mar 18 2007

Rapport fra jobjunglen…

Skriblet af kl. 12:19 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Jeg er ude på den anden side…

Ude af junglen af utydelige stillingsopslag, der ævler og væver og kræver noget, firmaerne ikke engang selv kan definere. De søger den optimerede kombo af Einstein, Bill Gates, Florence Nithingale m.fl., og man aflæser den ublu forestilling om den 22-årige med kompetencer, som det reelt ville tage et par livstider at oparbejde.

Til gengæld for dét kan man så få en løn på det jævne og medarbejdergoder, der skal graves op af jorden et sted i Polen eller længere væk. Man kan få lov til at arbejde som en hest “uden højeste arbejdstid”, og man kan sikkert få stillet diverse kurser, certificeringer og alskens varm luft i udsigt – i en gensidig bevidsthed om, at det aldrig kommer til at ske. Man kan blive hevet igennem diverse medarbejdersamtaler, man kan lægge fokusmål og -strategier for arbejdsåret, man kan blive skudt i skoene, at man mangler forandrigsvillighed eller omstillingsevne, og man kan så i øvrigt afholde sin ferie, når firmaet dikterer det og møde løftede øjenbryn, hvis helbreddet en sjælden gang skulle svigte. Altsammen under kyndig ledelse af en inkompetent, frustreret kvinde, som lige netop har passeret sin bedste alder og er ved at gå til over det…

Ja, arbejdsmarkedet er et skønt sted. Engang melder jeg mig ud af det. Det ligger helt stramt!

Og så søger man jobs. Gennempløjer bunkerne af stillingsopslag, udvælger møjsommeligt og gennemovervejet dem, man mener, rammer plet og matcher profil, ønsker og krav. En ansøgning bliver strikket sammen, gennemtænkt, overvejet, tjekket for petitesser og smidt afsted på en mail med en opfordring om liiiiige at give en tilbagemelding om, om den er kommet frem med alle vedhæftede filer osv. Min erfaring fra de sidste tre måneders tid fortæller mig, at kun ca. halvdelen af firmaerne belemrer sig med en sådan lille petitesse. Allerede dér har de så dømt sig selv ude at mit spil. Skulle de finde på at henvende sig, ville jeg være nødt til at fortælle dem, at jeg ikke havde lyst til at tale med dem – en sådan ignorance finder jeg fornærmende!

En del firmaer er flinke til at informere om forløbet – heeeele vejen under forløbet. Fra et enkelt sted har jeg modtaget teasere: “Vi har nu udvalgt de kandidater, vi har valgt at gå videre med, og du var desværre ikke i den gruppe. Vi har dog fundet din ansøgning så interessant, at vi gerne vil beholde dne og eventuelt kontakte dig, hvis det viser sig, at de udvalgte kandidater ikke lever op til vores forventningner”. Gad vide om sådan et firma helt seriøst tror, at jeg ville komme rendende, når de kaldte? Fjolser!

Og så når man til den fase, hvor afslagene begynder at vælte ind. Mere eller mindre halvkvædede viser fra de varme lande. Det er fint nok. Irriterende, men fint nok.

Mere irriterende er de steder, der slet ikke giver lyd fra sig. Tænk sig, at de seriøst opfordrer folk til at søge et job i deres organisation og så ikke udviser den pli at melde ud, når stillingen er besat. Må jeg gentage: fjolser!

Jeg har de seneste tre måneder sendt i omegnen af et-par-og-tyve ansøgninger ud. Jeg mangler tilbagemeldinger/afslag fra små otte-10 af dem. Fantastisk. Og det vel at mærke på ansøgninger, som blev sendt afsted tidligt i januar, så det er ikke fordi, jeg er et utålmodigt menneske – men jeg antager da, at de har fået besat stillingen by now. Dét topper næsten listen af dårlig opførsel, synes jeg. Jeg har brugt tid, sved og hjerteblod på at gøre mine hoser grønne hos dem – og de har så brugt ingen tid på at affærdige mig og ignorere mig på det groveste. Kanon!

Topmålet af dårlig stil fandt jeg dog i en mail indeholdende et afslag på noget kommunikations-halløj. Mailen startede med et “Kære Line XXX”, blalblablabla. Da jeg så det blev jeg helt mundlam. Og så drønede jeg lige på Google for at tjekke op på, hvem hende der Line er. Hun har sikkert gjort det samme – sandsynligheden for, at hun har kunnet læse mit navn i sin afslagsmail er jo tilstede, ikk. Jeg skrev venligt tilbage til firmaet, at jeg da ikke håbede, at de havde givet min stilling til Line – principielt set havde jeg jo ikke modtaget et afslag og var vel stadig med i betragtningen til tjansen? Så meget for diskretion. Der må sukkes!

