maj 30 2006

Prinsessen: Indre idealblondine…

Skriblet af kl. 19:38 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Ok, klichéen kender vi jo: det er det indre, der tæller…

Tillad mig at slå en hånlatter op et øjeblik….*bwwaauhhahaahaahaha*.

Jaja, den er da fin nok, tanken, der ligger bag. Men hold kæft en blåøjet brilleabe, der må have fundet på den engang i tidernes morgen. Det er jo løgn! Det er rent bluff og forstillelse fra ende til anden – en eller anden har fundet på det for at trøste de mindre smukke og fik dermed nedgjort dem i endnu højere grad.

Ja, det indre tæller i allerhøjeste grad – selvfølgelig gør det det! Men altså; jeg har endnu aldrig i mit liv stået foran et fremmed menneske og ikke gjort mig tanker om vedkommendes fremtoning. Ikke sjældent er det sket, at mine første tanker om personen senere er blevet gjort så skammeligt til skamme, at jeg bagefter har skammet mig over overhovedet at have tænkt dem. Men altså – de er der, førstehåndsindtryk-tankerne, lad os nu bare være ærlige.

Problemet med dét opstår sådan set først, når man støder på de mennesker, der ikke er i stand til at slippe dén første tanke og hægter sig fast i den og ufravigeligt fastholder een i den. Det er noget juks!

Nuvel! Nu er jeg jo ikke grim, kikset eller på nogen måde frastødende i min fremtoning – men jeg kan omvendt heller ikke presses ned i én eneste ideal-kvinde-tabel. Dertil er min røv for bred, mine bryster for store, min højde for sølle i forhold til mine høje vægt. Akja, sådan er dét. Mit kors. Mit problem.

Et problem, som jeg faktisk lever (nogenlunde) i fred og fordragelighed med uden de store dramaer. Lige indtil…. ja, lige indtil jeg fornemmer, at jeg bliver puttet i bås, BLOT fordi jeg er for volumniøs. Indtil jeg mærker, at jeg bliver kigget ned på, nedgjort, nedværdiget, tænkt skidt om pga. dét. Så bliver jeg såret, og jeg bliver flinterende rasende! Farlig kombo af sindstilstande, kan jeg oplyse om. Og min reaktion kommer i flere udgaver….

Alt fra:
- jeg dukker nakken og tænker, at nåja, så må jeg jo tabe de 20 kilo, for så vil jeg stensikkert kunne elskes herfra til evigheden
- jeg bliver flov over min egen utilstrækkelighed
- jeg bliver helt stille

til:
- jeg ranker ryggen og går min vej; hvad fa’n i helvede skal sådan en idiot have en mening om dét for? Jeg ved, jeg er et godt og elskværdigt menneske, og kan man ikke se forbi overfladen, så skal man slet ikke have lov til at se mig overhovedet.
- jeg giver igen af samme skuffe og kommer med lisså nedrige kommentarer om den, der har kommenteret på mig (sker sjældent – HVOR lavt skal man dog finde sig i at synke for at finde fællesnævneren?).

Samt mange varianter der imellem…

Selvfølgelig sker der ofte det, som mange vist kender til, at alle de spydige svar og returneringer først kommer til mig bagefter og aldrig i situationen. Irriterende. Men hvad skal man også sige, egentlig? Ja, jeg er fed – så skyd mig!? Hvad er det, personen foran mig kræver af mig, mon? Og hvorfor mon han føler sig i sin gode ret til at revse mig for dét?

Ja, jeg skriver “han”, for det er selvfølgelig et emne, der tit krydser mine tanker, når jeg møder en mand, jeg godt kan lide – eller som jeg bare gerne vil lære at kende. Dér står jeg allermest lille og tyndhudet i forhold til det med vægten. Selvfølgelig! Hvem vil ikke gerne være idealblondinen og drømmekvinden lige dér?

Jeg har kendt mænd, der har hånet mig for min vægt – og jeg har fundet mig i det! Jeg har været kæreste med en mand, der påstod, at det ikke var et problem for ham, hvilket dog ikke holdt ham tilbage for igen og igen at kommentere på min fremtoning og sammenligne mig med stramme 17-årige blondiner i gadebilledet – ham gik jeg fra; desværre ikke første gang, han gjorde det, hvilket i dag ærgrer mig rigtig meget.

Sådanne mænd (mennesker) er nogle latterlige narrøve! Jeg kan sguda godt forstå, hvis en totalt tyk trunte ikke lever op til deres drømme om den perfekte kvinde, men så sig dog dét i stedet for at lyve og dermed såre mig senere! Jeeez, altså! Der er også mandetyper, som jeg ikke kan se mig selv sammen med, men jeg er altså ærlig nok til ikke at indlede mig på noget med dem. Det er da den mindste respekt, man kan vise et andet menneske, er det ikk?

Det kunne være så rart – respekt og ærlighed… også omkring dét!

Med til fremlæggelsen her hører, at jeg ikke – som jeg hører fra mange andre overvægtige – har et problem med at blive taget alvorligt eller blive hørt på i professionelle/faglige sammenhænge. Tværtimod, faktisk. Jeg ved, at jeg træder frem med en personlig pondus, der i sig selv giver mig ordet, når jeg vil have det – min fysik hæmmer mig ikke i sådanne kontekster, heldigvis…

34 indtil nu

34 kommentarer til “Prinsessen: Indre idealblondine…”

  1. Tossenon 30 maj 2006 at 22:18

    Godt indlæg! Helt rigtigt på rigtig mange punkter. Ja førstehåndsindtrykkene er der helt sikkert, men de bør ikke overleve “first contact”. Efter man har snakket med folk i bare lidt tid burde man have et indtryk som går ud over udseendet, og heldigvis er det da også ofte tilfældet. Og nej, her er der ikke nødvendigvis den store korrelation mellem udseendet og interessant personlighed.

    Hvis man kan have det som dit første punkt under “til:” er det fan’me sejt, og det er i øvrigt uanset hvordan man så ser ud. Jeg tror altid der er nogen der kan bagtale en.

    Du har s’gu egentlig slået mig som en ret intelligent kvinde, eller ville jeg jo heller ikke følge med her på adressen :-).

  2. Pernilleon 31 maj 2006 at 02:48

    @Tossen og Mie: Ja, jeg læser så KUN din blog pga dit portrætbillede… !-)

    Well, hånden på hjertet: Jeg synes nu osse folks udseende har nogen indflydelse på, hvem jeg har lyst at snakke med. Fx gider jeg ofte ikke rigtig snakke med idealblondinerne, selv om det måske er både urimeligt og indskrænket af mig… Og det er vel en del af humlen med alt det her “udseende vs personlighed”: Det første KAN af den ene eller anden grund gøre, at man afholder sig fra overhovedet at nærme sig det andet. – Osse selv om vi i vid udstrækning er opdraget til, at en sådan overfladiskhed ikke er god opførsel. Véd fx, at flere af mine nuværende venner og bekendte syntes, jeg så lidt sur og distanceret ud, før de lærte mig at kende. Hvad der fik dem til at trodse sund fornuft og nærme sig alligevel, vides ikke… !-)

  3. suslingon 31 maj 2006 at 12:27

    Verden vil bedrages og alt for mange tænker i kasser og stereotypier…..men du, dem om det….I min bog (og de gode mænds) er udstråling lig skønhed!Min mand operer med et begreb, der hedder en reje- det er en kvinde, der måske nok er pæn i en gængs forstand..men hun er blottet for udstråling.

    Og igen et notabene: Da jeg var ung var jeg på mange måder efter bogen udseende-mæssigt. Men det var faktisk en hæmsko…for hvornår henvendte mænd sig til mig af menneskelig interesse og hvornår var det ren scoring…..(Jeg er ikke en der vil scores. Jeg skal nok selv score, hvis det er det jeg vil!)Mht. kvinder oplevede jeg også, at de ikke altid ville mig det godt…..jeg tror mange syntes, jeg havde det hele…og derfor sku’ jeg ikke komme her og spille op…..(ikke at jeg gjorde det).

