Archive for december, 2009

dec 16 2009

Såååå tæt på…

“Jeg ved fanme ikke, hvordan du gør, men du lander ALTID på fødderne”… citat fra en god ven engang, hvor jeg vel også har været ude af balance eller noget.

Og lidt ret har han! Måske er det heldet, der følger den kloge – eller den vanvittige? Men i hvert fald er jeg igen landet på de flade sutter efter en kortere periode med udsigt til usikkerhed og økonomisk pres. Jeg har fået mig et job. Godt nok ikke udelukkende ved egen hjælp – netværket, som det vel hedder, gødede jorden og gjorde mine hoser grønne, og så landede jeg den selv derfra. På en gang stolthedsfremkaldende og bekymrende.

Nuvel, træerne vokser ikke ind i himlen, og der skal genforhandles om tre måneder. Men det er tre måneder med væsentligt mere på kontoen end dagpenge, og det er udsigt til mere, hvis og hvis og hvis. Det er et JOB, goddammit :-)

Er jeg glad? Ja, det er jeg da. Og jeg er også beklemt og lidt skræmt. Forventningerne er store. Og jeg har aldrig ageret på arbejdsmarkedet med et barn derhjemme. Et barn, som jeg næsten ikke kommer til at se i hverdagene, fordi lang transport og rigide arbejdstider stiller hindringer op. Dét skal der også ændres på om tre måneder. Og når vi kan, så gør vi et eller andet, der eliminerer transporttiden. En ting ad gangen.

Pyha, pulsen pumper, og blodet ruller. Jeg er i spil igen. Jubii og gys!

:-)

3 responses so far

dec 04 2009

Løsningsorienteret, forandringsvillig, omstillingsparat…

….blah!

Jeg er det hele – og lidt til. Således arbejder jeg nu konstruktivt på at finde en løsning, der kan redde mig og min familie fra økonomisk ruin på den korte bane og forhåbentlig manøvrere os uden om mental og følelsesmæssig bankerot på den lange.

Og om lidt over en måned skal min store, lille unge begynde i vuggestue, og min hverdag forandres – forhåbentligt til noget med noget mere luft, for jeg føler mig halvkvalt for tiden.

No responses yet