apr 24 2006

Måske man skulle begynde at tro…

Skriblet af kl. 20:49 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

….på stjernene!!!

Læs, hvad vædderen kan vente sig af ligenu:

[Du er inde i en periode, hvor du tager dit arbejde og dine mål mere alvorligt, end du plejer. Dine omgivelser vil måske opfatte dig som uselskabelig og reserveret, fordi du ikke har lyst til at bruge tiden på snak om vind og vejr, men kun engagerer dig i samtaler om emner, der virkelig ligger dig på sinde. Du kan møde en person, der kan lære dig noget på et fagligt eller personligt plan, som kan have betydning for din karriere på længere sigt.]


Jeeezz! Der står det jo! Skåret ud i pap, så selv en tykpandet mokke kan forstå… Arbejde, arbejde, arbejde. No wonder, man bliver lidt træt i ansigtet, så! Er det virkelig alt, jeg kan finde på at snakke om – og så tilmed være tvær og indelukket samtidig med? Omverdenen må have mig undskyldt…

Hvad er det i øvrigt også for et skodhoroskop, der ikke giver det mindste håb i forhold til mænd, sex og hurtige penge?!? Tsk!

Den der person, der kan have betydning for mig, tror jeg, jeg allerede har spottet. Fik i dag muligheden for at snakke med min tidligere chef om noget af alt det, der foregår på arbejdspladsen for tiden (bl.a. at han i dag er “tidligere” i stedet for “nuværende”….!). Han sagde uden omsvøb, at jeg skulle tage og træde i karakter og stå ved alt det, jeg kan! Han opfordrede mig til at gå målrettet efter en ledende position og få alle mine faglige og sociale kompetencer i spil. “Der stilles benhårde krav, Mie, men dem kan du indfri – hvis du altså har lyst. Du er den eneste her, der har den pondus og viden, der skal til. Der er ingen tvivl om, at det er noget, du bør overveje,” var vist ordene…

GISP!! Men hvad gør jeg så med Mokkens tilbagelænede “karriere er ikke noget for mig”-holdning til tingene? Sandheden er jo, at jeg både rigtig gerne vil i spil og sætte skabene, hvor jeg synes, de skal stå – og på den anden side…tja… på den anden side er jeg måske bare bange for at finde ud af, at jeg ikke har det, der skal til (for det er nok bare noget, jeg har bluffet andre til at tro…)

Og – så vil jeg heller ikke være sådan en, der drukner sig selv i arbejde, fordi der ikke er noget andet til at fylde ud i tilværelsen. Men – jeg vil heller ikke kede min røv i laser på et arbejde, der ikke siger mig en skid.

Der er vist tanker, der skal gøres…

6 indtil nu

6 kommentarer til “Måske man skulle begynde at tro…”

  1. Anonymouson 24 apr 2006 at 23:12

    bQ knOw what2do….
    :-*
    St.

  2. Pernilleon 25 apr 2006 at 04:51

    Og DU siger, der intet sker i dit liv, Mie!? Altså når man gør sig sådan nogle tanker, så synes jeg da ikke, man kan påstå, der ikke sker noget! Jeg véd simpelthen, at du garanteret har dét, der skal til! Stilhed før stormen, du! Hør nu, hvad ham din tidligere chef fortæller dig! Han må da vide noget om dine kompetencer og evner. Og SKU’ du nu finde ud af, at der rent faktisk er noget, du ikke kan løfte umiddelbart, så er jeg sikker på, du er typen, der i dén grad kan vokse med opgaven! Bare klø på, Moster! :-) Bid livet i låret. Nu!

  3. BusterLigusteron 25 apr 2006 at 08:40

    Kunne ikke være mere enig end jeg er med lommen…
    Bid i låret og op med håret ;-)

  4. suslingon 25 apr 2006 at 09:06

    Kast dig ud i det Mie! Har man det så har man det – og du har det – ifølge din ex.chef.

  5. Mieon 25 apr 2006 at 20:41

    Gisp!

    I har jo ret… Hvad tænker jeg på? Hvorfor alle de overvejelser? Hvad venter jeg på?

    Skal nok få kringlet det, som det bedst passer mig ;-)

  6. Anonymouson 26 apr 2006 at 13:18

    Bare HUSK:

    Hvis du skal til at lege VIP-agtig “working girl”, så sørg for at du som MINIMUM har tid til at holde vinterferie med mig…..HVERT år, tak!!! :-D

    C@rejsekuller.dk

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply