maj 18 2006

Introduktion: PrinsesseMie

Skriblet af kl. 19:20 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Lotte er min bedste veninde. Det har hun været i mange år. Vi har en særlig forståelse, en speciel fornemmelse for hinanden, en kærlig tone, der kan skærpes, når bølgerne går højt. Men den bliver aldrig så skarp, at vi kommer til skade. Tolerancen er høj, respekten for forskelligehederne himmelvid.

Bølgerne har gået højt på det seneste. Vi diskuterer, så det brager – der bliver tacklet igennem i udvekslingerne. Det er ikke et game for småbørn. Hun ryster mig. Udfordrer mig. Jeg giver igen af samme skuffe og forventer intet andet en rå ærlighed fra hendes side. Også selv om den mere end en gang har sendt mig i seng med striber ned af kinderne efter tårer udgydt i hidsighed, afmagt, kærlighed eller andre følelser af den kaliber. Den helt tunge kaliber. 24 karat. Spitzenfølelser simpelthen.

Well, well. Diskussionen drejer sig om min civilstatus – og om mit ønske om at ændre på den! Jeg klandrer mændene for at være nogle vatpikke, der ikke respekterer en kvinde for det, hun er. Lotte klandrer mig for ikke at vise mændene, at jeg er kvinde med alt, hvad det nu indebærer.

Skisma? Jotak!

Lottes påstand: Så længe jeg insisterer på udelukkende at vise mit overskudsjeg, min jeg-har-tjek-på-livet/livsanskuelsen/økonomien/jobbet/netværket-attitude, mit handywoman-gen, min jeg-tager-selv-en-beslutning-og-kigger-mig-ikke-over-skulderen-egenskab og aldrig viser min sårbarhed, mine fejl og mangler, mit til tider flossede selvværd, mit behov for kærlig omsorg og en, der bare er der, når alting ramler – ja så længe kan jeg gå alene rundt i tilværelsen og lade mavesurheden og ensomheden regere på hverdagsplan eller alternativt fortsat finde mig i, at svage mænd ser mig som en støtte i deres ynkelige liv og kun tager, tager, tager uden tanke for ubalancen.

I går bragte endnu en debat om emnet med sig. Lotte sagde: “skriv det dog på bloggen! Læg det hele til skue.”

ALT i mig skreg: “neeeeej, jeg vil ej!”.

Over natten skrev Lotte et gæsteindlæg til nærværende blog – og over natten fik jeg tænkt sagen igennem og gør det sgu! Fan’me! Enter PrinsesseMie….

Men først, hvad Lotte skrev:
——-
Supermand søges


Jeg er medejer af den hersens
hedengangne blog, der engang førte et ualmindelig fornuftigt korstog mod mænd. Sådan generelt betragtet.

Og nu har denne blogs eneejer og undertegnede så haft en større diskussion kørende i det private gennem noget tid.

Det handler om det at være single og det gerne at ville have en kæreste.

Jeg mener, hun er en vatfisse for ikke at skrive mere om det på sin blog. Hun mener, det er underlødigt og i visse tilfælde patetisk at plastre intimsfæren op på blogplakater.

Hun tager fejl!

Men sagen er, at såfremt man vil have en kæreste og insisterer på at bruge sin blog til det, hvad jeg på det bestemteste mener, blogge egner sig fortrinligt til, så skal man fan’me være skarp, for ellers udvikler ens blog sig sprogligt betragtet sådan set bare til en tour-de-se-hvad-jeg-kan-med-mænd-blog, og man dømmes på sit til enhver tid sidste selvsmarte indlæg uden syn for det samlede billede af bloggens ejer, desværre.

Omvendt så er virkeligheden altså sådan nu, at der er omkring 0,8 million singler/aleneboende i DK pt., og det er naturligvis problematisk, for det genererer ensomhed. Sandheden er altså, at vi er skide ensomme og tilsyneladende ikke kan finde ud af det med at teame op længere. Kvinder er røvfrustrerede, kategoriseres som sexhungrende mandehadere og hvad værre er, de fremstår retoriske uden en kinamands chance for at vise hele sandheden frem. Mænd halter efter, blogger politisk og forsøger at holde tungen lige i munden og stand mod kvinderne, der velforsynede med kastrationssakse i værktøjsbæltet fægter desperat med arme og ben, mens de klipper nosserne på jeg-gør-hvad-det-passer-mig-anno-2006-kvinde-og-du-skal-ikke-komme-her-måden.

Det er en skam.

For realiteten er jo, at vi er i samme båd (ja, minus undertegnede, der stadig hader alle mænd minus min kæreste, der, så vidt jeg er orienteret, er verdens eneste rigtige mand).

Mændene er trængte. Tidligere kunne de score i hverdagen, så kom Dating.dk og andre tilsvarende kødforanstaltninger. Nu er singleblogkulturen dukket frem, og enhver kan skrive om sine fortræffeligheder med henblik på at score den eneste ene. Mændene får stadig baghjul, fordi vi påviseligt er bedre til at beskrive vores følelser, end de er.

Jeg siger så til Mie: Take it or leave it! Men vær skarp og husk at lancere din indre prinsesse. Det nytter ikke, at du fremstår som batwomen, gør-det-hele-selv-handy-medie-darling eller et bedrevidende retorisk fjog, der ikke mangler en skid udover ham der, der skal sætte prikken med pikken. Mændene kan sku ikke lide det.

Hvis man insisterer på at være en singleblog, der skilter med den åbenlyse mangel, så træd for helvede i karakter og blog også om det, du ikke kan, det, du savner og det, du ikke magter alene. Ellers bliver billedet halvt, og de gode (kæreste)intentioner giver bagslag, fordi det er umuligt at læse hele sandheden i forvejen.

For hvad er det ret beset man vil med en kæreste?

Ja, man vil alt det gode, den fede sex, den gode mad, rødvinen, du-er-skide-dejlig-sceancerne osv. Men det er jo kun det halve billede.
Den anden halvdel, man også vil, er kompensationsdelen for, at man som single er ensom som en i helvede, savner en, der bærer over med en, når man tuder hans skulder til for 117. gang i forbindelse med menstruation, ham der holder ens latterlige fatsvage familie ud og ham, hvis unger man føder i medgang og modgang. Man vil have ham, der bærer over, når man er en klaphat, ham der kan finde ud af at skælde ud, når man trænger til mentale tæsk og ham, der utrætteligt siger: Vi finder ud af det, og for resten lever jeg fint med din ude af proportioner elendige hvidløgsånde mm.

Jeg siger: Ham finder man ikke en skid, hvis man ikke lancerer sin indre prinsesse og accepterer, at man ikke skal kunne alt. Nok er tidsalderen eksistentialistisk, nok er enhver sin egen lykkes smed og nok kan kvinder vel nok en masse. Minus altså at overkomme ensomheden som singler. Den kræver sin mand, og hvis han skal lokkes frem, så skal der blogges om mere og andet end ens fortræffeligheder som pikslikker, weekendelsker, handywomen, scoresild og hardcore rødvinsdrikker.

Hvis supermand skal frem, så skal nuancerne på bordet, så man bliver så synlig, som man kan blive, og ikke mindst, så skal ærten ind under madrassen. Det er nemlig et uomtvisteligt faktum, at mænd ikke gider kvinder, som ikke vil være kvinder med alt, hvad det indebærer. Og i forbindelse med dette medium er det noget rigtig lort; det går nemlig rigtig stærkt og, det er ikke smart, når det man i virkeligheden leder efter, er noget der går meget langsomt.

Lotte
——-

Kort opsummeret og som allerede nævnt: Enter PrinsesseMie*.

*”Prinsesse” klogeligt valgt at Lotte som ren provokation. Hun ved, at jeg bryder mig meget lidt om ordet og de konnotationer, jeg har til det. En prinsesse er jo dum! En nikkedukke, der blinker med sine lange øjenvipper og ikke har meget andet at byde på end lækre stiletter og upåklagelig lipgloss. Men dét, hun også kan, er at tryllebinde mænd – og hun tør vise dem en sårbarhed og sødme, som jeg vist nok kunne lære en ting eller to af. Hér på bloggen hedder det altså prinsesse – andre kategoriserer det som sødme. Måske én og samme ting?

15 indtil nu

15 kommentarer til “Introduktion: PrinsesseMie”

  1. Ireneon 19 maj 2006 at 01:26

    TADAAAA! Enter stage left Prinsesse Mie!

    Og her sætter gifte koner sig så ned og glor, som dronninger …

    ;-)

  2. Pernilleon 19 maj 2006 at 03:47

    Jeg mangler ord. Og dét er måske ikke noget dårligt sted at begynde med det dér sødme-prinsesse-noget…? Resten tager vi på msn, tror jeg.

    *Stille smil*

  3. suslingon 19 maj 2006 at 10:14

    Kære Mie,

    prinsesser findes også i en version med gevær og skruenøglesæt som fast ingrediens….Det er det, jeg opdrager min datter til at være og det er vist også det jeg selv praktiserer…Og bare for at smide mere grus i maskineriet: man skal heller ikke være så sød, at tænderne hviner på de stakkels mænd. De vil, lige så lidt som du, ha’ en svækling….Men bortset fra det, er det da bare et sundhedstegn også at kunne vise sine mere svage/blondineagtige sider..;-)I hvertfald i min bog.

    Kærligst Susling

    Ps. Singleton har sjovt nok gjort sig nogle af de samme overvejelser som dig..I hendes version var det dilemmaet ml. at være hausfrau eller rodehovede

  4. Tossenon 19 maj 2006 at 10:52

    Jeg er ikke sikker på at mænd vil ha’ kvinder der har problemer og kvinder der ikke kan klare sig selv. Som Susling skriver vi er s’gu ikke interesserede i svæklinge – lige så lidt som I er.

    Men det er rigtigt at for at kunne bruge en blog til at finde den helt rigtige er man nødt til at lægge hele sit liv op til skue. Man KAN ikke nøjes med de gode sider og alt det man kan finde ud af. På helt samme måde som i virkeligheden. Man forelsker sig muligvis i en delmængde af en persons egenskaber, men forelskelse er forgængeligt og skulle gerne i det gode tilfælde afløses af, at man bare elsker vedkommende. Det kommer man aldrig til, hvis man ikke giver sig selv helt ud.

    *Kigger på det netop skrevne* Ok det var måske også lidt drastisk, men jeg kan forestille mig at det at samle nogen op gennem en blog har en helt anden dynamik end at møde en i virkeligheden. Her ville jeg bare gentage det der allerede er sagt, man bliver ikke interesseret i en 1-d person. Der skal andre sider på bordet før følelser kommer ind over.

    Der har været nogle indlæg af den slags, mens jeg har fulgt med her på adressen synes jeg, hvor det lidt er nogle andre sider der er blevet luftet. Men det har mest været vrede så. Tja. Langt og måske unødvendigt, men jeg har selv overvejet at skrive en smule i den her retning :-).

  5. Leneon 19 maj 2006 at 11:07

    Jeg ved ikke lige om man kan bruge/skal/bør bruge en blog til at score sin store kærlighed via, men det er jo set ske. Og kærlighed ER jo kærlighed uagtet hvordan den end opstår. Fordelen ved at være mere ærlig om sine mindre superwoman-agtige sider på bloggen, er lidt ligesom med netdating, at man ved nogle ting om hinanden på forhånd.
    Jeg er bare ikke helt enig med dig i at der på den måde skal et prædikat på. Ala prinsesseMie.. en er kvinde og vi er som vi er, vi indeholder alle de ting, det gode og det mindre gode, det søde og det selvstændige. Mænd kan godt lide vores kvindelighed som består af alle de egenskaber på godt og ondt, netop fordi de ikke selv er sådan. De kan godt lidt vores feminine sider og vores “kjoler og lange øjenvipper” i overført betydning.
    Spørgsmålet er i højere grad om vi som kvinder tør være kvinder, og tage konsekvensen af de ting det fører med sig, jeg ved at jeg ikke tør- endnu, men jeg tror oprigtigt at vi kunne få et mindre ensomt liv hvis var “sprang” ud som hele kvinder, brugte hinanden mere, netværkede og stod ved os selv, både som menstruerende tudeprinsesser og selvstændige, stadigt menstruerende, business-womens med værktøjskassen i orden:-)

  6. Anonymouson 19 maj 2006 at 11:37

    …Når/hvis det essentielle grundlæggende hardcore indre følelsesladede fundament – M/K imellem er eksisterende, kommer div. “handi-woman M/K-needs/frustrationer’s-behov’s” assistance automatisk ….eller også “presses” de – ligeledes automatisk – nedad på prioriteringslisten – og så “gør” det pludselig ikk’ så meget mere selv at skulle mokke med sten, bede, lamper og trapper – blot med varme tanker på denne-der-hersens mand…..

    PS: Desværre er verden af lave – mere end nogensinde de sidste blOt 10år :-( Div. materialistiske kapløb om at udvikle endnu mere teknik og data (Profitmax?! Magtbegær?!) giver gOdt nok visse muligheder, men også efterflg. begrænsninger i den personlige KOMMUNIKATIoN som ALLE – om de vil el. ej, har behov for…

    At være opvokset UDEN mObil’er, SMS’r, www og @’r – efterlader trist spørgsmålet: “Er det overhovedet – i dén henseende – nødvendigt”? >> Nej! Der mangler unÆgteligt noget! :-[

    Står selv i “dilemma’et” ml. at anvende samme teknologier’s mUligheder, og så skelne hvor grænsen for det praktiske, og samtidig distancerende og kolde befinder sig…

    *suk*

    St.

  7. kyllyanon 19 maj 2006 at 11:55

    YAY ! Godt sagt af hende Lotte. Uden at kende dig Mie, toer jeg godt sige at hun har ret. Ikke noedvendigvis ret kun i henhold til dig; men hun har en god pointe dèr. Vi maa vaere kvinder helt igennem, maend elsker at vi har brug for dem (som vi elsker naar nogen har brug for os) og det *er* da skoent at vaere prinsesse osse, hvorfor ikke ? Jeg er saa maaske lidt udenfor i dèn diskussion; jeg bor i Italien og gifter mig engang med manden i mit liv som er kaempestor italiener og mand saa det batter; maaske har jeg mere prinsesse-gen end gennemsnits-danskeren. Men jeg har osse 2 fungerende virksomheder, er oekonomisk uafhaengig og goer-det-selv-kvinde paa hele linien. Behoever det ene udelukke det andet ? Behoever det vaere enten “jeg-er-prems-maa-jeg-godt-pive-paa-din-skulder-piiiiiiiiiiv” eller “jeg kan sq selv saette dèn reol op, hvem tror du jeg er” ? Jeg vil have det hele; osse i min mand. At han er en 2 meter hoejt alpha-male betyder da ikke at han ikke *osse* skal vaere foelsom, sensitiv og bloed. Hvordan kan vi kraeve denne dualitet af maend hvis vi ikke giver os selv lov at gaa den samme balancegang ?

  8. Kimposaurus den gnavneon 19 maj 2006 at 12:16

    @kyllyan:

    Din italienske stud lyder mere som en pyntegenstand ala de piger diverse dollardrenge anskaffer sig som hustruer ;-)

  9. Anonymouson 19 maj 2006 at 12:19

    Kimposaurus din nar…skriv hellere noget fornuftigt…

    Alternativt kommer jeg efter dig og DET vil du sku ikke risikere *G*

    L :-)

  10. kyllyanon 19 maj 2006 at 12:31

    kimposaurus:
    wow, hvad kan der ligge til grund for dèn udtalelse ? og hvad betyder smiley ‘en til sidst ?

  11. Mieon 19 maj 2006 at 20:46

    Wow!!

    Lad mig se….bumbum ;-)

    @Irene: du er naturligvis velkommen til at være med på en kigger…. no problem :-)

    @Lommen: msn it is!!

    @Susling: Du skirver: “Men bortset fra det, er det da bare et sundhedstegn også at kunne vise sine mere svage/blondineagtige sider”. Det er jo netop DÈT, jeg prøver at sige – at nu har klarer-mig-selv-Mie haft frit slag i umindelige tider… Nu vil jeg forsøge at åbne op for muligheden for at indrømme, at jeg ikke altid kan (eller vil!) klare det hele selv!

    @Tossen: Jeg har nu ikke tænkt mig at bruge bloggen til at finde den eneste ene – jeg har “bare” tænkt mig at give mere af mig selv i disse rammer, hvor jeg jo helt eksklusivt har tilgang til at udlægge sagerne (og mig selv), som jeg gerne vil have, de (jeg) skal ses :-) For ja, 1-d er jo ingenting – højst en teaser!!

    @Lene: Du skriver: “Mænd kan godt lide vores kvindelighed som består af alle de egenskaber på godt og ondt, netop fordi de ikke selv er sådan.” Jep, det er nogenlunde dét, Lotte også prædiker (om end i en noget skrappere tone, skulle jeg hilse og sige *G*) – og i dén erkendelse indser jeg så, at jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at vise de egenskaber, som ikke er de fremtrædende i min karakter. Fordi de OGSÅ er mig. Fordi det bør munde ud i en langt mere autentisk fremstilling – man kunne sige mere ærlig, oprigtig – på godt og ondt. “Ondt” er så for mig at blotte svagheder. “Svagheder” er så for mig prinsessetendenserne :-)
    Og igen nævner jeg lige, at jeg ikke gør mig forhåbninger om at finde manden i mit liv gennem bloggen. Selvfølgelig kan det lade sige gøre – ALT kan lade sige gøre, når det kommer til det der kærlighed! Men men… det er et remedium, som jeg til en vis grad kan styre. Lige nu styrer jeg det i retning af en større forståelse af mig selv. I morgen er det måske de sidste nye blomsterknopper fra haven, der er interessante ;o)

    @St.: Jeg er enig (you know!). MEN…det der fundament skal jo bygges på noget, ikk? Det “noget” skal være troværdigt og ikke mindst være afklaret, udjævnet. og ja….*suk*

    @Kyllyan: (Først et “velkommen til” – dejligt med nye ansigter :-)). Du skriver: “Jeg vil have det hele; osse i min mand.” NETOP!!! Og det vil jeg jo også – og så meget desto mere må der vel være brug for, at jeg viser “den anden side” af mig frem. Eller lærer at vise den, for jeg har ærligt talt ikke en flyvende, fisende idé om, hvordan jeg skal bære mig ad med det!! Jeg bliver skræmt af mænd, der kun er meget mandige – men dem, hvor den indre varme lyser stærkt, dem tiltrækkes jeg af. Jeg vil have det hele – og for at kunne tillade mig at stille det “krav”, må jeg være villig til at give det hele. Og dermed også kunne sige til, når behovet for nærvær og omsorg viser sig….

    @Kimposaurus: Hvorfor så gnaven? Det var da noget af en entrance at gøre, hva!! :-)

  12. Lotteon 19 maj 2006 at 21:07

    Yes. For i det (i prinsessen) ligger et supplerende selvsyn, der forhåbentligt komplementeres af den anden side – så at sige.

    L :-)

    Ps. En eller anden burde lave en opsamlingsblog for singleblogge ala blogbot, politblog og noget…
    Det skulle give en kvalificeret legeplads til alle de der søger. Og fordelen ved det her er, at man i modsætning til dating.dk faktisk har mulighed for at lægge sit liv frem på en måde, der tegner et nuanceret billede. Nuancerede billeder har det med at forpligte til andet og mere end weekendsex.

    Og så tror jeg forresten også det ville give de meget ekshibitionistiske blogge lidt baghjul.

  13. Kimposaurus den beduggedeon 19 maj 2006 at 22:22

    Jeg skriver snart noget klogt, lover!

  14. Kimporatoron 31 maj 2006 at 00:09

    @Kyllakvinden: Jeg skød fra hoften og ramte måske forbi, det var sikkert dit praleri samt din aggressive frisure der triggede mig.

    @Lotte: Jeps, på bloglines er det let, opretter noget, eller andre gør.

    Mie og resten:

    Mobiler er en god opfindes der misbruges af kvinder. Burde forbydes. messenger og anden chat er skandaløst og misbruges af kvinder. Det bør bruges til it-support, mobiler til at snakke i, ikke skrive.

    I øvrigt er folk for egoistiske til vellykkede parforhold.

  15. Mieon 31 maj 2006 at 17:55

    @Kimpo: hvor kommer mobiler og chat ind i billedet? At de “misbruges” er vel så meget sagt – mulighederne udnyttes som naturlig konsekvens af deres tilstedeværelse.

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply