jul 22 2006

Eddermanme lummert…

Skriblet af kl. 21:18 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

I hører ikke mig klage over varmen. Jeg kan tage det. Det er fint nok. Når bare jeg har skygge og rigeligt med vand inden for rækkevidde, så er jeg ikke den, der vånder mig. Slet ikke.

Men altså.

Det ER sgu lidt lummert indendøre, når man ikke kan slå terrassedørene op på vanlig vid gab, fordi der ligger en mavesnittet kat og rekrererer på sofaen. Suk. Mig og min planlægning. Det indgreb skulle have fundet sted i mindre opvarmet periode end lige midt i århunderets rekordsommer. Det noterer jeg lige til næste gang, det kommer på tale… – både rekorder og operationer!

Katten har det godt. Er faktisk ualmindeligt ilter det forholdsvist store ar på mavsen taget i betragtning. Jeg har pillet kraven af den. Det var jo det rene plageri. Den holder (stort set) snuden fra såret, så alle er glade.

Og nu insisterer den på at ville ud! Naturligvis! Den står foran nyinstalleret kattelem og prøver møjsommeligt at få den til at åbne. Men nej, den onde stedmoder har lukket for den. Hvor klart er det selvfølgelig også, at den vil ud nu – og anvende lemmen, som den ellers har negligeret på det groveste de sidste par uger, hvilket har resulteret i, at jeg har ligget med røven i vejret henholdvis på den ene og på den anden side af døren og lokket det bedste, jeg har lært, for at få kræet til at fatte, at den bare lige skulle skubbe med snuden for at kunne komme igennem.

Den fattede ikke en fløjtende skid, dumpappen.

Måske var det nu heller ikke befordrende for forståelsen, at der den anden nat kom en fremmed kat ind udefra og skræmte livet af den lille hvide. Så gedigent, at den insisterede på at ligge i ske i min seng resten af natten. Hyggeligt at have sådan en ulddims med på sidelinien, når lækker kæreste også insisterede på det der ske-noget. Kunne naturligvis ikke sige nej til hverken den ene eller den anden. Dét var eddermanme lummert!!

Nå, men tilbage til det med kattelemmen.

NU har den lige pludselig fanget konceptet – for nu den jo ikke hoppe ind og ud, vel.

Og tilbage står jeg som det onde, dumme menneskedyr, der kun siger nej nej nej hele tiden.

I morgen tror jeg, vi vender tilbage til normale åbendørtilstande her i hytten. Ellers koger jeg over. Tror faktisk allerede, min hjerne viser tidlige tegn på overophedning!

Sku man snuppe sig en øl til at køle ned på?

2 indtil nu

2 kommentarer til “Eddermanme lummert…”

  1. Ireneon 23 jul 2006 at 01:46

    Skål!

  2. Mieon 23 jul 2006 at 12:48

    Hik!

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply