apr 22 2006

Mokken rokker får ny betydning…

Skriblet af kl. 21:47 og kategoriseret som Reminiscens fra Gamle Mokken

Den længe ventede historie om det der med Mokken og Poppen*

Jow, den er god nok… jeg har sgu indsunget en sang sammen med Søren Poppe… og et par andre gutter… og noget playbackmusik og…nåja…499 kolleger sådan ca.!!

Hvor: Østre Gasværk – lige midt i kulisserne fra West Side Story, som ellers huserer der for tiden. Vi væltede ind i horder fra det ganske land; de jyske kolleger bragt til hovedstaden i busser – der var lagt op til “big time kick off”, som firmafester åbenbart hedder, når man er ansat i en salgsorganisation… Yeah well whatever, der var fri bar og lækker mad, der var stil og luksus, der var grin og fnidder, og der var….ja, Søren Poppe.

Hvornår: I går, fredag. Arbejdsdagen sluttede omkring middagstid, og så var det ellers på med lipglossen og de høje hæle og afsted ud til bussen, der ventede på at bringe os videre til dagens meget, meget mystiske og tophemmeligholdte oplevelser.

Hvorfor: Fordi den virksomhed, jeg arbejder i, engang tilbage i efteråret sidste år blev overtaget af et hollandsk firma og skilt fra den gamle modervirksomhed med et – for nogle – smertefuldt hug. Med den nye ledelse kom nyt navn, nyt brand, nye vaner, ny organsation og en masse andet nyt, hvilket man i det private erhvervsliv typisk markerer med netop sådan en event som i går. Det var slået stort op – og det var i sandhed stort.

Så langt, så godt. Men hvad ER det der med ham Poppe?

(til ære for Irene, der ikke lige kendte til ham, er her et vellignende billede. Han er i dag en anelse rundere, hvilket en kollega i sin brandert (ja, jeg håber da, at hun var fuld) fik fortalt ham råt for usødet, da hun hen på natten nev ham i kinden og sagde “ja, men du var pænere, da du var slankere!”…. Desværre hørte jeg ikke resten af samtalen men så ham senere luske hen til nogle andre blondiner og smøre smilet på – igen…)

Jow altså – vi blev (efter peptalk fra ny hollandsk chefinde og speedsnakkende svensk salgschef) udsat for “teamsinging“, som kort fortalt gik ud på, at vi – det 500 mand store kor – sang en lille medley over de sange, som indgår i mit firmas TV-reklamer for tiden. Det var sjaawt. Vi varmede stemmer op, lavede mærkelige lyde og sang af hjertet. Det var faktisk hylende morsomt og ret fantastisk at stå der blandt så mange og bare synge, synge, synge.

Senere kom der så en nykomponeret sang på banen, som vi tillærte os strofe for strofe – eller rettere, vi sang omkvæd og c-stykke, så der manglede lissom en til at klare versene – så ind på scenen træder den navnkundige Poppe in persona.

Hæhæ, det var fan’me sjovt. Halvdelen af os vidste ikke lige, om vi skulle grine eller græde men valgte selvfølgelig det første, den anden halvdel syntes vist bare, at det var skæppeskønt med ham Søren – og han syntes tydeligvis, at det var rigtig lækkert at stå der i det føromtalte hvide jakkesæt og synge indsmigrende smørtenor-agtigt for de måbende masser… Det var altså go’ spas… (Arbejder i øvrigt ikke videre med flødebolle-billedet, for min første indskydelse var at skrive “flødebolle, som man har slikket overtrækket af”….yiark… need I say more? Grimme, grimme billeder, gå væk!)

Nå, men han sang (ad helvede til….) – og vi sang, så det rungede under gasværkets kuppel. Og da sangen tilsyneladende lød sådan nogenlunde ok, så brød en “stemme” ind i seancen og bekendtgjorde, at han var lydtekniker og sad i en af DR’s optagervogne uden for teatret og var klar til at indspille vores skønsang!

Great! Så det gjorde vi – vi skrålede og klappede og fandt enorm entusiasme i de til lejligheden sammenbryggede linier. Det må have været en sælsom oplevelse for komponisten at høre 500 mand synge brokker som: “Det’ vor’s kompetence, der gi’r dig en chance/Vi er din vej til succes” og “Ska vi sig’ det sel’ er vi rim’lig seje/Vi ved at vi styrer for vildt”.

Da sangen var “i kassen”, stod busserne klar til at bringe os videre til Base Camp**, hvor resten af aftenen og dele af natten blev spenderet med alt det, der hører sig til sådan en fest.

Efter desserten og midt i kaffen og cognacen træder Poppe fan’me ind igen!! Jeeezz! Vi troede, vi havde efterladt ham i gasværket, men han var åbenbart fulgt efter, den baryler.

Han optrådte så med et par hits fra egen skuffe (ja, det var så et par… mere kunne det jo ikke blive til!), inden der e n d e l i g blev fyret op for “vores” sang, som var blevet mikset færdig, mens vi andre spiste. O’boy, det var sjovt! Folk fór op på borde og stole og fyrede den maksimalt af; der blev trampet i gulvet og råbt på ekstra nummer og alt det der koncertagtige noget.

Resten af natten er det vist ikke værd, at jeg skriver hjem om, så det undlader jeg behændigt :-)

Akja – Mokken går til musikken…

*Tak til Heidi for fænomenalt ordspil :-)


**I øvrigt var jeg for ca. et år siden til firmafest med min tidligere arbejdsplads netop på Base Camp. Det er åbenbart dér, Mokken fester…

3 indtil nu

3 kommentarer til “Mokken rokker får ny betydning…”

  1. Ireneon 23 apr 2006 at 02:09

    Pinlighedsgraden på musikfronten lyder rædsom, men ideen og festen lyder god!

    Tak for billedet … Min første indskydelse var netop flødebolle, men det billede fører vi jo, som sagt, ikke videre!

  2. Bettyon 23 apr 2006 at 14:21

    Det var jo et brag af en fest, kan jeg høre.

    Og den der fælleskabsfølelse af at lave et “hit”, der kan høres i højttalerne lyder tiltalende – det var nok dét, der skulle have været sat i værk sidste år – så havde det nok været mindre krampagtigt delt op i svenskerne og danskerne til festen.

    Et kort øjeblik fik jeg tanken, at du havde været til (din?) polterabend. Men så manglede jeg helt klart noget info :-D

  3. Heidion 29 apr 2006 at 23:58

    Altså… ifølge de internationale grand prix regler må man altså kun max bringe syv (mener jeg) mennesker med på scenen i´gås´! Jeg tror lige at kindnivende kollega skulle have gjort Poppen opmærksom på dette også, nu hun var igang med at fortælle ham sandheder! 499 er så´en liiii´e lidt i overkanten… ;o)

Trackback URI | Comments RSS

Leave a Reply