maj 16 2007

Stur, stur dramatik…

Skriblet af kl. 08:45 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Hm! Græsset gror. Græsset gror rigtig meget, faktisk. Denne blanding af sol og regn gør noget ved det. Det kilder mig snart i knæhaserne…

Så gør dog noget ved det, tænker den kvikke læser nu – løb dog lige over arealerne med Husqvarnaen, og så er den skid lissom slået. Og dertil må jeg svare: det var også planen. I går slæbte jeg dyret ud på plænen, hældte benz på, trykkede tre gange på den der dims, som man skal, og hev så endelig i snoren. Og hvad skete der? Ikke en skid! Jeg hev, og jeg flåede. Stadig ingen respons. Jeg bandede, og jeg svovlede. Nu slet ingen respons. Jeg overvejede at sparke, men tog mig i det, trods alt. Den bærer jo kniv, den maskine!!

Så græsset gror lystigt, og jeg kan intet stille op (andet end at frekventere min genbo, som netop er hjemkommen til hendes hytte fra det store udland og beklage min nød – hun har alligevel nok travlt med at sidde på sin nye terrasse og beundre den….. Måske jeg kan låne hendes klipper. Eller alternativt investere i en le snarest.)

Se, og som om dét ikke var dramtik nok på sådan en helt almindelig tirsdag, så kastede jeg mig jo som tidligere så kort nævnt i hug med at male min farfars gamle skab. Sådan et hjørneskab i fyrretræ, I ved nok. Med en hylans masse småbitte ruder i. 30 små ruder, faktisk. Og sprosser. Det skulle jo ikke være træfarvet mere, vel – nej nej, det skulle jo have en fin og delikat douche syrlig lys grøn farve, som jeg i min grafiske bevidsthed og store viden om farvecirklen var kommet frem til ville stå rigtig fint både komplimentært og kontrastfyldt til mit ægte tæppe i mange skønne rødlige farver.

Så langt så godt. Fik vasket skabet ned – min farfar var en inkarneret og ihærdig ryger, så det trængte i den grad til en gang vask. Skræmmende, hvor meget dét gjorde ved farven! Og så ellers igang.

Som den hærdede vinduesmaler, jeg nu engang er, så ved jeg af erfaring, at det er smart at male ud over glasset for så senere at skrabe af med et barberblad. Så kommer man nemlig ind i alle kanter og hjørner med en klat maling… Som tænkt, så gjort.

Og det blev fint! Rigtig fint. Hvidt indeni og grønt udenpå. Wow, hvor det friskede det op. Et helt nyt skab, som passer ind til resten af møblementet nu. Dét har jeg snakket om længe!!!

Tilbage står så bare at skrabe maling af…ja…. 30 små ruder – på begge sider. Så altså 60 små ruder, ikk. I går brugte jeg vel 4 timer på ca. halvdelen. Lidt logiske beregninger fortæller mig så, at der er ca. 4 timer tilbage, før jeg kan sætte lågen på skabet og slæbe det indendørs igen.

Hmmm… Det tog vel en time af vaske det ned, en time lige at give den gang slibning, i hvert fald et par timer at grunde ind- og udvendigt, endnu et par timer at male med grønt udvendigt, 0 sekunder at beslutte, at den der lidt grove patina, det har indvendigt ved kun at være grundet med mat hvid, er “tres fatastique”, og endelig sammenlagt 8 timer til at skrabe ruder rene… det giver…bumbum…omkring 14 timers arbejde.

Det er vel ikke skidt givet ud – set i forhold til, at jeg ville kunne have købt nogenlunde tilsvarende for 800 dask i Ikea, vel???

Men det ville jo ikke være min farfars skab…. såååååå!!


Whhheeee… venter nu spændt på dagens kommentar :o)

7 indtil nu

7 kommentarer til “Stur, stur dramatik…”

  1. Anonymouson 16 maj 2007 at 11:21

    Kære Mokke

    Måske de manglende kommentarer, som du er blevet godt forvent med, mangler, fordi emnerne måske går lidt for meget over i blomster, planter, have og hæk…? :-)

    Tror der er mange læsere derude, som hellere vil høre om parforholdets trivialiteter, hvad den omtalte sms handlede om midt i nutellamadderne og den slags.

    Ja, det er jo bare et bud, ik ;-)
    Om man vil, kan man jo undersøge det.

  2. Anonymouson 16 maj 2007 at 11:25

    Nå men her er en kommentar fra veninden eller noget….

    *G*

    L :-)

  3. Piaon 16 maj 2007 at 16:40

    Muhahahahahaha, du skal ikke give så let op, her hives sveden på panden frem før den der ræssåer sætter igang, men så gør den det også, med sort og forurenende røg, som fofrfølger os hele plænen igennem:)

    Bortset fra det, så har jeg et gammel karlekammerskab liggende i carporten, så hvis du keder dig, så …..

    Går det helt af pommerens til med det der græsvoksning, så kan du også forsøge dig som min nabo, at klippe det værste med kæksaksen (den med håndkræft)

  4. Anonymouson 21 maj 2007 at 15:22

    Godt gået, og når du så i fremtiden ser på det, vil du bare beundrer det endnu mere, efter alle de kræfter du har lagt i det :o) men hvad med græsplænen ;-) det ender jo med at kærestebarnet bliver helt væk, hvis hun går ud, og det ka’ vi jo ikke ha’:-)
    KH kbj

  5. Bettyon 21 maj 2007 at 23:22

    Nu vil jeg fa’me snart ha’ den kop ØL, jeg er blevet lovet i FLERE MÅNEDER!

    Undskyld, det var ikke min mening, at råbe…

  6. Mieon 22 maj 2007 at 10:11

    @anonym1: Planter, have og hæk? Et hurtigt blik på de seneste 10 indlæg viser, at jeg har skrevet om min tur til Provence, hverdagstrivialiteter, kolleger og venskaber, private frustationer, afdækket de kryptiske formuleringer, stemmeret, ironisk indlæg om manglende kommentarer osv.
    Æhhhh… planter, have og hæk??
    Naturligvis skriver jeg ikke, hvad der stod i den sms – det er jeg ret sikker på, at afsenderen gerne vil se sig fri for. Og jeg fortæller heller ikke mere om parforholdets trivialiteter, for dem synes jeg egentlig hører til i parforholdet og ikke udenfor. Niels har jo faktisk aldrig bedt om at komme på bloggen, vel – og jeg har ikke lyst til, at han skal være der i større grad end tilfældet allerede er…
    Så tror egentlig ikke, at det er noget, jeg vil afprøve… så hellere leve uden kommentarer ;-)

    @L: rigtige venner – for dem er stilling, status og rigdom lig et nul :D

    @pia: gys! At klippe græs med håndkraft. nej nej altså… :D Har selv hytten fyldt med ting og sager, der godt lige kunne trænge til en opfrisker :-)

    @kbj:ja, jeg nyder det, hver eneste gang, jeg træder ind i stuen, og så var det jo det hele værd :-) græsset tog naboen sig af! Hvor heldig har man lov at være!?! :-)

    @Betty: NU for fanden… NU NU NU (eller altså – en dag i næste uge eller noget?) :D

  7. Bettyon 23 maj 2007 at 23:16

    Okæj – fedt, fadbamsen er aftalt :-)

    Du kan jo også se, at kommentarerne vælter ind igen, – vi skal jo bare lige vænne os til, at der rent faktisk bliver blogget igen på din blog.

    Man klikker ind trofast i flere måneder og pludselig en dag er det væltet ind med indlæg. Hov. Dér, lissom…

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply