Archive for januar, 2006

jan 31 2006

Temperament stabiliseret

Gårsdagens surmuleri er næsten overstået.

Har arbejdet hjemme i dag, så jeg har ikke snakket med et eneste menneske (udover et fjols fra Telia, som jeg lige måtte snappe af, da han helt enkelt var for uintelligent – og så en eller anden forkølet ungersvend, der ville sælge mig “Sveriges vackraste krystalglas”). Således har jeg ikke rigtig fået hældt galde ud over nogen uskyldige sjæle, men omvendt har det så taget godt et døgn at få tøjlet temperamentet. Godt og skidt.

Nå, men sådan en hjemmedag er skøn på mange, mange måder. Der er noget over at sidde med fod under eget bord i de skønneste (well, i hvert fald de foretrukne) joggingbukser, uredt hår og manglende make up, sætte høj musik på, tænde op i brændeovnen, gå til og fra skærmen og få fikset lidt vasketøj mm., mens man faktisk også producerer, som arbejdspladsen af gode grunde forventer.

Åhja, og så er der maden! Det er jo ingen sag at spise sundt og velafbalanceret, når man selektivt kan hive ting ud af køleskabet uden tanke på, om det kan pakkes i praktiske plasticdåser og stanniol og stadig fremstå indbydende, når man pakker det ud omtrent otte timer efter, det blev puttet deri. Lige en skive agurk hér, lidt hakket chili dér, et par mandler til eftermiddags-theen, jatak.

For mig er hjemmearbejdsdage topmålet af personalefryns. Det fåes ikke bedre!

Således opløftet mener jeg mig klar til arbejdsmarkedet i morgen!

2 responses so far

jan 30 2006

Så stop dog!!

Jeg HADER januar!

Øv! Jeg HADER januar noget så indædt, at jeg kan blive helt edderspændt bare ved tanken.

Den varer vel kun en måneds tid eller deromkring – jeg sidder dog her med en klar fornemmelse af, at den har varet tre år i år. Og den er ikke engang færdig. Hey, en eller anden, sluk for denne her lortemåned, og lad os komme videre!!

Og i år har den vist sig fra sin allergrummeste side: et dødsfald, en begravelse og en tragedie i nærmeste familie. Læg dertil, at samtlige weekender har været tætpakkede med dels sociale/familiære forpligtelser, oprydning og tømning af hus garneret med benhårde krav fra karrieren, sne i overvældende mængder og frost, frost, frost, mørke, mørke, mørke. Yderligere er bedsteveninden gået i kæreste/specialehi og er uden for rækkevidde, og kærligheden har lidt (for) trange kår og trives ikke optimalt.

Har ikke haft varmen i det, der føles som et halvt år snart…

Så stop dog den her pinsel af en måned, gider I?

4 responses so far

jan 29 2006

Arven – del I

Min mormor døde for nyligt – som den sidste af mine bedsteforældre – og med hende lukkes der ned for en epoke i mit liv.

Minder er der i tusindvis, og de myldrer selvfølgelig frem i denne tid, hvor der er så mange praktiske ting at tage hånd om. Nogle gange græder jeg lidt og andre gange kalder det på smilet – heldigvis langt flere smil end tårer. Et liv blev levet til fulde, og at det ebber ud og forsvinder, er sørgerligt men ikke ubærligt.

Og nu skal huset (“hjemme hos Mormor og Morfar) så tømmes.

Det er sket i denne weekend. Under fred og fordragelighed. Ikke så meget som en enkelt lille krystalvase eller retten til senge, sofaer, duge, dyner osv. fik sindene i kog.

Netop fordrageligheden og den gode stemning under oprydning og fordeling af det jordiske gods lå både min Mormor og Morfar uendeligt meget på sinde – konfronteret med bitter arvestrid, som særligt min mormor blev det, da hendes forældre gik bort. Igen og igen gentog de for os, at det vigtigste var, at vi ikke blev uvenner. At en sølle ditten eller datten ikke måtte slå skår i familiens gode sammenhold.

Vi levede op til deres formaninger og indfriede således deres sidste vilje til et rent 13-tal. Godt gået, synes jeg, og jeg er glad, lettet og stolt.

Vi fik alle del i minderne – hver især fik vi de ting, der af en eller anden grund betyder noget for os… og lidt til!

Jeg fik lidt af hvert:

Ting, der vil glæde mig på dalig basis, når jeg ser dem placeret og anvendt i mit hjem – som f.eks en komplet spisestue med bord, stole og skænk samt et par ægte tæpper mm.

Andre sager vil komme frem ved særlige lejligheder – deriblandt Mosters vævede duge i uforgængelig kvalitet og flotte farver, krystalkaraflen, sølvbestikket.

Lidt praktisk habengut røg også i kassen – en ekstra dobbelt luftmadras, et par kageforme mm.

Jeg er træt og udaset efter slæberiet…. men først og fremmest er jeg gedigent tilfreds og helt varm ved tanken om, at Mormor og Morfar sikkert har nydt forestillingen denne weekend :-)

PS: Fotos må vente, til jeg finder kameraet. Det er pt. forsvundet og vil ikke komme frem. Tsk!!

5 responses so far

jan 26 2006

At se og blive set….

Havde oplysende samtale med medblogger i går omkring brugen/nødvendigheden/formålet af diverse statistikker, blogrolls osv. på blogmatriklen.

Kort kan siges: jeg bruger det ikke! Dels fordi jeg ikke gider finde ud af, hvordan man gør (læs: konfronteres med html-debilitet!) og dels fordi det er sådan lidt ligemeget for mig at vide, hvor mange gæster, der møver sig forbi min indkørsel i løbet af dagen! Misforstå mig ret: man vil vel gerne have besøgende, jovist, men hvorfra, hvordan og hvorfor de lige finder på at kigge forbi, er ikke så væsentligt for mig. Væsentlige er derimod kommentarerne fra kendte og ukendte *nudge nudge*…

Blogbot er ligeledes helt bevidst valgt fra – er sikker på, det ville afføde et (selvopbygget) forventningspres om at præstere og producere på daglig basis, og det ser jeg ingen grund til at bebyrde mig selv med. Nuvel, jeg kan jo læse rundt omkring, at Blogbots lister ofte er udgangspunktet for en tur rundt i blogland – men hey….. så mister jeg en potentiel læser, og en potentiel læser glipper måske et stjerneindlæg fra undertegnedes taster. Big deal? Ikke rigtigt, vel!!

Men men – når alt det er sagt, skal jeg være den første til at bekende, at det at se sit eget blognavn listet i kollegabloggeres rolls da er en sand fryd…. Jeg har spottet mig hele to steder på det seneste. Pudsigt og finurligt ;-)

Lidt har jo også ret, ikk…..

4 responses so far

jan 23 2006

Julegaver og bikinidesperation…

Sådan! Så er den klaret. Sidste julegave er i hus….. Altså sidste julegave til sidste års jul, ikk – for det kommer naturligvis aldrig til at ske, at jeg nogensinde kommer 11 måneder i god tid med et gaveindkøb. Det er jeg helt enkelt ikke genetisk (eller på nogen anden måde) disponeret for!

Men altså – bedre sent end aldrig…blaah!

En anden ting, jeg ikke er særskilt dygtig til, er shopping generelt. Jeg er ikke sådan en, der nyder at ose. Faktisk hader jeg det. Jeg har et meget anstrengt forhold til indkøbscentre, og jeg bilder mig ind, at det hovedsagligt skyldes et par års slavearbejde i en gardinforretning i et center tilbage i mine fattige studenterdage (men et blik på mit mødrende ophav og de røde stresspletter, en simpel, uskyldig shoppetur pynter hendes hals med, taler dog for, at det også kan være noget nedarvet!).

Well, i dag var jeg så en tur i sådan et af de der centre for lige at få klaret den der julegave dér… og på min vej gennem (forbi, rettere!) butikkerne spotter jeg et par vandrestøvler – på tilbud, udsalg, nedsalg, ophør eller whatever. I hvert fald spotter jeg dem og konstaterer med barnlig glæde, at de endda også har dem i min størrelse. Oh lykke! Ned i kurven med dem. 500 dask sparet. Bingo.

Jeg slentrer videre og beslutter mig for at skimme centrets lingeributikker ud, da jeg efter vandrestøveleoplevelsen føler mig “on a roll”, som vi siger på moderne dansk. Jeg leder nemlig efter en bikini, for jeg er jo i den lyksalige situation snart at skulle et par uger sydpå – men frustrerende nok også i den ulyksalige, at jeg ikke har nogen bikini til pool og sol. Øv!

Men HEY! Hvad sker der lige med bikinier for tiden (læs: hvad er det sket med bikinier de sidste 7 år, siden jeg sidst købte sådan en)? Jeeezzz ohh mighty one! Aldrig har jeg set så mange unaturligt formede bikinitoppe fyldt til randen med “padding”, som nok er meget godt, hvis man fra naturens side ikke er rigeligt “padded” – så at sige. Men altså, det er jeg – rigeligt udstyret til gården og gaden…. Så de der minimale trusser med bindebånd i siden, som åbenbart hører med til de uhyrlige skåle, kan heller ikke klassificeres som et hit. Overhovedet.

Jeg afstår fra at komme ind på farver og mønstre…. lad mig blot blive i konstateringen af, at “hawaii” ikke døde med Elvis. Så måske han lever? Æhh…. Men altså – en blegfed dansker med blond hår og blå øjne skal altså ikke i skriggult hawaii-outfit. Heller ikke selv om der følger et lille skørt med! Faktisk slet ikke, hvis der følger et lille skørt med!

Suk!

Således vel hevet tilbage til virkeligheden efter mit momentane trip i shoppinghimmelen fortsatte jeg mod det oprindelige mål og fik købt den der julegave…. Det var vel også på tide, egentlig…

2 responses so far

jan 21 2006

Ææhh nej – det må jeg så sige nej til….!!

…tager lige en hurtig formiddagssurfer – lidt DMI, lidt blogbot, webmailen, en smule sudoku (en smule…ha!!), en anelse bytbil.se og til sidst en skvis Ekstrabladet.

Største overskrift:

Thorsen: Nu skinner solen igen!

Ææhh nej, Thorsen, det gør den så ikke, vel! Det sner jo! Og det har det gjort non-stop i snart 48 timer, så jeg er reelt sneet inde. Åbner jeg min hoveddør, vælter sneen ind i entréen. Vover jeg mig ud på min terasse, står jeg sne til knæene (til almen info: det går dårligt i spænd med sutsko!), og jeg er sgu blevet i tvivl om, om jeg glemte at parkere i indkørslen, da jeg kom hjem i går, eller om bilen faktisk er blevet væk….

Mon ikke det var en kende for tidligt at slippe ham ud i samfundet?

No responses yet

jan 20 2006

Mokken en tur i grøften…

…BARE ROLIG – der skete ikke noget…

Faktisk var det slet ikke mig, der kørte af vejen i vintervejret, men bilisten foran mig – vi sneglede afsted i morgenmørket omgivet af hvirvlende snemasser og en gedigen stormstyrke. Jeg holdt naturligvis (og heldigvis) god afstand og nåede at reagere, da der i et sving lige pludselig holdt en lastbil på tværs med hængeren havareret i grøften og alle advarselslamper i aktion, så jeg manøvrerede i det, der forekom mig slowmotion, uden om det hele og fik rettet op uden de store problemer.

Bilisten, der havde kørt foran mig, tog åbenbart et andet valg og styrede direkte mod modsatte grøft – i bakspejlet kunne jeg se, hvordan han stille og roligt gled af vejen og ned i grøften.

Hm! Dét scenarie kunne jeg trods alt ikke få mig selv til at bare at køre væk fra, så jeg måtte også finde advarselsblinket (aha – det er den store røde knap, der i den grad forstyrrer ellers lækkert instrumentbrætdesign – så har den altså en funktion!) og kravlede ud i driverne…

Føreren af den havarerede bil sad tilbagelænet og snakkede i mobiltelefon, da jeg bankede på ruden… Han forsikrede mig om, at alt var ok, og at hans bror ville komme og hente ham lige om lidt. Falck var tilkaldt og ville fiske bilen op, når de fik tid.

For mit vedkommende var jeg bare svært tilpas med, at mængden af dramatik begrænsede sig….

Er nu sikkert hjemvendt til tilsneet træhyttte, brænde er slæbt ind, ild tændt op – og Mokken rokker sig ikke ud af stedet før tidligst mandag!

One response so far

jan 16 2006

Jeg fejler mærkelige ting!!!

Hva’ f…. er nu dét for noget at fejle?

Jeg har sgu fået betændelse i venstre spytkirtel!! Jow jow, den er god nok… Og hvad værre er, så skal jeg lige observere tilstanden et par dage, for det kan nemlig godt være, at der er tale om en såkaldt “spytsten”, som sidder og blokerer for spyttilførslen! Sådan en kan/skal opereres væk under lokalbedøvelse!!

Det hele udmønter sig i, at der dannes en lille hård knude på halsen, når der produceres spyt – dvs. primært ved fødeindtagelse* – og det strammer/svier/klør/spænder/irriterer helt vildt i det berørte område.

For nuværende er jeg (læge)ordineret tyggegummi og syrlige drops i lange baner for at provokere spytproduktionen og dermed “rense kanalerne”.

Det er denondelyn’me da noget mærkeligt noget, synes jeg…

*Nej! Det var ikke en opfordring til sjove kommentarer ;-)

4 responses so far

jan 13 2006

Beskæmmende….

…UPS!

Det der med nytårsfortsæt osv. er ikke lige min stil – jeg har så rigeligt at banke mig selv i nødden med, så hvorfor ligefrem opsøge flere (selv)tæsk ved latent fare for at dumpe prøven?

Derimod har jeg en idé om, at jeg skal være god ved mig selv – og det er man jo f.eks. ved at sørge for at være sund og rask, så man kan klare dagen og vejen uden store problemer.

Det der med sund og rask kan man læse en masse om hist og pist, og jeg bed for noget tid siden mærke i det gode råd fra Hjerteforeningen om at gå 10.000 skridt på daglig basis og derved have et solidt udgangspunkt for et stærkt helbred…

Nuvel, der er sjældent langt fra tanke til handling i min verden, så jeg fik hurtigt fat i en skridttæller, som jeg nu har haft påmonteret et par dage – hvor svært kan det dog være at gå sølle 10.000 skridt om dagen, tænkte jeg blåøjet (særligt jo ikke, når man har en hverdag, der inkluderer 2½-3 timers bilkørsel, 8-9 timers stillesiddende pc-arbejde krydret med en markant januar-stilstand, vel!?!).

Godt så….

Her på 4.-dagen har jeg noteret 3166 skridt som højeste score.

Skal vi ikke bare sige, at der er gjort plads til forbedringer også dér?

5 responses so far

jan 12 2006

Farvel lille dame – hils omkring dig….

Min mormor døde i går. Det var ventet, og lettelsens suk hørtes mellem gråd og sagte tale, da vi samledes på hendes stue til afsked.

Hun lå der i sengen. Så lille og fin. Så lillebitte. Med det hvide, tynde hår strittende til alle sider.

Hun så ud som om, hun sov. Bare lige en lille lur.

Da alle var gået, satte jeg mig et kort øjeblik på sengekanten, strøg hende over kinden og bad hende hilse Morfar dér, hvor hun nu skulle hen – min store, stærke Morfar, min stjerne i livet, indbegrebet af alt trygt, godt og varmt.

Hun svarede ikke…

3 responses so far

Next »