Archive for januar, 2006

jan 09 2006

Ssscchhhh…..

Nu holder du KÆFT, Katie Melua…..

Nu!

5 responses so far

jan 06 2006

Moderne teknik gi’r moderne problemer…

Tsk!

Står med pludseligt opstået og uventet problem.

Har fået ny kværn – altså ny computer, ikk. Sådan en bærbar en af slagsen. Den er vistnok lækker, skulle efter sigende være “top of the line”, superpowerninja-agtig osv. Personligt sætter jeg stor pris på, at den kan pakkes helt sammen og helt væk, når jeg ikke lige bruger den (hey! det sker faktisk…). Og så er den 80′er-moderigtig sort. Alt i alt fjong, nice, kanon, knæhøj karse.

Nå, men den lille sorte (anvendelig til enhver højtid!) viser sig at være født uden diskettedrev.

Og det er så hér, mit problem opstår: jeg skal have flyttet en enkelt lillebitte homebank key-fil fra den uddøende, afgående mejetærsker, der står derhjemme og fylder på kontoret. Mejetærsker indeholder ingen mulighed for at brænde noget ned på skiver, men den kan lagre på en diskette (det er nu også så dejligt trygt – er åbenbart tilhørende den genereation, der sætter pris på det adstadige tempo og muligheden for kunne følge med i overførsel via såvel grafik på skærm samt summelyd fra drev). Til gengæld er den ikke koblet op mod nettet, da jeg på den front nyligt har indtaget pole position i træhytten, lissom…

Hm! Moderne kvinde finder moderne løsning: sådan en usb-memory-stick er lige dét, der skal til.

Farer ind i nærmeste Fona, overfalder den første ekspedient, der viser sig, og tvinger ham til at hive sådan en sag ned fra hylden til mig…

Ja tak, ellers andet?
Så bliver det lige 359,- kr.

Nej, det tror jeg så ikke, det gør! For at flytte en sølle fil? Han må jo have maveproblemer eller noget! Jeg kaster med håret og dingler fornærmet ud af biksen.

Ny løsning: vennekredsen afkræves inkvisitoriskt svar på eventuelt ejerskab af diskettedrev i synkront samkvem med opkobling. Den første, der svarer ja, kan forvente besøg en af dagene.

Lige omkring spisetid, vil jeg antage.

4 responses so far

jan 03 2006

Fat det dog, dame!!

Autentisk uddrag af autentisk telefonsamtale i dag. Mie ringer op til FerieKonto for at få styr på noget med nogle penge….

Mie: Go’dag. Jeg skiftede arbejde i oktober. Nu står jeg og skal afsted på ferie her til marts, så jeg ville bare høre, hvordan jeg skal forholde mig mht. at få mine optjente feriepenge udbetalt.
Feriekontodame: Dem har vi allerede udbetalt til dig. Pr. 1. oktober. 11.000 kr. for indeværende år.
Mie: Arj, det har I vist ikke. Jeg ville jo nok have lagt mærke til, hvis der lige pludselig stod 11.000 ekstra på kontoen, ikk? (her begyndende sarkastisk i stemmen!).
FerieKontodame: Jo, sådan er proceduren. Når man bor i udlandet, får man pengene udbetalt på én gang. I øvrigt kan jeg se, at vi også har udbetalt for det kommende ferieår. Omkring 15.000. Altså har vi overført 26.000 til din konto, og de er ikke kommet tilbage.
Mie: Hør! De står altså ikke på min konto. Og hvorfor skulle jeg lige pludselig få udbetalt penge i ét hug – jeg har jo boet i Sverige i flere år nu?! (Fortsat kæk og nu til overflod sarkastisk!).
FerieKontodame: Jamen, de er altså udbetalt (træt i mæglet). Det står her (her antager jeg, hun kigger på skærm!). Udbetalt 1. oktober til en Nordea-konto.
Mie: (spagt) Nordea?
FerieKontodame: Ja.
Mie: (venlig imødekommende og let undskyldende) Jeg takker for din hjælp, ha’ en go’ dag.

Postscriptum: Mie har åbenbart glemt at aflyse Nordea-konto, da hun for 1½ års tid siden skiftede bankforbindelse. Måske fordi der var et overtræk på 800,- kr., som hun dengang ikke lige fandt det relevant at betale ud? Nu er der så et overskud på omtrent 25.200 kr. Og det har der været siden O K T O B E R!!!!

Taxa! Taxaaaa! Bring mig til nærmeste Nordea!

8 responses so far

jan 01 2006

Kom, sæt dig lidt…

vi er jo li’ ved at lær’ det
som en stifinder på rette vej

Hvorfor nægter de par Krebs-linier at forlade mit hoved??

4 responses so far

jan 01 2006

Agressivt jagtdyr savnes…

Jeg har fået mus! Bedst som jeg ligger og småknurrer på divanen, hører jeg den umiskendelige lyd af musefødder henover loftet…

Godt, mine kommende katte beregnet udelukkende til jagt snart er indflytningsklare.

Det er vist kun et spørgsmål om tid, for ham her er fit for fight!! Æhh ja!!

4 responses so far

« Prev