aug 17 2006

For en kort bemærkning…

Skriblet af kl. 18:45 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Når nu man er hjemme i sin egen hytte for første gang i det, der synes som flere måneder men som nok nærmere bare er….hmmm….3-4 dage, så skal man ikke sætte sig ned og msn’e eller blogge eller surfe lidt nyheder!

Nej!

Man skal lige daffe ud og grave den der høstanemone ned, som man fik af sin mor for et par uger siden, og som siden da har stået i en plasticpose på terrassen og samlet vand om fødderne.

Man skal tømme kattebakken og omsorgsfuldt fortælle kræet, at den kan se frem til endnu en 3-4 dage alene på skansen, fordi man selv drager af til Nordjylland i morgen eftermiddag efter endt arbejdsdont for at fejre kusinens bryllup.

Man skal give fødderne en omgang kærlig, tiltrængt sensommerpleje.

Man skal pakke sin taske til weekendens vesterhavstur i ro og mag.

Man skal pille tøj ned fra tørrestativ og lægge det nydeligt sammen. Det er sikkert tørt nu. Det har hængt der i to uger.

Man skal nippe lidt Flittigliser og nusse lidt ukrudt – eller eventuelt omvendt.

Man skal læne sig tilbage med en god kop the og nyde, at man lige har en stund helt alene og så glæde sig til alt det, der skal ske, sker ligenu og er sket. Fange øjeblikket eller noget.

Så arriverderci, hej hej, schüss, ciao og hasta luego, folkens… I’ve got stuff to do :-)

4 indtil nu

4 kommentarer til “For en kort bemærkning…”

  1. Ireneon 17 aug 2006 at 19:33

    Sláinte mhath!

  2. Liselotteon 17 aug 2006 at 19:41

    Go for it Mie :-)

  3. Ellaon 17 aug 2006 at 20:08

    Hyg og hejs :-)

  4. Bettyon 17 aug 2006 at 21:53

    Pas nu på ikke at nippe for meget til det ukrudt ;-) God tur derover!

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply