Archive for februar, 2006

feb 28 2006

Ikke til stede-assistenten aktiveret…

Det er rigtigt! Det er nu, det sker…

Mokken stempler ud fra job, forpligtelser, ansvar, aftaler mm. og drager af mod de sydligere himmelstrøg (hvor det ikke sner, og hvor temperaturen er et pænt stykker over nul *gnækker hånligt*).

Ikke til stede-assistenten er sat i omdrejninger og holder skansen i et par ugers tid…

Hvis jeg falder i det der internet derude i den rigtige virkelighed, så kan det være, skrivelysten får overmandet mig – men sandsynligheden for, at solcreme og poolbar får al opmærksomheden, er ganske høj…

Men hvor er det nu, hun skal hen? – spørger den nysgerrige læser nu sig selv.

Hvortil jeg må svare, at turen går til Israel, som først skal gennemrejses i løbet af en uges tid, hvorefter badetøflerne gør permanent ophold i Eilat i atter en uge.

Tør du godt det? – spørger den nu bekymrede læser sikkert sig selv.

Til det kan Mokken kun svare: Ja, naturligvis! Ellers gjorde jeg det jo nok ikke, vel!!!

Hyg jer og pas på jer selv – jeg lover at gøre det samme ;o)

5 responses so far

feb 27 2006

Mokken hälsar på Skogens Kung…

På min daglige vej til arbejdet kører jeg langs Söderåsen, hvor det vrimler med de hersens “pas på elg”-vejskilte alle steder.


I min spæde opstart i det skånske tog jeg dem meget alvorligt og forventede at bumpe ind i en elg til enhver tid…

Det skete aldrig! Ikke en eneste gang i de 2½ år, jeg har gjort landevejene hinsidan usikre, har jeg set så meget som snerten af en (skide) elg nogen steder. Har faktisk følt mig lidt snydt…

Lige indtil i morges!

Kommer kørende i mine egne tanker igennem Nackarpsdalen, og lige pludselig står der sådan en djævel i vejkanten og ser mig lidt ubeslutsom/dum ud. Stor som et hus er den! Intet mindre. Altså et lille svensk træhus, ikk – nok nærmere noget i retning af en lille friggebod, men hey! Stor var den altså! Frygtindgydende stor.

Den virrer lidt med de latterligt små ører, kigger irriteret på mig, som var jeg en skabagtig flue på dens snude, og så vender den ellers om og daffer lisså dvask tilbage ind i skoven, hvor den nok var kommet fra, mens den ligeglad vifter lidt med den sørgerlige undskyldning af en hale, sådan en er udstyret med…

Mokken totalt løssluppen i “the great outbacks”, huh!!?!

3 responses so far

feb 26 2006

Grattis Sverige…

Pudsigt som visse toner og ord kan få granvoksne mænd til at græde!

I dag var det disse, da Sverige vandt OL-guld i ishockey:

Du gamla, Du fria,Du fjällhöga nord
Du tysta, Du glädjerika sköna!
Jag hälsar Dig, vänaste land uppå jord,
Din sol, Din himmel, Dina ängder gröna.
Din sol, Din himmel, Dina ängder gröna.

[...]

Med Gud skall jag kämpa, för hem och för härd,
för Sverige, den kära fosterjorden.
Jag byter Dig ej, mot allt i en värld
Nej, jag vill leva jag vill dö i Norden.
Nej, jag vill leva jag vill dö i Norden.

Mokken siger grattis grattis til broderfolket og skråler entusiastisk med på de sidste linier, som jo nok kan ramme en udeboende dansker som undertegnede ;-)

No responses yet

feb 26 2006

Yndlingsbeskæftigelse…

Aaaahhh! Dét hjalp! En 12-timers søvnmarathon gjorde underværker, og jeg er opstanden med bunker af energi, der i dag heldigvis primært skal spenderes på en af mine yndlingsbeskæftigelser: feriekuffertpakning!


Tøjbunkerne opbygges med sin egen orden, trusser tælles op, husk nu tandbørste og hovedpinepiller, hvor er passet, hvad mon jeg får brug for, arrh smider sgu lige en sweater med øverst i hele baduljen.
Det er hyggeligt og afslappende og parallelt med, at kufferten fyldes, indfinder rejsefeberen sig i min mave, og mit hoved rumsterer af sælsom forventning….

4 responses so far

feb 25 2006

Mandolinfeber…

Jeg har det skidt! Jeg er dårlig! Jeg er træt!

Brugt. Færdig. Til tælling.

Tømmermænd, spørger du omsorgsfuldt – ja, svarer jeg brødebetynget, og så mangler jeg søvn, ikk… Det er nok mest manglen på søvn, der får min hænder til at ryste og mit hoved til at føles som en vatkugle. Helt sikkert.

Jeg har støvsuget huset for chips. Der var ingen.
Der findes intet pizzeria i miles omkreds.
Jeg drikker ikke cola.

Kort sagt: jeg ved ikke lige, hvad jeg skal gøre for at komme ud af tilstanden?!

Jeg går i seng….

2 responses so far

feb 23 2006

At hvaffor noget???

I dag er det min fars 70-års fødselsdag…

I den anledning (nåja, og så fordi det er noget, de plejer at gøre hver vinter…) har mine forældre taget midlertidigt ophold på Gran Canaria (tror jeg, det var – måske er det Tenerife…. same same, vil jeg mene!), og pligtskyldigt foretager jeg et telefonopkald til destinationen for at lykønske den gamle jas.

Han er så ikke lige tilstede, da jeg ringer, for han er er ude for at kigge efter den nye bil, som de skulle komme med fra udlejningsfirmaet, for, som min mor siger henkastet, “så gik den anden jo i stykker, da vi kørte rundt ude i bjergene i går”!

OK?! Jeg spørger bekymret til, hvordan og hvorledes det klarede dén situation.

“Nååårrhh ja, det var lidt bøvlet. Der var jo ikke dækning på mobilen helt derude, men så kom der heldigvis nogle hollændere på cykel, som stoppede op og hjalp os. De kørte efter assistance. Det var jo heldigt nok. Og så da vi kom tilbage, gik Far ned og klagede over det med bilen, der er da ikke i orden, vel? Nå, men de kompenserer så med to dages gratis leje af en anden bil”.

OK? Hvordan det lige er, at min far klagede over noget som helst med de to ord, han kan på engelsk (yes, sir!), vides i skrivende stund ikke, men jeg er sikker på fyldigt referat, når de igen er i landet.

Min mor fortsætter ufortrødent som om de informationer, hun rabler af sig, er helt hverdagsagtige.

“Ja, vi kunne have fået bilen allerede i formiddags, men der skulle vi jo ud og flyve helikopter. Kanonflot tur, kan du tro. Vi fløj henover dér, hvor vi gik i stå med bilen, det var godt nok lidt uden for lands lov og ret (yayayayayada, red.)“…..

OK? Helikopter? Jeg tænker på min mors paniske højdeskræk, men det nævnes der ikke et ord om, så jeg antager, at hun er blevet lynkureret for livslang fobi på det 20 minutters “løft”, som hun gentager “var alle pengene værd”.

Jegt ved ikke, hvad det kan have kostet dem, men jeg er også flintrende ligeglad, for min far har fødselsdag, og han fortjener kun det bedste – og lidt til.

Slutteligt kommer min far endelig til røret. Svært tilpas, kan jeg høre. Han nyder solen og varmen. “Det er 22 grader, og Mor ligger lige her i solen – topløs. Det er der ikke andre i miles omkreds, der gør, men Mor er bare ligeglad (stolthed i stemmen!). Ja, jeg synes jo også bare, det er helt i orden (høhø, på den indforståede måde!)”.

OK! Tillykke Daddy Cool, hold jer muntre. Tillykke med dagen, siger jeg, og lægger forvirret på igen.

Hvaffor noget var lige dét?? Mobiltelefon, helikopter, engelsk, topløs??? Gad vide, om jeg ringede det rigtige nummer?? Har jeg snakket med en andens forældre, eller hva?? Altsammen meget, meget mystisk!!

Min mor bliver 60 om et par måneder. Gad nok vide, hvad det bringer med sig af adventure-oplevelser for de to…. Bungy Jump? Vandski? Paragliding? Det Gyldne Tårn?

Man må vel bare være på forkant med udviklingen og mentalt forberede sig på lidt af hvert…

NB to self: begræns længden på indlæg!

4 responses so far

feb 22 2006

Thumbs up!

I går skulle jeg tanke benzin på min bil. Ikke som sådan en usædvanlig hændelse; det sker vel et par gange om ugen sådan ca.

Jeg kører hen på tanken tæt på min arbejdsplads som så mange gange før. Benzinen er billig og betjeningen ikke-eksisterende, så det er noget med at kunne finde ud af det med kort, magnetstriber, koder, standernumre osv.

Da jeg kører hen til standeren, står der en ældre herre på den modsatte side. Han har kasketten let på sned og med sig i den udrangerede lille Ford Fiesta omtrent årgang ’72 har han lillemor, som tålmodigt sidder og venter på, at han får fyldt på.

Han fumler med kortet, trykker snuden tæt på displayet for at se, hvad der mon står der. Han taster langsomt og grundigt koden ind, kortet spyttes ud, han forsøger igen og så lige igen. Jeg overvejer, om jeg skal tilbyde min hjælp, men så ser det ud til at lykkes for ham, så jeg sætter bare pistolen i min egen bil og tanker til randen.

Da jeg er færdig, står han stadig uden benzin! Han har grebet pistolen, men der kommer lissom ikke noget ud. Jeg går hen og hjælper ham med at få valgt den rigtige oktan, og lige pludselig er der tryk på slangen, så han får travlt med at ramme tanken, som nu stille og roligt fyldes.

Og så sker det! Det helt finurlige og forunderlige: han bukker sig ned og banker let på ruden for at fange lillemors opmærksomhed – og så stikker han tommelen i vejret som for at sige “sådan du, så ser man lige Far her klare dén petitesse. Et minut mere, og vi er on the road, baby!”. Hun læner sig frem mod ham og sender ham det mest kærlige smil, jeg har set længe. Så fulde af tillid, varme, respekt og kærlighed smiler hendes øjne mod ham, da jeg starter min bil og kører derfra, at det rammer mig helt og aldeles. Helt ned i storetåen mærker jeg følelsen af “aarrjj, hvor dejligt, sådan skal det være!”.

Jeg kører derfra med håbet om at opleve sådan en samhørighed med et andet menneske en dag. Det må være helt utroligt at få del i det…

4 responses so far

feb 19 2006

Skræmmende forkant…

… Det sjældne, nærmest utænkelige, utrolige, enestående er sket! Jeg er på forkant med SKAT og har lige tampet “tidlig indberetning” ind i det dersens Tast-selv-system.

Det er vist godt, weekenden lakker mod enden, så jeg kan komme ned i tempo igen. Det her har da ingen steder hjemme!!

Vil indtage horisontal position og se, om det går over…

No responses yet

feb 19 2006

Reddet af dovenskab…

Alternative overskrifter til nærværende indlæg:
* Mokken på grænsen af hysterisk tilfælde
* Lamper får Mokken at føle
* Lamper testet positiv

I kender det sikkert – nogle gange volder kreativiteten voldsomme problemer, og det er på det nærmeste umuligt at komme på en nogenlunde rammende overskrift. Andre gange er det stik modsatte tilfældet. Og således i dag. Og således til netop dette indlæg. Derfor findes der ovenstående listet et par alternativer til fri afbenyttelse, hvis den valgte ikke falder i smag!

Nå, men som opfølgning på gårsdagens udgydelser oplyses det hermed, at rodet nu er udryddet. Alt er på plads, Ordnung har igen indfundet sig i træhytten. Tilmed er der i dag blevet garneret yderligere med lidt rengøring, som næsten tog magten fra mig! Gys!

Jeg har jo de hersens lamper.

To styk hænger over spisebordet. De er smukke, de er klassiske, de er så meget mig. De har dog en brist, når det kommer til afstøvningspotentialet! Det er ikke nemt, og det er som reglen noget, jeg går og opbygger overskud til over noget tid.

Nuvel, Mokkens vanlige energiniveau er ved at indfinde sig igen (proportionalt med udsigten til 14 dages ferie og forårets komme, sikkert!) efter en kortere, vel overstået, nedtur. Så det der med rengøring af de par lamper slog mig ikke ud af kurs, og så kunne jeg jo tilmed i samme moment også lige tjekke, om min teori omkring grunden til, at de to lamper ikke lyste helt ens, holdt stik.

For tesen var, at der var noget galt med materialet, som lamperne er lavet af. Den ene lyste skarpere end den anden, nemlig, og overvejelsen gik lidt på, om der mon var noget galt med den elektriske installation eller, som skrevet, lampernes beskaffenhed. Jeg var i min klogskab nået frem til det sidste, og jeg havde flere gange tænkt, at jeg skulle have dem med ind i forretningen og skabe mig over den kendsgerning, for det kan simpelthen ikke være rigitgt, når man har købt skidtet i dyre domme og blablabla!!

Og det er så her, den med overskriftens dovenskab endelig kommer ind i billedet: det viste sig jo (naturligvis), da jeg havde fået afmonteret begge lamper, at der i den ene sad en 25W-pære og i den anden en 40′er. Suk! Altså er det matrikelbestyrerinden, der på et tidspunkt – i et andet tilfælde af doevenskab – ikke har fået mokket sig sammen til at købe en ny pære med det rigtige antal watt, så der er blevet foranstalet en midlertidig løsning, som altså udløste grublerier og begyndende arrigskab over ringe lampekvalitet….

Så tæt på! Så tæt på (endnu en gang) at sætte blus under temperamentet og sarkasmen og lægge an til krig, bål og brand! Så tæt på at blamere sig over for butiksansat. Så tæt på voldsomt pinligt optrin.

Stopper med det der rengøring nu. Det har jo for vidtrækkende konsekvenser, helt enkelt!

2 responses so far

feb 18 2006

Rod og lykke…

Det roder!

Det roder irriterende meget i mit hjem for tiden. I dag skal der gøres noget alvorligt ved den sag! Arven efter min mormor er ikke rigtig flyttet ind i skuffer og skabe endnu, og det har fået lov at ligge og flyde, rode, alt for længe.

I dag sker det!

I dag tager jeg fat fra en ende af og kasserer med hård hånd de unødvendige dingenoter og himstregimser, der før havde til huse i min gamle kommode, inden de når at finde sig til rette i min ny-arvede skænk.

Jeg er ikke så god til rod, nemlig! Jeg bryder mig ikke om det. Det irriterer mig, og jeg bliver småstresset og irriteret, hvis der ikke er orden omkring mig.

Dem, der kender mig privat, ved, at jeg i mange henseender er et struktureret, systematisk ordensmenneske – jeg har måttet lægge ryg til mangen en (hånlig?! misundelig?!) bemærkning om systemet i “plasticdåseskuffen”, og bogreolens stringens kaster sædvanligvis også en kommentar af sig. Når mine veninder er på visit, er det er en velkendt og gennemtestet gimmick at flytte lidt rundt på lysestager osv., mens jeg ikke er i rummet – den naturlige reaktion fra min side er så pr. automatik at rette geledderne ind på rette linie, når jeg vender tilbage. Det sker bare. Det er ikke noget, jeg tænker over.

Ikke sådan at forstå, at jeg er besat af tanken om orden. Jeg boede jo f.eks. i byggerod i 1½ års tid, hvor intet havde sin faste plads, hvor støvet fik lov at hobe sig op på alle tænkelige (og utænkelige!) steder, og jeg har intet – absolut intet! – problem med, at andre folk roder….hos sig selv! Folk må bo, som de vil, og det er sjældent graden af orden eller rengøring, der afgør niveauet af hygge i et hjem.

Men altså. Generelt er mit hjem ordentlig og nogenlunde rent. Sådan har det ikke været i et stykke tid, men nu kommer der andre boller på suppen. Nemlig!

En anden ting, ud over orden, der kan gøre denne skribent nærmest lykkelig, er en fyldt brændebøtte og ild i brændeovnen.


I dag har jeg både og :-)

3 responses so far

Next »