Archive for maj, 2008

maj 25 2008

Helt exet med Aix…

Published by under Rejseliv

Ahhhh…

I, der kender Provence, vil vide, hvad netop det der “aaahhh…” rummer af nydelse.

Det er en gudsbenådet plet på jorden; der emmer en stemning, som omslutter én helt og aldeles, og livet kan kun spises i store slubrende bidder lige dér.

Jeg er hjemvendt fra en uge i Provence – hængende i en lillebitte landsby lige på kanten af Cote du Luberon har jeg stået tavst stirrende på valmuemarker så langt øjet kunne række, jeg har snuset til de tusinder af hyldetræer, der slipper deres duftende pollen fri i morgensolen, og jeg har daset i skyggen af århundrede år gamle kastanier, så kastede lys på os alle og viste sig frem i eftermiddagsvarmen.

Og jeg har været på marked. Ikke mindst har jeg været på marked! Smagt mig igennem alt, hvad kræmmerne havde at byde på af gode, hjemmelavede tapenader, confit’er, marmelader, friske jordbær og meget meget mere.

Jeg har siddet på en café i Aix en Provence en tidlig formiddag og se grøntsagsmarkedet gøre sig klar til de ivrigt handlende. Bare siddet der med min petit dejeuner og virret med næseborerne til den liflige duft af en café au lait, som den kun kan dufte under sydlige himmelstrøg og kigget på de forbipasserende, som måske nok havde travlt men aldrig stress. Set høje som lave, hørt deres gebrokker, som i mine ører lyder så….hmmm… nuttede.

Og jeg har været på besøg hos mine venners venner, som har givet mig oplevelser, som man ellers aldrig ville komme i nærheden af som almindelig turist. Siddende i skyggen på terrassse med udsigt over bjerg og dal, men diverse lokale frembringelser i maven og Elvis, Dire Straits og for mig ukendte franske kunstnere i ørerne har jeg bare nydt livet og glædet mig over at være lige dér lige i dét øjeblik.

Ahhhh…

Provence er bare noget helt særligt.

No responses yet

maj 04 2008

Om at mene noget…

For nyligt sad jeg på en café i det indre København og byggede burgere og brød tanker med en medblogger. Det var hyggeligt, det var sjovt – men ikke mindst var det tankevækkende.

Vi diskuterede blandt så meget andet den krævende balance mellem det private og det personlige og muligheder og faldgruber i forhold til at give af sig selv, være sig selv, forblive sig selv, digte sig selv på bloggen. Alt i alt en masse om det, som jeg har summet over i den tid, jeg har været væk fra bloggen – og alt i alt det, som stadig optager mig, for jeg har haft svært ved at finde en balance i tingene. Og kæmper stadig med det.

Naturligvis faldt snakken også på andre bloggere i det ganske blogland, og midt i taleriet bemærker min burgerkompagnon, at “det sgu var federe dengang hun rent faktisk mente noget” – med reference til en blog, vi begge smuglæser på fra tid til anden.

Jeg nikkede ivrigt i momentet lige dér. Og jeg nikker sådan set stadig, for der er gået rigtig meget hus og have i diverse blogge rundt omkring. Eller også har jeg bare været så længe i spillet efterhånden, at det der blev betragtet som “nerve” er blevet hverdag og ikke længere kan få mig ud i kommentarsporet.

Engang harcelerede Kimpo over tøsebloggerne. Og med rette, egentlig, for der var meget at sige om dem. Nu er de mest prominente væk, og selv om man ser spæde skridt ud i noget, der ligner, så er heller ikke dét, som det var engang. Forståeligt nok, for de var en flok pionerer, der med ordet i hånd slog fra sig til højre og venstre, alt mens de elskede, smertede, drak, horede, levede i eminent stil. De provokerede rigtig mange af os, og en grænse eller to blev sikkert flyttet og måske endda fjernet undervejs. Godt det samme.

Jeg anså aldrig mig selv for at være tøseblogger. På Gamle Mokken definerer jeg mig selv som hyggeblogger. Men heller ikke den etiket er helt passende, for jeg vil også mene noget, mens jeg hygger. Jeg vil give mening. Jeg vil ikke bare være endnu en i rækken af dem, der knipser løs i hus og have, mens jeg strikker og drikker kaffe. Også selv om jeg faktisk gør det i mit privatliv. Jeg vil være privat og personlig. Nærværende. Og sådan én, der gør sig tanker, som får andre til at tænke sit.

I sin tid høstede jeg anerkendelse for de dersens prinsesse-indlæg. Og med rette, må jeg sige, for jeg har for nyligt læst dem alle igennem, og selv om jeg husker hvert ord og nærmest husker følelsen af at taste dem og dermed er bundet af en immanent subjektivitet, så kan jeg sagtens se, at de er velskrevne, de er ærlige, de er åbne og ærlige. De balancerede afmålt på kanten – den private, personlige, den meningsfyldte edge

Jeg vil mene noget igen. Og jeg vil glædes over sommervejret og humlebierne. Men først og fremmest vil jeg finde dén der nerve, som gør det hele så sjovt og udfordrende. Jeg vil så meget mere end referere min hverdag i stort og småt. Om ikke andet vil jeg forsøge…

6 responses so far

maj 04 2008

Plante smil og plante solskin…

Published by under Træhytteliv

Spande, kar og krukker

Ok ok, gik måske en aaaaanelse amok på planteskolen, men når nu man hungrer efter sol og varme og farver og hygge på terrassen, og bedene i dén grad trænger til en opdatering og så’n – så er man vel lovligt undskyldt, er man ikk?

Der er noget over den første jord under neglene. Noget frydefuldt i at lade tankerne vandre udi alskens drømme om, hvor fantastisk et blomsterflor, der vil udspille sig på enemærkerne henover sommeren – vel vidende, at det aldrig kan blive helt så frodigt og overdådigt, som jeg drømmer om. Dertil er mine fingre for lysegrønne, min vedholdende for vag, og pengepungen for slunken.

For det koster jo, det skidt. Det er faktisk rigtig dyrt. Men dejligt.

Og jeg nyder det. Æælsker det faktisk. Ligesom jeg elsker duften af rabarber og smagen af koldskål…

One response so far

maj 02 2008

Lykken er # et eller andet…

Published by under Lykken er...

Lykken er årets første…

- solrøde kinder

- grillpølser med tomat/mozarellasalat på den overdækkede terrasse

- jord under neglene

- oprydning i garagen

- duft af vasketøj, der har hængt til tørre i solen

- tur til planteskolen efter muld-forsyninger

- summen af plæneklipperen med en traskende kæreste som følgesvend

- tro på, at nu er det altså snart rigtig sommer.

Sådan rigtig rigtig sommer…

No responses yet