Archive for juli, 2006

jul 19 2006

Når nu…

…vejrudsigten spår 33 gr. hér, hvor jeg har taget sommerophold, så kan det godt være, jeg kan overtales til en tur eller to i poolen…

Hæ!!

PS…
Hilsen til Ejgil: Melder alt vel, alle har det godt, drengene er glade og sommerlækre, det samme gælder kusinen og hendes mand, som nyder sommeren i fulde drag. Vi ses til bryllup….

5 responses so far

jul 14 2006

Omvendt manøvre…

Mens Morfar vælger at smårevse sine ukommenterende læsere, vil jeg gå i den anden grøft og rose i stedet (fik du dén, Ulla?…. ros, ros, ros – du ved ;-)…!

Jeg har nemlig gennem den senere tid af lidt dunkle årsager haft en lille usynlig tæller kørende – og den tæller og tæller, den lille djævel. Sådan rundt regnet og kort fortalt tæller den små 150 faste læsere. På gode dage har antallet af besøgende peaket på 300 hits.

Det er altså mange! Jeg er helt og aldeles forbløffet! Eller – det vil sige – det er jeg jo så ikke mere; jeg er kommet mig over chokket, ikk! Men altså… jeg gik jo og troede, at jeg “bare” skrev for en god håndfuld af udvalgte venner, bekendte og familiemedlemmer. Jeg kunne aflede af kommentarboksen og diverse blogruller hist og pist i bloglandet, at der nok var et par udefrakommende læsere også – men helt ærligt… jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at læserskaren ville være så omfattende!

Det er skønt! Det er da helt igennem sjovt, at så mange finder mine skriblerier værd at læse – hvis de altså overhovedet læser dem, man ved det jo ikke! Alle og enhver er velkommen – og alle og enhver er velkommen til at efterlade en kommentar eller lade være!

HEY! Jeg ææææælsker kommentarer; sådan skal det jo ikke forstås, vel! Jeg forbløffes til stadighed over, at mine tanker og hverdagshændelser kan afstedkomme så mange positive, opbyggelige, gennemtænkte, velovervejede, sjove, kærlige, undrende, afdækkende kommentarer, og det er med sand fryd, at jeg læser hver og en af dem mere end én gang og forsøger at give et nogenlunde fyldestgørende svar tilbage.

Mine kommentarbokse fyldes af kommentarer fra en del faste læsere, gamle kendinge om I vil, men af og til falder der en ny rotte i fælden. Det er sjovt. Nye vinkler er spændende og giver et løft – og det er dejligt at få respons af enhver art… Også de lidt mere kradsbørstige, som kræver, at jeg tager stilling til tingene. Jeg kan lide spændet mellem det helt igennem hyggelige og omsorgsfulde og det spændstigt provokerende.

Jeg kan lide det hele… Jeg kan lide tanken om, at der er nogle, der bare læser med og måske tager et smil eller en lille grubler med fra min matrikel (eller ryster på hovedet og tænker “jjjeeeeezzzz, blondine, maaaand!” – nok også en mulighed!) – og jeg kan lide besyvet, som nogle af jer giver med på vejen.

Så tak af hjertet til jer alle – og stor ros :)

Og en rigtig, rigtig god weekend i øvrigt…

6 responses so far

jul 13 2006

Uden for kategori…

Tror sgu, jeg skifter blogkategori for en tid – fra hyggeblogger til lykkeblogger :-)

Når jeg har overstået dagens og morgendagens dont på job, så har jeg ferie… En hel uges ferie!

Så skal der grilles og hygges og grines og elskes og slappes af og turistes og males og kysses og nydes – i en hel lang uge.

Kan altså næsten ikke vente…

I weekenden skal jeg hoppe fra kolonihave til kolonihave og besøge gode, gamle venner midt i de skønneste blomsterflor, og min stakkels kæreste bliver hevet gennem et hav af dialektale udfordringer, for skåninge, thyboer, midtsjællændere og en enkelt sønderjyde kommer til træhytten i den nærmeste tid.

Det er idel lykke. Sommer når det er bedst. Livet på sit absolutte max.

14 responses so far

jul 11 2006

Prinsessen: Det er lidt svært…

Så stikker Prinsessen lige sit diademfunklende hoved frem igen for en kort (yeah, right!) bemærkning.

Det kan tænkes, at hun gør det af og til fremover også – selv om hun hovedsagligt agerer “bag bloggen” for tiden. Altså ude i det der virkelig liv. Dér, hvor man mærker og bliver mærket. Dér, hvor sårbarheden og forsøget på at gøre tingene bare en lillebitte smule anderledes end tidligere hersker. Dér, hvor der justeres og afprøves i en uendelighed.

Dér er hun – midt på scenen. Midt i det hele. Midt i sig selv.

Der er noget, jeg har tænkt over! Der er faktisk rigtig meget, jeg har tænkt over. Jeg tænker hele tiden. Er der nogen, der ikke gør det, egentlig? Og selvfølgelig kværner tankerne omkring alt det her kæresteri, som har ramt mig med et brag, der sikkert kunne bryde både lydmure og andet makværk. Det er overvældende på sådan en….nem…. måde. Det er ukompliceret, der et er dejligt og livsbekræftende og videre i samme dur. Og så er det skræmmende!

Hvorfor dog skræmmende, ligefrem?

Tjo… Fordi jeg jo instinktivt ved, at jeg har fat i noget af det helt rigtige – med ham og med mig selv. Jeg skal sgu kunne rumme det her. Jeg skal sætte mig selv på spidsen; jeg skal give hele mig med surt og sødt, hårdt og blødt – jf. de tidligere prinsesseindlæg.

Det ER svært at være sårbar og svag – for mig. Og jeg provokerer mig selv ud i at være det, for det er vigtigt. Det er meget vigtigt – for mig.

Tag nu f.eks. lige sådan en finurlig størrelse som “savn”, ikk…

Det slog mig for nogle dage siden, at jeg nu savner ham, når vi ikke er sammen. Jeg brugte et par dage på at bekæmpe den og forsøgte at vende den i mit hoved til mere at handle om at “glæde sig” til at se ham igen.

For savn – ja, savn er sgu sådan noget tåbeligt tøseri, som ligger mig ih-og-åh så fjernt. Jeg er ikke sådan en, der savner. Det er svagt, og det er bare et spørgsmål om at tage sig sammen – helt ærligt, man ses jo snart igen, slap nu af, stram op!

Savn er blottende – det er at sige, at man ikke kører på max, når den anden ikke er der. Det er at sige, at man b e h ø v e r et andet menneske, jo.

Gisp!

Jeg har hånet savn! Jeg har rullet med øjnene, når veninder på en to-dages sommerhustur nærmest flæbende slet ikke har kunnet være i sig selv for savn af deres kærester! Hvor ynkeligt er dét lige? Jeg husker barndommens feriekolonier, hvor enkelte af vennerne tudede sig gennem nætterne i den pureste hjemve. Jeg forstod det ikke. Det lå ikke til mig.

Og nu – ja, nu er jeg så åbenbart sådan én, der savner! Hm!

At sluge kameler, frk. Prinsessemokke!

Faktisk så store, at jeg har taget skridtet fuld ud og sagt det til ham (eller….sms’et i hvert fald…ahææmm.. JA, der bygges stadig i Rom, for pokker!! Giv mig lidt kredit på denne her, ok!).

Jeg savner, OG jeg glæder mig. Måske er det to sider af samme sag, når alt kommer til alt?

Jeg savner det, jeg ved, jeg kan hente hos ham. Opmærksomheden, nærværet, intimiteten, latteren, kærtegnene. Og jeg glæder mig til at finde ud af mere og mere og mere – og få mere og mere og mere.

Jeg kan bedst lide at glæde mig. Dén følelse er positiv og åben og bærer et håb i sig. Et plus.

Savnet vender indad – der er noget, jeg mangler. Et minus.

Jeg er afhængig af et andet menneske i den. Jeg kan ikke forløse det alene. Og dét skræmmer mig.

Jeg kan ikke det her alene… Det kan jo helt enkelt ikke lade sig gøre!

Det skal jeg vist lige vænne mig til.

Set i dét lys, er det jo godt, at alt det, jeg oplever lige for tiden, virker voldsomt vanedannende på mig :-)

Prinsessen – bag kulissen/midt på scenen

10 responses so far

jul 10 2006

Hvem sagde sølle?

HA!

Se så…. Kan jeg komme til for min blomstrende klematis? Jeg sagde jo, at jeres skider ville blive kolde, når først den gik i gang.



HÆ!

Med til historien hører jo, at jeg plantede den engang i det tidlige forår – og den blomstrer allerede! Ikke som en vis anden, som har haft sin i årtier og stadig kun får sølle afkast.

Mokken – nu med blomstersucces

15 responses so far

jul 07 2006

Jeg vidste det bare…

…på ét eller andet tidspunkt i løbet af foråret, da jeg var træt og sur og trist og ked af det og ensom og stresset og rundforvirret over dette og hint, slog det mig, at den ventende sommer – altså den vi står midt i lige NU – kun kunne blive god!!

Det kunne simpelthen ikke passe, at der ikke ville være passende kompensation for alle trængslerne. Der måtte være en højere retfærdighed – en udligning.

Balance.

Sådan helt basalt tror jeg på, at man ikke kan mærke det gode, hvis man ikke magter at mærke det dårlige også. Lykke er betinget af ulykke. Intet oppe uden nede.

Nu er sommeren her.

Og hvilken sommer! Lykken indfinder sig i fantastiske, insisterende, spændende og en anelse skræmmende og overvældende momenter, den generelle livsglæde er allestedsnærværende, overskuddet er markant, og roen har indfundet sig sammen med varmen, der får os alle ned i tempo.

Jeg nyder hvert et sekund til det allermest optimale, jeg kan forestille mig. Jeg suger til mig og passer på at få tanket reserverne op også. Der skal nok komme kedelige stunder igen, det ved jeg jo godt. Men til den tid vil jeg have denne sommer at tænke tilbage på…

Denne helt særlige sommer…

10 responses so far

jul 03 2006

Weekend kort fortalt…

Træhytten omtrent en postgang for sent/
I rette tid til orange flammer mod rødt kød og gyldne øller på dåse/
Storindkøb med to for en tyver af alt det unødvendigt nødvendige/
Udsigt til Turning Torso og lange planløse, vennefyldte dage/
I umættelig sommeroverdådighed uden krav/
Til andet og mere end bare nu og her/

Et ravblik kastes til mig/
Jeg fanger det og tror jeg tør tro/
På løftet og lysten i det/

Terrassemix I og II/
Boblende roséer blandt brændende asparges/
Henslængt zitrende siesta i skyggen af kongens spil/
Med regler og nydelse uden for diskussion/
Blyantstreger på dugvådt papir bliver til hvin og galopperende puls/
I natten der nægter mørket sin ankomst/
Rørsukker og masser af rom/

Øjne fyldt til randen med lynghonning/
Der løber over/
Tungespidsen fanger en dråbe og jeg lader mig smage sødmen/

Multebær og grädde til kogekaffe/
Hårnålesving, dybe kløfter og hvide pletter på de allerhøjeste træer/
Hvis kroner giver ly for kærlighed og kildevand/
Blomster om håret og bier ned af ryggen/
Pludseligt opbrud, kortklippet græs/
Skiftet fra mange og os til bare dig og mig/

Solen skyder gnister i ravblikket/
Der insisterer på at smelte mit isblå skjold/
Det sætter brændemærker som tegner mig lige nu og her/
Og nok for altid

11 responses so far

« Prev