maj 20 2006

Prinsessen: Helt blank…

Skriblet af kl. 09:46 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Hm!

Det ku’ jeg så godt have overvejet lidt mere… Det der med at introducere den indre prinssese osv.

Efter nærmere granskning af indre, må jeg nemlig konstatere, at jeg ikke har en hujende, flyvende idé om, hvordan jeg skal gøre.

Jeg er på bar bund. En novice. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan man viser sin sårbarhed og lillepigebehov! Hvordan man for gjort opmærksom på, at hey! jeg er også svag i koderne af og til, jeg vil rigtig gerne bare have et kram og en tryg arm omkring mig?

Jeg ved det ikke! Vitterlig! Det er ikke kokketeri fra min side. Jeg er helt blank

Lotte siger, jeg skal – men giver ingen manual! Hva’ dylan!!

Er det noget, man siger højt (i så fald er jeg jo allerede ovre i den der med, at mænd fan’me er nogle fjolser, hvis de ikke selv fatter det og bare gør det!)? Er det noget, man gestikulerer sig frem til?

Hm!

Som det strukturerede menneske jeg er (og fordi jeg ikke gider køre i samme rille i evigheder…), så har jeg dog lagt en plan, som helt enkelt går ud på, at jeg laver 10 indlæg i rad om det her prinsesseværk. Så er det slut. I hvert fald i blogsammenhæng.

Jeg vil overveje at gøre brug af gæsteindlæg i belysningen af problemstillingen.

Altså: de næste 10 er dedikeret til PrinsesseMie… Bare så I ved det.

Gisp! 10 indlæg. Er jeg gået fra forstanden? Fra prinsesseforstanden, må det vel så være… Ak ak.

21 indtil nu

21 kommentarer til “Prinsessen: Helt blank…”

  1. suslingon 20 maj 2006 at 10:38

    altså Mie for fillan….jeg siger jo, at prinsesser godt kan ha’ skruenøglesæt og gevær……Du behøver jo ikke at gå helt blondine, vel…!Men altså for at ku’ gi’ et godt råd har jeg lige spurgt My Guy: Han siger, at han godt kan li’ når der er noget, hvor han skal hjælpe mig. Bare så han kan få lov til at være/føle sig lidt maskulin…(at jeg så dybest set godt ville kunne klare det selv er anden sag…men en lille klat kokketeri og så slipper jeg….See the picture?)

  2. suslingon 20 maj 2006 at 10:39

    Hei Mie røg lige ind to gange med en kommentar…må være cyper-klumper…slet bare det ene!

  3. Ireneon 20 maj 2006 at 20:18

    Den fhv. prinsesse, nu dronning af den lysegrønne vil anbefale at et blødere snit introduceres på siden.

    Bukket og skrabet metal er ikke just feminint …

    Feminine farver, sødmefyldte smil og drømmende øjne …

    Det er da et forslag!

  4. Thereseon 20 maj 2006 at 22:37

    Glæder mig til at læse, Deres Højhed ;-)

  5. Pernilleon 21 maj 2006 at 03:55

    Ro på. (Første-)Hjælpen er nær (æhm… tror jeg). :-)
    I min egen “Operation Sød” fandt jeg hurtigt ud af, at det nemmeste sted at starte er i den lidt mere positive afdeling af sårbarheden. Vi “hårde tøser” lægger jo fx ikke ud med at sige, at “uh, i dag er mit selvværd bare så lavt, at jeg har brug for omsorg og knus og opmuntring”, vel? Og det dér med at verbalisere helt vildt er måske osse liiiidt for overvældende for dine *medmennesker* i starten.

    Men hvad med sådan noget som at tage imod almindelig praktisk hjælp? Mange ville elske at hjælpe os pingpongere og sarkAstrid’er, men de får aldrig lov til at række op efter den dér ting på øverste hylde, og som vi ikke selv kan nå, for vi henter sgu hellere en stige, ikke..? Hvis nogen ligefrem tilbyder sig, så tag gladeligt imod! Eller hvad med udfordringEN ligefrem at *bede* om hjælp?? Her går jeg så ud fra, at der rent faktisk *findes* ting, du kunne have brug for at spørge om hjælp/assistance til i din hverdag…

    Sådan noget som at tage imod og give komplimenter, synes jeg osse er en go’ øvelse. Men det kan du sikkert allerede?

    Hvad er der ellers? Hm… Jeg er selv meget “belærende” anlagt. Uh, hvor er det skønt at vise sin viden frem og fremstå som én, der ved, hvad hun snakker om. Som en del af Operation Sød
    øver jeg mig dog i at indtage en anden rolle. Og neeeej, jeg er IKKE hende den dumme af den grund. Jeg er hende, der spørger ind til andre folks viden, når de lufter en flig af den. Jeg er hende, der lytter og stiller “dumme spørgsmål” eller hende, der indrømmer, ikke at vide en skid om lige netop dét emne. Tit får man jo noget ganske interessant og overraskende viden ud af det (som man så kan brillere med en anden gang ;-)), og folk (vist især mænd?) bliver SÅ smigrede over at kunne komme til at lege Kloge Åge for en stund. Jeg synes, det er en god måde at komme lidt nærmere din indre prinsesse. Samtidig med at du ikke selv er i front, har du stadig lidt af kontrollen, fordi det er dig, der spørger. Men du er *osse* i en modtagerrolle, hvilket (gætter jeg på) er én af de ting, du skal lære.

    Selv havde jeg en lidt pudsig oplevelse i Operation Sød. Jeg fortalte faktisk en fyr om mit “projekt” og sagde til ham, at jeg var helt vildt usikker på det, for det fik mig til at føle mig så tåbelig og på glatis, når sarkasmen sku’ lægges på hylden. Han fortalte mig så, at jeg nu klarede det okay en stor del af tiden, og at det “virkelig klædte mig”. Er du sindssyg, det gav blod på tanden til at fortsætte! Måske du sku’ indvie nogle af alle de mennesker, der kun har set Tjekkede Mie, i, at her er noget, du ikke ved, hvordan du skal gribe an, men som du gerne vil kunne… Dét er jo i sig selv en overvindelse – at indrømme, at vi er nogle, der har så store problemer med at smide kontrollen og facaden, at vi er nødt til at indlede den slags projekter!

    Alt i alt er vi vist ude i, at du nu sætter dig ned og skriver et mere konkretiserende indlæg om, hvad det er, hende prinsessen kan, som man ikke kan inden for rammerne af supertjekkede Mie. – Sådan at du virkelig kan finde ud af, om det er dét (prinsesse-livet), du vil.
    Jeg mener, vi bør være meget opmærksomme på, at dette er noget, vi gør for vores egen skyld. For at udvikle nogle andre sider af os selv end sædvanligt. For mig er det ekstremt vigtigt, at dette *ikke* bliver en omgang psykisk plastikkirurgi for at tækkes de behov, vi *gætter* på, mænd har!!

    P.s. Behøver jeg nævne, at indlægget selvfølgelig ikke må indeholde den sædvanlige distance til hende prinsessen?

  6. Lotteon 21 maj 2006 at 08:46

    Eeh…

    Prinsesser kan ALT. Som udgangspunkt. Lad os lige få defineret metaforen. Det handler jo ikke om at fake noget her. Om at tage prins Valiant i måsen med ting man ikke kan med henblik på at score..

    Næ nej, det handler om at rette prinsessefølelsen mod sig SELV. Nemlig at indse at man ER en hardcore gør de selv kvinde med træsplinter om ørene etc. OG hende med ærten der ømmer sig når livet trykker.

    Mænd vil gerne trøste og holde om. Javel ja. Det er også min erfaring, de har sådan et beskyttergen der godt kan lide at blive luftet. Men ikke for enhver pris. Det skal jo være ÆGTE…derfor prinsessen. Man kunne kende hende på, at hun kunne mærke ærten gennem et hav af dyner, ikke sandt? Pointen er, at det handler om at MÆRKE, og det ekskluderer på INGEN måde frk.hard.core der taler som en murerarbejdsmand og svinger med en økse i de svenske skove. Det handler i al sin enkelhed om at (turde) tude, når man skal tude, rase, når man skal rase og ægge med hovedet når det er DET der ligger lige for.

    Uden at hænge Mie ud til tørre på nogen blog kan jeg om nogen skrive under på, at den dag, hvor hun gør noget som helst der er “løgn” den kommer ikke *G* Så hellere dø i synden…

    Det handler OGSÅ om at stille krav til sig selv. Sige: Hvordan er mit selvbillede lige skruet sammen?

    Jeg tror, at såfremt man tror man skal kunne alt, så tænker manden, jamen hvad skal JEG så tilføre. Og det er generelt for mennesker. Vis mig, hvad jeg skal gøre for dig, og det sker in a minute. Sådan er mennesker. Derfor kan et fokus på det man IKKE kan være med til at udvikle følelsen af, at man faktisk KAN og MÅ mærke ærten gennem de der mange dyner.

    Mange af os kvinder (det kan være det kun gælder mig? ) har sådan en forestilling om, at vi skal kunne alt og det forresten er svagpisseri at kaste sig i armene på mr. right og hulke hjertet ud på bordet i afmagt. Det er på ingen måde tilfældet. Min erfaring er, at NÅR man finder modet til at gøre det, så er det mindre farligt end at lade være.
    Det samme gælder med grænser. Jeg har endnu ikke mødt en mand, der ikke kunne tåle, man sagde ham imod. det forholder sig lige omvendt. Rigtige mænd (ja undskyld for der findes også vatpikke er min erfaring) de har intet problem, når kællingen skræpper i skoven komplementært til den sarte prinsesse.

    Men i øvrigt er jeg ret enig med Lommen. Særligt i den her: P.s. Behøver jeg nævne, at indlægget selvfølgelig ikke må indeholde den sædvanlige distance til hende prinsessen?

    L :-)

  7. Lotteon 21 maj 2006 at 08:51

    PS. Irenes pointe er faktisk heller ikke dårligt, slog det mig lige. For vi kvinder (?) har det med at TÆNKE hjernen ud på bordet. Helt kontante lyserøde tiltag (så at sige) gør OGSÅ noget ved bevidstheden. Nogen gange skal man også bare handle uden at tænke.

    Og det kom så fra en der tænker 24/7 *G*

  8. Pernilleon 21 maj 2006 at 14:49

    @Lotte: Altså… Nu havde jeg jo sådan set lagt op til, at det var Mies egen opfattelse af hende prinsessen, jeg gerne ville høre… *drille* Den vil jeg i øvrigt stadig gerne høre, Mie. Men interessant indlæg, Lotte. :-)

  9. Lotteon 21 maj 2006 at 15:35

    Den vil jeg også gerne høre…Hmm..se på skrift *G*

    Men så faldt jeg lige i den der grøft med, at man tror at en prinsesse er dåååånm…altså at NOGEN tror det…det synes jeg, jeg kunne læse her…

    Crap..never mind *G*

    L :-)

  10. Bettyon 21 maj 2006 at 16:02

    Så mangler du bare 8 indlæg?

  11. Ireneon 21 maj 2006 at 16:22

    Lotte, der er ET problem ved at fjerne det skrabede metal look, nemlig at kunsten og æstetikken i lige netop det skrab går tabt …

    Prinsesser kan jo også se det smukke i det rustikke, ikke sandt? Ellers ville vi jo aldrig finde en mand, vel?

  12. Mieon 21 maj 2006 at 17:44

    @Susling: (har sat det som ubrydeligt princip på disse sider aldrig at slette indlæg/kommentarer… og dermed heller ikke dubletter, som irriterende nok maser sig på af og til ;-) – og nåja, så er jeg også doven og gider ikke finde ud, hvordan man gør… men det lyder bedre med principperne, ikk!).
    Men – jeg læser, hvad du skriver og gør mine notater!

    @Irene: Sådan…. pinky, pinky, flower power og noget fra Yours truly.

    @Lotte og Lommen: Interessant!! Læser og tænker. Tænker og skriver. Distancen forsøges elimineret…. forsøges. Rom er jo stadig under kontruktion, så vidt vides ;-)

    @Betty: Hæhæ – har dækket mig lidt ind… det kan være, at der er 8 tilbage…eller 10…. du må hænge med, når det afsløres :-)

    @Irene (igen!): Jeg synes, det rustikke lægger op til en mere interessant historie – hvorfor så skrabet og ødelagt? Men men – i prinsessens tegn lever jeg med pink et stykke tid ;-)

  13. suslingon 21 maj 2006 at 17:56

    Mie, deres højhed…det prinsesseagtige er jo netop at kokketere over de her… uha nej..dobbelte indlæg..ku’ jo ha’ hentet home-prinsen, så han ku’ ha’ fixet den for mig….men synes lissom princess Mie sku’ ha’ muligheden for at markere sit nye jeg…Du bestod med bravour! ;-)

  14. fivetosixon 21 maj 2006 at 18:39

    Øøøøh! Ville det ikke være bedre at møde den udskårne IRL, i stedet for at forsøge at udgyde sit indre jeg på en blog?
    Har du ikke nogle interesser der kan bringe dig ud i samfundet?
    Interessefællesskab er jo ofte grobund for venskaber og måske også kærlighed ;-)

  15. suslingon 21 maj 2006 at 18:51

    5til 6……et eller andet sted har jeg stor respekt for dig….men for dyllan, hvor skal man lede langt efter det..du er sgu’ for skarpt skåren…

  16. fivetosixon 21 maj 2006 at 19:07

    Realistisk ;-)
    Sad faktisk lige og skulle til at skrive et indlæg på min blog om mennesker IRL der p.t. er ved at slide mig op i forhold til en kvinde start 30, der har fået 5 blodpropper i hjerne…hendes mand trænger til støtte! Og en kvinde slut 30, hvis mand har forladt hende og nu har begået krimalitet og er varetægtsfængslet…
    Men jeg undlader det !!
    Livet er hverken lyserødt eller pink ;-)

  17. Mieon 21 maj 2006 at 19:21

    @526: Antyder du dermed, at jeg ikke er i stand til at udvise sympati, forståelse, omsorg, bekymring osv. for folk i ulykkelige situationer, fordi jeg for en tid vælger at skrive meget personligt på min blog?
    Antyder du, at jeg ikke har interesser i mit liv – endsige et socialt netværk med venner, familie, kolleger, bekendte osv. i hobetal?
    Antyder du, at jeg gør mig skyldig i noget utilgiveligt ved at tvinge mig selv i lyserødt med et formuleret mål om større selvsindsigt (og dermed større menneskeligt overskud) til følge?
    Antyder du, at jeg ved at trække min civilstatus ud til offentligt skue på bloggen, udelukker enhvert andet scenarium at møde et andet menneske at elske og blive elsket af i?
    Antyder du, at jeg skulle være så ensporet og blåøjet naiv at tro, at mine skriblerier på nærværende blog afføder den eneste ene?
    Hvad er det, du antyder?
    Tal sproget rent – eller ti stille.
    Du er naturligvis til enhver tid velkommen til at læse med – nøjagtig lisså velkommen er du til at lade være.
    Møder dit øje noget, der ikke passer ind i din altruistiske livsanskuelse, må ansvaret for at fortrække udelukkende ligge hos dig, skulle jeg mene…

  18. fivetosixon 21 maj 2006 at 19:32

    Nææææh jeg antyder ikke noget!
    Jeg er såmænd vandt til at “snakke lige ud af posen” og beklager da hvis dette opfattes som midelmådige antydninger. – Det har aldrig været min hensigt….
    Men livet må leves derude i livet. Og jeg tror altså ikke du får noget ud af at vende vrangen ud af dig selv her på denne blog.
    Yderligere når det er dig imod, så forstår jeg slet ikke hvorfor du vil gøre det ?

  19. Mieon 21 maj 2006 at 19:38

    @526: Ja, det forekommer mig også, at du vanligt taler ret så rent og ligetil :-)

    Dejligt med et undrende spørgsmål – det gider jeg godt tænke over og forsøge at svare på:

    Hvorfor? For at lære! For at lære mere om mig selv – for at provokere mig selv til at tænke anderledes, i nye baner, med nye vinkler… Det er vel “at få noget ud af det”, er det ikk?

    Netop dét, at det er mig imod, skal der ændres ved. Jeg vil gerne lære at stå ved de svagere sider af mig selv – finde ud af at synliggøre dem, så folk, jeg møder, kan forholde sig til dem (også)… Derved undgår jeg forhåbentligt fremover at skulle lægge ryg til svage mænds behov for styrke. Det har der nemlig været en tendens til so far – og jeg gider ikke mere ;-)

  20. fivetosixon 21 maj 2006 at 19:46

    Jamen hvis du selv er med på den, så er det da et godt værktøj til at komme ind i sine kringel kroge ;-)
    Glæder mig til at læse med :-)

  21. Mieon 21 maj 2006 at 20:55

    @526: Du er mere end velkommen til enhver tid – herligt!! :-)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply