Archive for april, 2006

apr 15 2006

Det forkerte indtryk…

Hvis man læser sporadisk med hér på blogmatriklen, så kunne man måske få det indtryk, at jeg er sådan en rigtig havenusser, der spenderer hvert ledigt sekund på de grønne arealer omkring træhytten – det er så ikke lige just sandheden, kan jeg afsløre.

Mit forhold til haven er modsætningsfyldt, så det batter. Jeg elsker at have rum omkring mig, smukke blomster, at få ting til at vokse. Jeg slapper af, når jeg drøner rundt med græsslåsmaskinen, og jeg gider godt nipse lidt ukrudt af og til (der blev sagt lidt!) og synes, det er en skøn afslutning på en varm sommerdag at give bedene lidt vand inden sengetid og så’n.

Så langt så godt. For at ovenstående kan lade sig gøre – og tilmed indpasses i en hverdag, der ofte byder på mange timer væk hjemmefra og weekender, der heldigvis tit pakkes til randen med aftaler af forskellig art ude og hjemme… ja, så skal haven altså planlægges lidt i retning af både at kunne give arbejde nok til at hygge sig med og samtidig ikke kræve det store daglige, dødsens nødvendige knokleri.

Med dét i mente blev mine forældre hidkaldt til at supervisere valg af blomster og planter til et par bede for og bag huset. De ved noget om sådan noget, nemlig!! Og så blev der ellers plantet og gjort ved med bunddække, der passer sig selv, når det engang vokser til og lukker lidt af ukrudtet, som findes i rigelige mængder i denne gamle, misligholdte have – en klematis, der er tiltænkt at kravle op ad facaden og give smuk, lyserød kontrast til det mørkeblå hus osv. Der blev også plads til Mormors fantastiske julerose, og hendes elskede roser er sat i et særligt bed bagved huset, hvor jeg kan nyde dem fra terassen, når sommerfritid spenderes dér med et glas køligt rosévin i hånden og god mad på grillen. O’boy, jeg er en happy camper…

Det ser ikke ud af meget ligenu – men det skal nok blive godt:


Og så er jeg endelig ved at have nogenlunde styr på indkørslen! Den har redet mig som en mare de sidste par år, for den har været uindbydende og meget lidt køn med meterhøjt ukrudt og generel uorden. Ikke lige den velkomst, jeg gerne vil give dem, der kommer forbi. Der har bare været så meget andet, der lige krævede min opmærksomhed, og ting tager trods alt tid, når man er alene om at skulle klare det hele… Så den blev nedprioriteret – men i år altså opprioriteret:


Heller ikke dét her ser ud af meget – og det til trods for, at det tog min mor og mig en hel dag at grave gamle rødder op, sprede en fiberdug ud (i regn og blæst – det må have været et syn for guder!) i et forblommet håb om, at ukrudtet så holder sig lidt tilbage, fordele 12 sække træflis (det er så 720 liter, kan hermed oplyses – det er tungt!), grave huller til nye buske i den rene stenjord og endelig kunne sætte to hyldebærbuske og en enkelt sommerfuglebusk, der snart skal vokse sig store og skærme godt af mod naboen. Pyyh!

Men fint er det blevet – og finere bliver det, når det hele får lov at gro henover sommeren…

Således har jeg nu spenderet det meste af påsken på at sikre, at haven ikke kommer til at koste mig meget tid og overvejelse fremover… Og jeg har nydt hvert et sekund af det.

Og i dag skinner solen, så disse stritter frem fra deres skjul under gamle blade:

Og når hende her så beærer mig med et besøg på morgenkvisten, så bliver det altså ikke meget bedre:

Nå, men jeg må ud igen – solen skinner, og man kan da ikke sidde inde sådan en dag :-)

Fortsat herlig påske derude….

6 responses so far

apr 14 2006

Pinårks og magamyser…

Mine forældre har været en tur fordi træhytten de seneste dage, og vi har hygget os gevaldigt med at slide og slæbe i haven i regn, hagl og en diminuitiv solstråle i ny og næ.

Mine forældre er et par gevaldigt hyggelige mennesker, og jeg nyder at have dem på besøg. Vi arbejder godt sammen om de praktiske gøremål, og vi holder som reglen en munter-ironisk tone krydret med god mad, rødvin og almen hygge – som de fleste familier har vi emner nok, som er ømtålelige og betændte, men der er ingen af os, der føler trang til at bringe dem på banen, hver gang vi mødes, trods alt…

Mine forældre har naturligvis tusindvis af fejl og mangler, som jeg irriteres over. Det er petitesser, og langt størstedelen af dem kan jeg heldigvis grine af et langt stykke hen ad vejen. Men én defekt, som jeg har svært ved at leve med, er deres forkerte udtale af forskellige ord. Altså, jeg har jo rettet dem tusind gange, udtalt det korrekt endnu flere… og de fatter de bare ikke! Arrgghh!

Mine forældre har lige købt ny bil – i følge min mor en “Fiat Påååntu”… Pr. refleks siger jeg: “Punto, Mor, med u som i Ulla. Punto, ikk!?” Det hjælper ikke.

Mine forældre har et sæt gode venner, Kim og Charlotte – min mor er urokkelig i, at Kim udtales “Kææ’m”*. Igen må jeg lige markere: “Mor, man siger altså Kim med i som indianer. Ikke Kææ’m med æ’, vel… kan du ikke høre det?”.

Mine forældre har efterhånden nået en alder, hvor et mindre arsenal af medicin er hverdag. Her brillerer min far med at referere til “Pinårkser” – som jo så er noget så banalt som en Pinex. Hoste og følgevirkninger af dét holdes fra livet med “magamyser” – her ville vi andre jo nok bare sige “Mucomyst”. Min mor stikker sig i maven før måltider, for hun har “debes” – også kendt som diabetes (ok, ret skal være ret – det er faktisk min nieces udtryk, som hun fremførte dengang, hun lige netop havde lært at tale. Det er en ret sød fejl, som vi alle har taget til os, så det hedder faktisk bare “debes” i vores familie. Meget handy, når nu 2 ud af 3 familiemedlemmer lider af sygdommen!).

Men suk! Hvorfor mon de insisterer på at genere mig så groft??

Anyone – klar på en bytter?

*Tilføj i øvrigt dræven midtsjællandsk dialekt i sin reneste form. Det er jo tragikomisk!

3 responses so far

apr 13 2006

Lykken er… (del III)

… at hoppe i sidste års foretrukne “havebukser” og konstatere, at bælte er påkrævet…

6 responses so far

apr 12 2006

Mokken totalt væk i blogland!!

Aaarrggghh, hvor irriterende altså!

Jeg kan bare huske, at jeg her den anden dag lagde en kommentar på en eller anden ret god blog, og ligenu kunne jeg rigtig godt tænke mig at tjekke op på, om der monstro var faldet et svar af..

Men…

Det var en blog, jeg faldt over sådan lidt tilfældigt i en superoverfladisk klikketur rundt i bloglandet, og jeg kom sikkert ind på via et eller anden link fra en eller anden blog, som jeg heller ikke lige kan huske noget om…. Det korte af det lange: nu kan jeg ikke finde den igen – altså kommentaren og det eventuelle svar…

Suk!

Jeg ved godt, at man kan trackbacke og installere alle mulige småtterier i maskineriet, der kan holde øje med sådan noget for én, men så avanceret er Mokken jo altså ikke lige, vel. Tåbeligt, siger du? Dovenskab, siger jeg (æææhhh, er det egentlig bedre??).

Sukker videre!

13/4-2006; også kaldet Skærtorsdag:
Seneste udvikling i sagen forlyder, at kommentaren er fundet – og der var svar! Har nu kommenteret igen (og jajajajajaaa, denne gang noteret mig på en lap papir, hvor det var… Kom ikk’ og lur mig!!)

2 responses so far

apr 12 2006

Kom nu sooooooool, altsåååå!!!

Pyhh! Så ankom arbejdssjakket fra Midtsjælland (as in Mutti og Daddy Ding Dong og arbejdssky syv-årig niece), og de forudgående logistiske planer lå helt stramt: der var nyanlangte bede, der lige skulle have en børfuld spaghnum, lidt vintergækker skulle flyttes, Mormors roser skulle finde sin plads her hos mig og zinkbaljer fyldes med stedmoderblomster i skønne farver osv. osv.

Alt i alt nok at se til – og nok at gå i gang med!!

Vi nåede det meste….

Et stk. rosenbed har set dagens lys langs min terasse:


Nu sidder jeg så bare og venter på sol og sommer, så jeg kan se, om anstrengelserne har båret frugt…. eller blomst, kunne man vel sige!!

Og arbejdet fortsætter i morgen – vi starter med en tur i plantecentret, hvor kronerne skal kastes efter bunddække, eviggrønt, hvid spirea, en hængepil og hvad der ellers lige frister.

Bør nok medbringe reserver fra den hemmelige konto…

One response so far

apr 12 2006

Lykken er… (del II)

…når vækkeuret løber tør for batteri, og der er en hel uge til, at man behøver skifte det…

3 responses so far

apr 10 2006

Mokken – en hyggeblogger…

Åååååhhhhh…. hvor er det altså skæppeskønt!

Bølgerne går højt i det ganske blogland (vist nok pt. højest hos Liselotte, hvis ytringer om det omstridte emne akkumulerer kommentarer og divergerende meninger i hobetal) og jeg har f e r i e, så jeg har rent faktisk mulighed for at følge med i udviklingen sådan næsten up front…

Diskussionen er interessant, synes jeg – for sådan en sprognørd som mig selv er det herligt at se de skarpe skribenter sætte argumenterne på spidsen og ærgerligt at kunne konstatere, at tøzerne bag idéen “Tøseblogger Dinner – en ode til eksistensen som tøsemedie” slet, slet ikke magter trinene i den dans, de selv har budt op til. Det er synd og skam…

Det er begrebet “tøseblogger”, der anfægtes. Man – deriblandt mig selv, sagde hunden – har udbedt sig en definition fra seminarets ankerkvinder, men det er ikke lykkedes at få dem i tale i en forståelig tone, og man sidder tilbage med en fornemmelse af at blive fejet af banen og stemplet som komplet idiot fremfor opfordret til at deltage og give sit besyv med – hvad det besyv så end måtte bestå af. Igen kan man ærgre sig, for emnet som sådan kunne faktisk være et interessant debatoplæg, for så vidt det var blevet præsenteret og forvaltet på anden vis…

Nuvel.

Jagten på definitionen fortsætter.

Alternativer til det, for mange, negativt ladede “tøseblogger” er kommet på banen. “Hverdagsblogger” er blevet foreslået (var det acq<, der nævnte det et eller andet sted? UPDATE 11/04/06: Jeg er blevet opmærksom på, at det egentlig var Henriette, der bragte hverdagsbloggeren på skærmen) – men det blev end ikke noteret af bagmændene, for det ville jo med ét slag hive tæppet væk under deres kønsopdelte idégrundlag. Ærgerligt…

Mange nægter at lade sig kategorisere og trækker i kampuniformen for at understrege deres ikke-tilhørsforhold. Det forstår jeg. Jeg er heldigvis ikke blevet koblet til tøsebloggerslænget nogle steder (så vidt vides!). Dertil er jeg ganske sikkert for ukendt, for anonym, for kedelig og for tilbagelænet. Men debatten i sig selv har da gjort, at jeg (endnu en gang) har overvejet, hvorfor, hvordan og for hvem jeg blogger.

Det er meget simpelt: for mig er det den perfekte måde at holde venner, bekendte, tidligere kolleger, et par indviede familiemedlemmer og andet godtfolk opdateret på mit liv og levned i de perioder, hvor jeg ikke lige har tid til at holde kontakten på den daglige basis, jeg ellers ville foretrække. Så når jeg skriver, skriver jeg for dem. Efterhånden som der er kommet “faste” læsere/kommentatorer på min blog, skriver jeg da også henvendt til dem osv. osv.

Jeg har set min blog kaldet “hyggelig” i flere sammenhænge, og er det sådan, jeg fremstår, så kan jeg kun være tilfreds – for jeg blogger for hyggens skyld…

Ergo døber jeg mig selv: hyggeblogger (og ordet er mit!! Tror jeg….).

11 responses so far

apr 09 2006

For en god ordens skyld…

… oplyses det, at sneen smeltede forbavsende hurtigt og efterlod baghaven i denne stand:

I og for sig var del vel smukkere med det hvide lag, der dækkede nedfaldne, smattede blade og muldvarpeskud…. men er nu sikker på, at hvis jeg trækker i gummistøvlerne og bevæger mig ned i skovkanten, så er der små anemoner i tusindtal at skimte – og hvad betyder en kort overgang med vinterkedelig plæne i dén sammenhæng så egentlig!?!

7 responses so far

apr 05 2006

WTF???

Verden er et grumt sted – helt igennem skånselsløst!

Mokkens baghave i morges kl. 7.15:


Jeg lader billedet stå et øjeblik!!!

12 responses so far

apr 04 2006

Av min…. røv!!

Har kørt bil i 10 timer i dag.

Har siddet til møde i to timer i dag.

Har siddet til foredrag i en time i dag.

Av!

8 responses so far

« Prev - Next »