Og så kan det slutteligt konstateres, at pushy-pushy-metoden åbenbart virker! Jeg havde i første omgang fået afslag på en stilling hos det firma, jeg just i fredags blev ansat i. Det kunne jeg ikke rigtig forstå, da den burde ligge lige til højrebenet for mig, og min ansøgning skulle simpelthen rive en samtale af sig – eller jeg havde mistet grebet helt og aldeles om mig selv, mine egne kompetencer og evnen til at skrive en holdbar ansøgning (hvilket selvfølgelig var en mulighed, som jeg efterhånden var begyndt at tro på var tilfældet!). Nå, men jeg ringer og får en snak med en eller anden chef. Han fortæller så, at jeg skam havde været med i racet – men var blevet sat skakmat af en tidligere medarbejder, som havde ytret ønske om at komme tilbage i folden, hvilket han så var kommet. Nåja, tough luck og alt det der – skidt sker, jeg var åbenbart bare uheldig. I løbet af samtalen får vi dog talt os lidt ind på hinanden, og det ender med, at jeg har en samtale på hånden, da vi lægger på. Så de dersens jobkonsulenter har så åbenbart ret, når de siger, at man bare skal være vedholdende og presse på, forfølge chancen og det der crap.

Det gjorde jeg, og jeg var heldig. Jeg starter i morgen. Fra den ene dag til den anden, ikke så meget betænkningstid. Det er ok. Jeg håber, det er mere end ok. Men jeg mærker fornemmelsen i maven, og jobjunglen beholder mit overvågende øje over sig lige lidt endnu…

Det der arbejdsmarked er mig noget omskifteligt, og jeg vil bare have ro og fred. Det er jeg ret sikker på, at jeg ikke får i mit nye job.

Engang må jeg tage og lytte til mig selv.

7 indtil nu

7 kommentarer til “Rapport fra jobjunglen…”

  1. 37gon 18 mar 2007 at 16:40

    Genialt indlæg!

  2. Anonymouson 18 mar 2007 at 17:33

    YES….
    Tilsluter mig bare Kimporatoren…Du er et eksempel til KLAR efterfølgelse..

    L :-)

  3. Stokbroon 18 mar 2007 at 20:36

    Mie det er sgu et rigtig godt indlæg det her … som jeg sagde til L, så havde jeg trykt det indlæg som en kronik, hvis jeg havde haft en avis … og du ville have haft 1500 krönen.

    ~ Køteren ~

  4. suslingon 20 mar 2007 at 16:00

    Tæløgge…..men bortset fra det: man bli’r aldrig den samme igen efter den gang budding, og bullshit-detektoren kører i rødt felt……Nu har du måske forklaringen på, hvorfor jeg jamrede som jeg gjorde….Ku’ da ikke udsætte mig selv for mere piiiiis…

  5. Mieon 20 mar 2007 at 21:00

    @Kimpo: Jeg takker for rosen :-)

    @L: Føler mig nu ikke efterfulgt – nok nærmere FORfulgt :-/

    @Stokbro: Måske man sku overveje, om det var dét, man skulle leve af?? :o)

    @Susling: Jeg forstår! Forstår til fulde! Jeg forstod også før men ikke i samme grad, som jeg gør nu. Hold da op, det er jo fuldstændigt tåbeligt derude, mand!!!

  6. Uden Relevanson 21 mar 2007 at 11:43

    Ja tillykke, Jeg kan kun give dig ret i at når man bruger op til en time på at strikke den rette ansøgning sammen og VED man er kompetent ja måske endda overkvalificeret, så er det en bet enten ikke at få svar, eller få en ligegyldig. ” Hej xxxxxxxxxxxxx

    Tak for din ansøgning som XXXXXX hos xxxxxxxx

    Jeg må desværre meddele dig, at stilllingen er blevet besat til anden side

    Med venlig hilsen

    Standard Narrøv

  7. Annette i Barcelonaon 21 mar 2007 at 19:52

    Hej Mie,

    ¡FELICIDADES!
    STORT TILLYKKE med dit nye job.

    Dejligt dejligt når tingene falder på plads oven på lidt ferie :-)

    KNUS HERFRA.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply