionelle – og jeg har besluttet med mig selv at tage dem ind og tro på dem… alt andet ville helt enkelt være for arrogant.

Bottomline er, at det har været et fantastisk år – det har også været et år med prøvelser af forskellig art, og det har været et år med mange store beslutninger. Livsbeslutninger.

Beslutningen om at flytte sammen er taget. Det sker nu. Lige i denne tid.

For mig er det en meget stor ting. Mit hoved er stillet ind på “for altid” – hvis det ikke var det, så var beslutningen ikke blevet taget. Jeg vil det her, jeg vil Niels, og jeg vil mig selv sammen med ham. Jeg tror på fremtiden, og jeg tør lige pludselig tænke langsigtede planer og drømme romantiske never ending drømme…

Ét år – jeg fatter det næsten ikke!!

Tænk, hvis jeg ikke havde sagt ja til den middag dér for et år siden…

12 indtil nu

12 kommentarer til “Status: nærmest lykkelig…”

  1. Anonymouson 14 jun 2007 at 08:15

    Ja, tænk hvis….

    Tillykke TILLYKKE med dagen til jer begge! Vi glæder os til bryllupsfesten….*G*

    C

  2. Annette i Barcelonaon 14 jun 2007 at 09:15

    FELICIDADES ;-) Jeg haaber at det bliver til mange flere lykkelige aar sammen…

  3. Anonymouson 14 jun 2007 at 09:23

    Øh…..Inter Flora har da vist IKKE været her i dag?

    Der er noget galt..

    L *G*

  4. Tina - omme i Londonon 14 jun 2007 at 10:06

    Sikken en dejlig mail. Tillykke med jer. Alle fortjener at finde en Niels/Mie i livet. Hver evig eneste dag taenker jeg paa hvor heldig jeg selv har vaeret med min.
    Nyd hinanden – mange aar endnu. (“,)

  5. Ellaon 14 jun 2007 at 16:06

    Hvor er det dejligt at læse, Mie – jeg glæder mig på jeres vegne :-)

  6. Anitaon 14 jun 2007 at 22:10

    For hulen da Mie, det her er sgu lige til at tude over! Hvor er det dejligt at læse, at (Metal)prinsessen endelig fandt sin Prins!

    Rigtig hjerteligt Tillykke til og med Jer. Det er STORT! :o)

  7. Bettyon 14 jun 2007 at 23:45

    Er der virkeligt kun gået et år???

    Når jeg læser dit indlæg kunne jeg godt ønske mig tilbage til hvor min F_* og jeg kun havde kendt hinanden i et år. Det var bare fedt(!) Det er det jo stadig, men nok på en noget anden måde —

    Jeg har så også lært en del om både ham og jeg selv siden da. Jeg elsker ham højt, men der er altså færre rosenrøde sider idag end for 6 år siden.
    Og sådan skal det vel også være … Ellers sku’ man vel være ret så naiv?
    Anywho – nyd det, Mie-tøsen. Vi må tjattes ved i den nærmeste fremtid (den 29.!) og få vendt alle de dersens tanker godt og grundigt.

    Jeg er helt vildt glad på dine vegne ;-)

  8. Lommenon 16 jun 2007 at 17:41

    Jeg kan osse sagtens huske den dag, du tog af sted til den date og de sms’er, du sendte… :-) Og hvor glad jeg blev dengang i de følgende dage, selv om jeg selv var ked af det. For du var pludselig så glad. Endelig blev du behandlet godt af en mand. Endelig var du sammen med én, der ville DIG.
    Og nu sidder jeg så her og mærker mit hjerte svulme ved at læse dette. Mens jeg selv oplever en hel del af det samme som det, du beskriver i indlægget.

    Tillykke Mie – det er fan-fucking-tastisk! Livet er en underlig fugl.

  9. Signeon 17 jun 2007 at 22:26

    Hvor skønt – tillykke med et års dagen. Jeg tror du er på helt rette vej – han lyder da virkelig skøn, ham Niels :-)

  10. Anonymouson 19 jun 2007 at 15:26

    Hjertelig tillykke med dagen. Hvor kan jeg følge dine tanker og huske tilbage på eget første år, som endda ikke var lige så rosenrødt som dit, men alligevel :-) bare bliv ved med at huske at det rosenrøde og skal blive en del af hverdagen, for så går årene bare så hurtigt, for mit er der allerede gået 17 år og ind imellem føles det som om, der kun er gået 1 :o) men hertelig tillykke begge to
    /kbj

  11. Johannaon 25 jun 2007 at 09:00

    Sikke en skøn fortælling. Hjertelig tillykke med det :)

  12. suslingon 01 jul 2007 at 15:58

    Meget forsinket- er hængt forpu(slettet af redaktionen)… meget op – men stort tillykke til dig, fordi du har fundet lige præcis det, en stor del af livet handler om….og frygt ikke årene….glæd dig i stedet. Jeg vågner stadig op hver dag, ser lige ind i My Guy’s øjne, hvor kærligheden til mig afspejles – selv i de perioder, hvor vi egentlig synes, at det hele er noget hø – og tænker: “Hallo, der er du jo! Og tænk, hvis jeg ikke var gået til en bestemt koncert dengang for så mange år siden…”

    Jeps der er en masterplan!

    Kærligst Sus

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply