Archive for maj, 2007

maj 14 2007

Stop dog kryptikken, kvinde…

Hm! Har lige gennemlæst et par af mine seneste indlæg. Smækfulde af insinuationer og uklare formuleringer. Sikke en gang søben rundt og famlen efter sammenhæng, for pokker da, uld i spyttet og i bund og grund vel totalt uforståeligt…

Så: Ny strategi (uden alliancer….bvaarrhahahahaaa….nej?!) må være at kaste rent mel af posen, lade skidtet sejle fra spædekalven, flå koen af isen og så ellers bare lade skovlen være den skovl, den nu engang er.

Fra “Det kan man da ikke”

  • “Yderligere skal jeg lige huske at smutte forbi et byggemarked og købe flyttekasser…”

Det handler såmænd om, at vi gør det! Vi gør det sgu, Niller og mig! Vi flytter sammen! Sådan rigtigt, lissom voksne mennesker, der er i sådan nogle rigtige parforhold, hvor der er fælles hverdag, tøjvask, skærmydsler, sex, kedsomhed, ansvar, økonomi og alt det der. Men altså – flyttekasserne er kun første spæde skridt. Der er mange, mange praktiske ting, der lige skal falde i hak, når nu vi bor 140 km. fra hinanden, og Niels har en datter, job og forhåbentligt fremtidigt studie at tænke med ind i planen. Men altså – engang i løbet af sommeren/sensommeren fordobles indbyggertallet i træhytten…

  • “Og jeg skal have lagt en holdbar strategi ift. at få smidt et par overflødige kilo. Fordi det nok er meget smart. Sådan rent strategisk, ikk…”

Akja, den egentlige pointe bag en såden ligegyldig information skal findes i… at jeg gerne vil tabe mig ;-) Hvorfor det nu er gået hen og blevet opprioriteret på to-do-listen, når nu jeg egentlig går og har det helt igennem fantastisk med mig selv og min krop (bedre end nogensinde før, afslappet og tilpas, glad og afbalanceret…fantastisk fornemmelse, I skulle tage og prøve det!), er jo selvfølgelig fordi….dadaaaaa… at hvis jeg nu skulle gå hen og gerne ville have et barn på et eller andet tidspunkt, så gør jeg klogt i at lette mig for lidt kilo, da det vil være en overdreven belastning at udsætte min skrøbelige ryg mm. for, som det ser ud nu. Så der drosles ned så småt…

Fra “Nogle dage” (samlet indlæg)
Well, dén arrigskabsudgydelse kom såmænd på bagsmækken af, at Niels’ eks-kone igen igen formåede at interferere på vores weekendplaner ved at stable et decideret dramashow af dimensioner på benene. Der er jo et barn involveret, og dét er et heftigt pressionsmiddel at have i baghånden – og det bliver brugt! Sørgerligt, men sandt. Niels forsøger at manøvrere; jeg har lagt ansvaret for at få det stoppet helt og aldeles i hans ringhjørne, for det er dér, det hører til, og prøver så ellers at forholde mig tilbagetrukket og nogenlunde i ro. Så nej, jeg fik ikke slået tænderne ud på nogen, om end det nok kløede lidt i næverne (de verbale, naturligvis!). Jeg distancerer mig fra det og prøver til stadighed at mærke efter og reagere, når det bliver for broget for mig. Det er ikke min kamp, men det bliver det jo uværgerligt indirekte – og jeg har konsekvenser på første parkét, når vi ender med at holde weekend hver for sig! Så må jeg undvære (eller affinde mig), og dét er hårdt og pissehamrende-ude-af-dimensioner-irriterende, for pokker da!
Problematikken kort: Hvor skal barnet holde weekend? Niels (og Mie) siger naturligvis Sverige, eks siger Danmark, eks truer Niels på samværet med hans datter, Niels ender med at gå med til weekend i Danmark = Mie holder weekend i Danmark sammen med Niels og barnet den ene dag og tager alene til Sverige den anden dag.

Og vinderen er???

Men bare rolig – en helt klar og urokkelig løsning på problemet er under opsejling. Vi har snakket det hele igennem. Der er fuld konsensus mellem Niels og mig; problemet ligger uden for os, og tidshorisonten for, hvor længe vi befinder os i denne uholdbare og udefinerede situation er i dén grad rykket tæt på denne weekend. Der jo aldrig noget, der er så skidt, vel…

Nå, nok om det…

Var det til at forstå??

One response so far

maj 11 2007

Nogle dage…

…har man bare lyst til at slå nogen i tænderne. Hårdt! Rigtig hårdt. Ét slag. Bang! Ned, sagde jeg, og bliv nede, din infame narrøv!

Nogle dage er det der tosomhed og kæresteri svært…

Nogle dage er andres bagage rigtig tung at håndtere…

Nogle dage husker man dengang, man kun skulle tage stilling til sig selv og ikke andet…

Nogle dage overvejer man hvert et skridt, man tager…

Nogle dage er man pludselig taget til gidsel…

Nogle dage står man bare og måber…

Nogle dage kunne diverse historier, eks’er, fremtidsplaner, aftaler rage mig noget så gevaldigt…

Nogle dage skulle folk bare tage sig sammen…

God weekend, folkens – min bliver det sikkert, hvis jeg manøvrerer…

Nogle dage er jeg SÅ træt af at manøvrere…

2 responses so far

maj 10 2007

Mig og mine kolleger…

Det slår mig lige…

Har sendt mails rundt til en flok tidligere kolleger om alt det her med mit nye job. Tidligere kolleger fra det firma, jeg blev fritstillet fra der før jul. Og nu vælter det ind med svarmails – glade, positive, begejstrede. Det er dejligt. Det var nu gode kolleger, jeg havde der. Mennesker, jeg gerne vil holde kontakten med. Én er gået hen og blevet en rigtig god veninde – så god en veninde faktisk, at hun har inviteret os med til hendes bryllup nu her til sommer!

Om lidt skal jeg ud af døren. Forlade træhytten og køre mod København, hvor en café-aftale med en anden veninde venter. En veninde, der faktisk også er en tidligere kollega. Da vi arbejdede sammen var vi gode kolleger, og der voksede et fantastisk venskab ud af arbejdshverdagen. Et venskab, som er godt og solidt og som har bragt os verden rundt, bogstaveligt talt. Det er hende, jeg har rejst i Mexico, Marokko, Israel og senest i Brasilien med – og hende, hvis svigerinder er så sjove og dejlige, at vi nyder gode stunder til koncerter eller i byen sammen, når muligheden byder sig.

Når vi mødes i eftermiddag skal vi finde en dato for at mødes med “alle de andre” tidligere kolleger fra den arbejdsplads. Folk, som jeg godt nok til tider ikke er særlig dygtig til at holde kontakten med, men som jeg alligevel regner for gode venskaber, for jeg ved, hvad de laver, hvem de er, hvad der sker i deres liv osv. Iblandt dem er jo for eksempel en veninde, som jeg lige har været i Provence med – nede og besøge en anden af de “tidligere kollegaer” og hans kone, faktisk.

Det er da lidt vildt, ikk…

Af “tidligere kolleger” i min omgangskreds kan man faktisk også tælle dem, jeg har læst med engang. Der er hende, der lige har fået endnu en dejlig datter, der er hende, der måske er tæt på at blive husejer, og der er Lotte! Lottes og mit venskab går vist 8-9 år tilbage i tiden og startede en dag slutningen af august omkring semesterstart, hvor vi rendte på hinanden på vores sidefag på uni. Siden dengang har hun været en helt fast bestanddel i mit liv – og jeg i hendes. Hendes unger er “mine tøser”, og jeg har en klar fornemmelse af at høre til familien. Nåja, og vi skal jo også lige huske, at Lotte var hende, der så den oplagte forbindelse mellem Niels om mig… Godt, man har veninder til den slags, når nu man ikke selv er så hurtig til den slags ting!!

Og endelig har jeg “tidligere kolleger” med mig helt tilbage fra gymnasietiden. En håndfuld, faktisk. En håndfuld kvinder, som jeg er blevet voksen sammen med. Piger, som rejste ud i verden og lærte lidt om livet, kom tilbage og bebeholdt gode venskaber, der består den dag i dag…

Det ER sguda vildt, er det ikk??

Jeg er spændt på, hvad det nye job bringer med sig af kollegavenskaber, for dem er jeg åbenbart ret god til…

:-)

One response so far

maj 09 2007

Det kan man da ikke…

…”Det er altså meningen, at man lissom skal skrive noget på sådan en blog, ikk”, var der en veninde, der belærte mig for noget tid siden.

Jajajajaaaaa, det skal man vel…

Jeg kunne sætte mig ned og fabulere over, hvor meget på tide det var, at ham der Naser gjorde noget ved det og skred fra hende skrimpe-Marianne. For første gang i al den tid, jeg har resideret i Sverige, kunne jeg godt tænke mig at have en stemme at gøre godt med ved et folketingsvalg. Men det har jeg ikke. På trods af, at jeg er dansk statsborger og skattebetalende ved kasse ét. Men lad nu dét ligge. Det er jo til at blive i kedeligt humør af, og det vil jeg sådan set helst undgå.

Jeg kunne også fortælle om alle de ting, der sker i min have, hvor der nu forefindes flot ny hæk i norsk brudespirea for dem, der måtte vide, hvad det er for én. Flot ser det ud. Nød også synet, da Niels svedende og bandende gravede det gamle bed rent for rødder og genstridigt ukrudt, alt mens jeg superviserede udviklingen på nært hold. Der er også sat et par klartreroser, en enkelt blåregn samt det løse, som jeg i virkeligheden ikke aner, hvad er. Jeg krydser bare fingre for, at skidtet tager til at gro og viser sig at være nogenlunde til at holde ud at kigge på. Så meget for haveentusiasmen.

Nåja, og jeg kunne da også kaste en bemærkning ind om, at katten har indtaget den der dukkevogn, som jeg møjsommeligt havde gjort klar til kærestebarnet. Må nok hellere foretage grundig støvsugning, inden hun ankommer igen, for den hvide kat fælder…

Åhhh, og nu jeg er ved småtterierne: min bil siger mærkeligt! Det er nok noget med servostyringen. I hvert fald er det voldsomt irriterende, og nu må jeg afsted på værksted igen. Den var ellers til service i sidste uge, men da der venter syn i næste, ja så må jeg vel hellere se at få det tjekket. Tror sgu, jeg skifter skidtet ud. Det ville jeg have gjort, faktisk, men så blev jeg fyret, og så var det måske ikke lige så smart at drøne ud og investere i køretøj, vel?!? Well well, det finder vel sin løsning med tiden. Vi skal jo sådan set også ud og kigge på en bil til Niels på et tidspunkt. Måske vi skal gå efter karavane-rabat og snuppe to, når nu vi er ved det…

Yderligere skal jeg lige huske at smutte forbi et byggemarked og købe flyttekasser…

Og jeg skal have lagt en holdbar strategi ift. at få smidt et par overflødige kilo. Fordi det nok er meget smart. Sådan rent strategisk, ikk…

Tjek! Tjek! Tjek!

Det er vist sådan set dét, der sker lige her lige nu. Ikke så meget. Og alligevel ret så meget. Ikke værd at skrive om, synes jeg.

Vel??

:-)

4 responses so far

maj 02 2007

Voilá…

Hjemvendt fra Provence. Skønne, fantastiske, overvældende smukke, velduftende, herlige Provence.

Gjorde ophold hos gode venner, der gæstfrit åbnede deres hjem for et par snakkende, grinende, rosé-drikkende kvinder med hang til hygge og god mad. Hvilket vi fik. Både det ene og andet i så rigelige mængder, at både lattermuskler og bukseknapper var på overarbejde. Godt, man har så rigeligt med løsthængende sommertøj!!

Men som skrevet: hjemvendt.

Hjemvendt til livets barske realiteter som jobsøgende. Men også hjemvendt til en jobsamtale. Og tilmed, skulle de snart vise sig, en rigtig god en af slagsen, hvor jeg gik derfra med et job i lommen.

Og denne gang ét, der giver mig den helt rigtige fornemmelse i maven. Ordentlige vilkår, en chef, der ikke umiddelbart lader til at lide af mentalforstyrrelser af nogen art. God løn. Gode vilkår. Og første arbejdsdag d. 1. juni.

Så nu har jeg ferie. Ferie som i rigtig ferie. Ikke noget pres på tyngede skuldre, ikke flere stillingsopslag, ikke flere ansøgninger, atter udsigt til fast indtægt.

Nu står den på kærestehygge, træhytte, vennepleje, havesyslerier, forårsnydning etc. etc.

Så undskyld mig, men jeg skal lige ud og nyde livet :-)

9 responses so far

« Prev