    Mao. Stram eller stor er i og for sig ligegyldigt….vi vil alle elskes for det, vi er som personer.

    Så måske passer det her med, at det er det indre tæller. Jeg tror det…..hvis noget skal holde i længden!

  4. 37gon 31 maj 2006 at 13:48

    Så er det vist på tide at overdommeren får ordet!

    For det første findes der jo mænd der kan lide Bodil Udsen-typerne, ikke nødvendigvis hele klicheen med bramfri robuste kommentarer og kæmpe hjerte, men simpelthen kropsligt. Der er selvfølgelig færre af dem end af dem der foretrækker idealfiguren, deraf “ideal”, men nogle ER der.

    For det andet er det svært at undgå at se ned på en lille prop som dig, hvis man er normal mandehøjde eller derover ;o)

    For det tredie kan eventuelle negative kommentarer være et udtryk for at afsenderen sådan ville ønske at du var lettere at løfte over dørtrinet og kyle ned i sengen, det er immervæk sværere at udleve sin mandighed, hvis konen vejer mere.

    For det fjerde og sidste er kvinder normalt så selvfede i vore dage, at de ikke har mange chancer hvis de ikke sælger deres krop som ludere. Hvem Helvede gider tale med jer selvfede “vi er det rigtige køn”-typer, uden at få fotomodel-sex? I danske kvinder er det ikke værd – med mindre det er for at opdrage jer og ændre samfundet og den slags.. :o)

  5. Lotteon 31 maj 2006 at 14:45

    He he…..den har du godt af Mie..jeg er fanme enig med Kimpo..(for engangs skyld *G*) Du skal have en RIGTIG mand, det er der den ligger…

    Spørgsmålet er om du TØR?

    L :-)

  6. Mieon 31 maj 2006 at 19:00

    @Tossen: så hvis du en dag forsvinder, så skal intelligensen strammes op? ;o)

    @Lommen: Ups ja… dér rammer du jo noget! Jeg kan også sagtens dømme på forhånd og ganske sikkert gå glip af nogle bekendtskaber på den konto – men altså; pointen er (bl.a.), at jeg ikke lyver om det!

    @Susling: Ja, det ER jo det indre, der kommer til at betyde noget i det lange løb – er bare træt af, at jeg (og mange andre) skal løbe rigtig langt af og til, bare fordi….

    @Selvbestaltede overdommer: 1) Bodil Udsen er skøn!
    2) Hmmm, du udtaler dig om min højde – det KUNNE jo også være, at det var 2 meter høj, ikk…. ;-)
    3) Jeg har INTET imod kærlige kommentarer, slet ikke (over dørtrinnet kan jeg ikke forestillie mig, at jeg skal slæbes – og kastes omkring mellem dynerne…hæhæ… dét findes der mere end én løsning på ;-) – jeg har noget imod at blive hånet og nedværdiget af et mennesker, der “skulle” elske mig…
    4) Der var du igen med det grimme, grimme ord dér – vil ikke HA det! Hmmm… hvem er det liiige, der går glip af noget, hvis man render rundt og tror, at fotomodelsex er noget særligt? Tal om stupiditetens selvmål!!

    @Lotte: Siger Kimpo dét?

  7. Lotteon 31 maj 2006 at 19:40

    Han siger en masse vrøvl, men det gør han jo så tit *G*
    MEN der står også:

    “For det andet er det svært at undgå at se ned på en lille prop som dig, hvis man er normal mandehøjde eller derover ;o)”

    Jeg læser den med ironisk distance.
    Den rigtige MAND ser på sin propkone, elsker hende og rummer at hun er en prop, en ikke prop en..whatever….og PRÆCIS sådan tror jeg enhver kvinde vil have det. Hvis hun tør indrømme…

    Et sundt forhold (min ringe overbevisning) rummer OGSÅ at han ser: “Min kone vil gerne tabe sig, jeg må hellere hjælpe og støtte hende i det”

    En ordentlig mand han tager sin kvinde alvorligt, når hun åbner munden og siger noget. Skulle hun finde på at sige noget vrøvl, så rummer han også det.

    Tror det hedder respekt…

    Og sådan en ønsker jeg mig, at du får….For du rummer jo så vidt jeg er orienteret alle facetterne…

    PIS; så gik der Messenger i den igen…

    Iiihh….

    L :-)

    Ps. Forresten mener jeg OGSÅ at en kæreste skal håne en. HVIS det rummer kærlighed og respekt. Jeg vil ædder…hellere hånes af den der elsker mig end den der ikke elsker mig. Jeg tror ikke man kommer helt uden om hån i noget forhold. Ikke et sundt forhold i hvert fald…

    :-)

  8. Leneon 31 maj 2006 at 19:56

    Jeg ved ikke rigtigt med den her.. Jeg har tidligere blogget om ligepræcis overvægt, men altså i forhold til børn. Nu kender jeg jo ikke dig, Mie, og aner ikke om du har været overvægtig altid eller.. Men jeg ville ønske at jeg kunne sige at udseende INTET betød. Det tror jeg desværre bare er at stikke blår i øjne i på sig selv. Men jeg tror at det der skal væres ærlig omkring over for sig selv, er hvorvidt man selv er glad for og tilfreds med sin krop.. Nu har jeg f.eks selv tabt ti kilo siden jul, og nej jeg har ikke fået en rigtig mand af det, til gengæld er jeg betydelig mere tilfreds med det jeg ser når jeg kigger mig selv i øjnene, for jeg har fået mere selvtillid af det. Det er også fedt at kunne hoppe i en str. medium igen fremfor large og ekstralarge for udvalget er større. Overfladiske ting,ja, men det gør mit humør bedre at vide at jeg nu er ti kilo sundere end i december måned. Fordi det er det absolut værste ved overvægt, altså at det er ret usundt..
    Men selve det fysiske, altså vægten gør ikke en rigtig mand på knæ foran dig/mig/whoever, det gør til gengæld, selvværd, og bevidsthed om egne og andres grænser tilsat en god portion tålmodighed:-)

  9. Mieon 31 maj 2006 at 21:18

    @Lene: Nemlig! Og én af mine pointer er jo netop, at jeg ER tilfreds i det store hele – men at jeg bliver utilfreds, når jeg ikke får lov at være tilfreds – fordi der er nogen, der mener, at det ikke er i orden…
    Jeg er altså ikke med på den med, at man bliver glad af at være tynd – og jeg tror heller ikke, at selvtilliden er bundet op omkring dét. Ikke i mit tilfælde, i hvert fald… Har været betydeligt slankere, end jeg er i dag – og var ved at gå i tusind stykker over det…
    Sundheden – åhhja! Den havde jeg glemt…. Måske man skulle tage og vende dem med rygere og alkoholikere og høre, hvad de har at sige om dén som motivationsfaktor ;o)

  10. fivetosixon 31 maj 2006 at 21:20

    En køn facade trækker vel oftest flest interesserede.
    Lige meget om der udbydes kærlighed, modetøj, mad, stilmøbler etc.
    Sådan er livet jo.

  11. fivetosixon 31 maj 2006 at 21:22

    Hvorfor var du ved at gå i tusinde stykker af at være slankere ????

  12. Lotteon 31 maj 2006 at 21:26

    “En køn facade trækker vel oftest flest interesserede.”

    For nysgerrighedens skyld. Jeg har lige et spørgsmål. Hvornår er der tale om en køn facade?

    L :-)

  13. fivetosixon 31 maj 2006 at 21:39

    Det er jo op til den enkelte at vurdere ;-)
    Mie beskriver dog ikke sin som om at hun selv syntes at den holder. Der er noget fanden-i-voldsk om at sådan er jeg! Men bagved er der alligevel en gnist af usikkerhed pga dette i forhold til det andet køn.

  14. Leneon 31 maj 2006 at 21:50

    Iøvrigt er jeg uenig med Lotte; hån hører INGEN steder hjemme.. Det eneste dét beviser er et behov for selvhævdelse for den der udøver HÅN.
    Så tyk, tynd, glad, ked, klog, dum, ingen skal stå model til hån.. Hvis du spørger mig.. Hvilket du jo ikke gjorde, men.. ahem.. noget..
    Jeg pakker mig for nu :-)

  15. Mieon 31 maj 2006 at 22:11

    @526: Ja, der er noget (meget) fanden-i-voldsk over mig i det her spørgsmål – jeg har skullet “forsvare” mig i det hele mit liv, og så bliver man sgu lidt kanalje-agtig med tiden. Omvendt er jeg omtrent lisså sårbar på området (godt set, i øvrigt!) om ikke mere! Dobbeltheden er netop en af de ting, jeg prøver at sætte fokus på i alt det her prinsessehalløj… :-)
    Den med de 1000 stykker springer jeg over på – har ikke lyst til at fortælle!

    @Lene: Funderer også lidt over den med hån og er enig; det hører sgu ingen steder hjemme! Ingen steder – i ingen relationer…. Dril, jo – hån, nej. Grænsen mellem de to er hårfin – det er en opgave i sig selv at få sagt til, når den overskrides!

  16. Lotteon 31 maj 2006 at 22:14

    Hån er ikke nødvendigvis i forbindelse med noget der gør ondt i sjælen. Jeg opfatter hån som en almindelig del af samvær. Som noget der kan bruges med omtanke, hvis en situation kræver det.

    F.eks. håner jeg mine unger, når de taber i spil. Det gør dem stærkere.

    Jeg forbinder hån med (også) at være på tillidsfuld grund.
    Hvad er det der er forfærdeligt ved hån?

    Hvis jeg er på usikker grund, så vil jeg vide, at mine allernærmeste redder mig for enhver pris. Hvis Mie laver ged i den et sted hvor hun feks burde have tænkt sig bedre om. Så håner jeg hende (og roser) så hun indser at jeg elsker hende præcis så højt at tror på hun kan tåle det med henblik på altid at have det rigtig godt.

    Jeg har tillid til, at hun gør det samme med mig.

    Jeg kan godt se, den er tricky..men som sagt :-)
    Måske er grænsen mellem hån og drilleri hårfin, det vil jeg ikke afvise..

    L :-)

  17. fivetosixon 31 maj 2006 at 22:32

    Lotte! Dig og Mie er vel også så gode venner, at du kan tillade dig at håne, uden at det opfattes som sådan. Det er nok blot ordet der skurer i ørerne ;-)

  18. Leneon 31 maj 2006 at 22:32

    ja, det tror jeg.. Hån er ondt. Mere er der ikke om den sag. ER det ikke også en af de syv dødsynder?

    Tillid til hinanden i en grad der gør at man kan være hudløs ærlig er altså en anden snak.. Det synes jeg er stort. Til gengæld er jeg ikke fan af tanken om at håne sine børn, endsige drille dem, når de taber i spil, og da slet ikke hvis målet er at gøre dem stærkere.. Men det er en helt anden snak..:-)

    Slutteligt: Mie, du gør et skide godt job med det her prinsesse noget.. thumbs up, so far..:-)

  19. Veninderon 31 maj 2006 at 23:39

    fivetosix. Ja og min pointe er netop. At hån er en opfattelsessag der er styret af hvor godt man kender og hvor følsom man er. Derfor kan hån være godt. Der er noget medmenneskelig ansvarlighed over det. Som jeg bryder mig om…

    Lene. Nja…de er så vidt vides:
    hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse, fråseri, vrede, og ladhed.
    Den KAN måske komme ind under en blanding af nydelsessyge og hovmod?

    PIS: jeg kommer til at stege længe *G*

    L :-)

  20. Leneon 01 jun 2006 at 00:01

    Jaja, du kommer til at stege, men nu har du også fedtet rundt for dig selv, uden for manegen så længe at det slet ikke er nogen skade til ;-)

    Jeg mener ikke at Mie eller nogen anden, skal finde sig i hån. OG som jeg opfatter Mies indlæg er hun blevet hånet for hendes udseende/vægt af en kæreste! Jamen hallo, det er da dødssynd nr. 1!
    Hvis jeg var kæreste med Mie, og var en mand altså, og mente at hun var jordens skønneste kvinde, VIRKELIG elskede hende og kunne se mig selv være sammen med hende langt ud i fremtiden, SAMTIDIGT med at jeg synes hun var for tyk; så ville jeg ALDRIG håne hende ALDRIG; ALDRIG. Det er almen videre at INGEN, absolut ingen vokser af hån eller andre nedgørelser. Jeg ville derimod bruge min energi på at fortælle hende hvor smuk jeg synes hun er, især nu med diadem og det hele;-), og hvor fantastisk glad jeg var for ligepræcis hende som min kæreste. Havde hun så selv et ønske om at tabe sig, ville hun vide at jeg ville bakke hende op, men vigtigst af alt ville hun være tryg i sit forhold til mig og måske derudaf have overskud til at tabe sig, hvis det var det hun ville. Jeg ville ihvertfald aldrig opnå at hun var tryg ved at håne hende.
    Var jeg nu hendes mor istedet for, hehe, så ville jeg lære hende regler i de spil vi skulle spille, lade hende rase når hun tabte, lade hende hyle når hun blev snydt og i det hele taget bare VÆRE der, i det, sammen med hende. Hvilket jeg iøvrigt ville lade hende gøre i alle andre af livets forhold. Det ville gøre hende stækere, det ville lære hende at have tillid til sig selv og fælleskabets muligheder.. Ikke hån, for det får man nok af, af andre, den skal man ikke have fra sine nærmeste..

    Og undskyld Mie, at jeg “snakker” om dig som om du ikke er her, endda her på din egen blog. Det kom bare ud på den måde..
    :-)

  21. 37grådige synderon 01 jun 2006 at 00:34

    Synes som sagt vi skal holde den på sporet: Danske kvinder er for selvfede og forkælede. Var det ikke for deres præcist kvantificerbare sexappeal, ville mænd ikke gide omgås dem. Sådan generelt. Punktum.

  22. 37gon 01 jun 2006 at 00:35

    PS: Godnat – og sov godt, navlebloggere.

  23. Leneon 01 jun 2006 at 00:45

    og var det ikke for mænds spermatosoer fandt vi os ikke i dem ;-)

  24. Mieon 01 jun 2006 at 07:33

    @Lotte: Den roder du dig selv lige ud af, ikk ;-)

    @Lene: Du siger: “Hvis jeg var kæreste med Mie, og var en mand altså, og mente at hun var jordens skønneste kvinde, VIRKELIG elskede hende og kunne se mig selv være sammen med hende langt ud i fremtiden, SAMTIDIGT med at jeg synes hun var for tyk; så ville jeg ALDRIG håne hende ALDRIG; ALDRIG.” Sagen var, at han jo IKKE mente det, han elskede mig ikke (gengældt, i øvrigt!), og der var ingen fremtid for os overhovedet – og at han så valgte at håne, nedgøre og negligere, indtil jeg endelig slev gik, i stedet for bare at sige tingene ligeud, da han fandt ud af med sig selv, at han ikke kunne håndtere en tyk kæreste… Dét er eddermanme småt skåret, synes jeg – og respektløst! Og ja, jeg er stadig harmdirrende arrig på ham ;-)
    Dét, jeg vel prøver at sige, er, at man skal opføre sig anstændigt; uanset udseende og alt det der overfladiske pis!!

    @37 gr. misundelse/nydelsessyge: Igen (igen, igen!) læser jeg postulatet: “Danske kvinder er for selvfede og forkælede” fra dine taster – vil du specificere, hvordan og hvornår du oplever dette nærmere? Og er det kun danske kvinder, det gælder? Hvad med de svenske? Det KU jo være, at jeg var så stærkt assimileret til mine daglige omgivelser, at betegnelsen ikke rammer mig ;o) *hæhæ*

  25. Leneon 01 jun 2006 at 08:14

    JA, det er rigtigt Mie.. Det jeg prøver at sige er at INGEN skal stå model til hån, og SLET ikke fra deres nærmeste.. Var det noget med en tur til jylland? Her er masser af søde singlemænd… OG der er bare noget over jydemænd.. De er knap så selvfede..

    *G*

  26. Lotteon 01 jun 2006 at 09:07

    Der er ikke så meget at rode sig ud af :-)
    Mine børn (piger) er henholdsvis 14 og 15 år. TRO mig, de kan klare mosten.
    Det skal de kunne fra mig med den verden, jeg ser, de møder til hverdag.

    Og naturligvis skal man ikke håne folks udseende. Det er heller ikke det jeg taler om :-)

    L

  27. Lotteon 01 jun 2006 at 09:12

    og forresten:
    KimpoDrama BURDE skrive. NOGEN danske kvinder og så burde han inkludere mændene ved samme lejlighed. De er nemlig lige så slemme. På deres måde.

    Lavstammede, krigsliderlige, uintelligente, dovne vatpikke. For nogens vedkommende…

    Ikke sandt?

  28. Kimporatoron 01 jun 2006 at 18:09

    Det er sådan jeg har mødt danske piger, det er sådan mine venner har mødt danske piger, det er sådan jeg kan se danske drenge:

    Dem der har en dansk kone/kæreste er vege undertrykte vatnisser. Danske mænd med karakter har en udlænding, er single eller er emigreret.

    De danske høns har næsten al magten, det er for helvede det jeg har givet eksempler i millionvis på, på min blog, og det gør dem selvfede og ekstremt egoistiske.

    De er simpelthen ulækkert fikserede på deres egne behov og benytter sig skånselsløst af deres evner til at tilrane sig mere magt på alle fronter. Den stakkels mand de scorer forsøges lavet om i fruens billede, thi de har ikke særligt behov for ham som andet end ekstra let manipulerbar arbejdskraft, og de helmer ikke før det lykkes at få ham totalt under kontrol. NÅR det så lykkes, dumper de ham som den slappe uselvstændige vatpik han er, for så er han der, hvor de lige så godt kunne bruge en veninde eller en robot.

    Danske kvinder ER nogle klamme dybt usympatiske monstre. Sådan generelt. Og det eneste forsonende element er deres kroppe. Så længe de er under 30.

  29. suslingon 01 jun 2006 at 19:19

    Vi må håbe, kære kimposaurus, at du har lidt krop og præstation at byde på over for dine udenlandske kvinder. Dem jeg kender, stiller krav. Men har man valgt nogle i et katalog, så tænker de vel først og fremmest på pengene……Det er der jo trods alt også nogle, der kalder kærlighed og ligestilling (eller visse mænd vil i hvertfald gerne tro det!)

  30. Kimporatoron 01 jun 2006 at 19:32

    En ærlig handel er bedre end det fup den typiske danske mand står model til for at få lidt sex.

    Flere ludere til Danmark!

  31. Veninderon 01 jun 2006 at 19:42

    Gaaaaab…..Kimposaurus…kom nu ud af starthullerne. Du spammer spørgsmålet *G*

  32. Mieon 01 jun 2006 at 19:44

    @Kimpo: men… HVORFOR står I model til det? Hvem har ansvaret, egentlig? Lad være med at pive – og kom med noget konstruktivt, tak ;-)

  33. Kon 01 jun 2006 at 23:35

    Fordi I har fået for meget magt. Undskyld at jeg siger det.

  34. Mieon 02 jun 2006 at 07:22

    @K: Lad være med at undskylde, hvis du ikke mener det – det er sgu så tøset!!
    Magt er en underlig størrelse – man tager det, man bliver givet… eller man tager magten med magt – i så tilfælde fordi, der er noget, man vil have ændret.
    Det kan tænkes, at mændene kom til at afgive mere magt, end godt er – dén er jeg med på et vist stykke henad vejen.
    Men det kan også tænkes, at kvinderne blev nødt til at tage magten fra jer, fordi de vilkår, I gav os at være kvinder under, var for usle?!
    Hvis du mener, vi har “for meget” magt, kunne det være interessant at vide, HVORFOR vi har “for meget”.
    “For meget” kan naturligvis udelukkende høre til i gåseøjne….!!!

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply