Archive for januar, 2007

jan 31 2007

Honey, I’m hoooooome!!

Ha! Dét var der sikkert ikke lige nogen, der havde set komme, vel?

Mokkens triumferende tilbagevenden til blogland… eller… altså… her er jeg i hvert fald, om ikke andet.

Mokken melder sig atter på banen – nu blot:

- et par måneder ældre og visere*
- et arbejde fattigere**
- stadig i behold af kæreste og bonusbarn***
- generelt glad og tilfreds****
- stort set ligevægtig*****

Nu er der et par to-do’s, der lige skal på plads, inden jeg er oppe og køre for fuld gas igen (hvis jeg altså nogensinde kommer det, ikk!). Der skal støves lidt af hist og pist hér på matriklen, som jeg har bestemt mig for at beholde. Ingen grund til at blive snoppet og forfinet, blogspot dækker mit behov. Orker ikke at rode med wordpress og eget domæne og alt det der. Er jo for pokker bare en dagligdags hyggeblogger, der sagtens kan leve med de begrænsninger, der nu engang er her. Det går nok det hele. Det væsentlige er hyggen og glæden ved at skrive. Alt det andet er bare teknisk gejl.

Jeg har savnet at skrive. Og jeg har savnet noget at skrive om! Det er såmænd ikke fordi, at det har indfundet sig sådan henover natten eller noget, men et vist overskud har atter indfundet sig, og noget af det skal bruges på noget af det, jeg holder af: at skrive og kommunikere, at bygge netværk, at holde kontakten osv. osv.

Så folkens… her er jeg. Håber, I kigger forbi fra tid til anden.

Note: skulle man hoppe med på blogbot-vognen, mon? Gider man det? Kan man finde ud af det?

*Jow, det er rigtigt, folkens. Tiden går, carpe diem og alt det pis dér…!!!
** Don’t get me started! I skal nok få historien i min udgave…!!!
*** Hæ, der skulle nok være basis for at par anekdoter eller to…!!!
**** Nu vokser træerne jo ikke ind i himmelen, vel!!!
***** Totalt i balance… altså sådan næsten…!!!

Mokken – på’n igen igen!

7 responses so far