Mokken rokker

Altså, ud over at bruge min barsel på at varetage unge, så er der også indtil flere krea-projekter på tegnebrættet. 

Det største må sige at være forvandling af tidligere lækker knaldrød sofa – nu falmet og halvmuggen terrasseslænger – til noget shabby cheekt med knald på sommerfarverne, praktisk tekstildug, fede bløde puder i massevis…. lige sådan en sag, der vil matche den hjemmelavede hyldeblomstdrik (well, det bliver så næste år – nåede det ikke lige i år, vel), hjemmbagte øko-biscottier og rabarbertærter i massevis (dem har jeg så heller ikke nået så mange af… næste år, jo!) og patchwork-tæppet, som jeg sikkert får overskud til at gå igang med at rimpe sammen næste år!

Sofaen får jeg fikset i år. Det skal den. Ellers går den til af fugt og ælde, og så ryger hele shabby-projektet på gulvet. Det ville jeg være ked af, når jeg nu har brugt så mange stunder på at sidde derude og forestille mig, hvor toplækkert og misundelsesværdigt det hele bliver… engang!

Når sofaen er klar, så er der et bord, der skal males og have lækre klinker på sig (hvor finder man i øvrigt de der portugisiske klinker, som bare er så skønne??). Så skal jeg også lige have fundet seks afdankede stole, som jeg lige fikser på med lidt kapow-farve-maling, hvorefter jeg så laver nogle lækre hynder til dem, så man ikke får splinter i popo’en, når man sidder og venter på al den lækre grillmad, som min elskede fremtryller på vores fantastiske udekøkken, som ligenu består af en gasgrill, som vi lige har flottet os og ofret en ny rist til.

Nåja. Og så er der baljerne. Zinkbaljerne, som skulle stå fulde af lækkert blomsterflor – naturligvis sirligt nippede og i afstemte farver. Dem nåede jeg ikke lige at fyldt i år…. men til næste år, så får den for fulde gardiner! Derom hersker der ingen tvivl.

Til næste år er min terrasse klar til afbildning i “Os med tjekket bolig” . Til næste år. Jeg lover jer, det bliver vildt!

Men først: sofaombetrækningsprojekt… Nåja, og så vågnede Albert lige fra lur…

Jeg er bare i fuld sving med at nyde det der moderskab, jo…

 Albert trives, jeg trives… og meget mere er der egentlig ikke at sige ligenu :-)

Om lidt skal jeg til at søge job, thi jeg jo havnede i den mildest talt noget uhensigtsmæssige situation, at mit gamle arbejde lukkede og slukkede omtrent samtidig, som jeg skulle til at træde fra på barsel. Uheldigt. Og irriterende. Så nu skal jeg i gang med at lede efter et job midt i min barsel. Og når man er bosat i Sverige er der en masse bureakratisk palaver, som man også skal tage stilling til. Det er ikke godt at miste arbejde, når man har hørt til det danske arbejdsmarked men er bosiddende uden for landets grænser. Og så er der alle rygterne om et presset marked, 4000 flere arbejdsløse om ugen – eller var det om dagen – eller måske om måneden? I hvert fald er tiderne ikke så gunstige, som de var for blot et år siden. Tal om dårlig timing. Der må sukkes. Det gør jeg dog ikke endnu, for foreløbigt nyder jeg bare denne stille periode i mit liv og forbløffes over, hvor hurtigt sådan en spunk vokser og udvikler sig. Dét er ligenu meget, meget vigtigere end noget andet. Og vi har stadig salt til ægget og smør på brødet (det har vi så ikke, vi skal jo tænke på linningen!)… :-)

Så jeg slår koldt vand i blodet og slapper af med mand og unge nu, mens sommeren er over os :-)