Archive for the 'Træhytteliv' Category

jun 05 2008

Fars dag…

Published by under Suk og støn,Træhytteliv

I dag er det Fars dag. Så skal jeg huske at ringe til min far og sige…ja, hvad siger man egentlig? Tillyke med dagen, som “en eller anden” har udråbt til at være din? Eller: jeg kom lige i tanke om, at det er din dag i, så….halleluja!

Sandheden er, at jeg tænker på min far hver dag. Hver evig eneste dag i denne tid. Men jeg er ikke flink til at ringe til ham. For han er syg. Og jeg kan ikke lide de triste nyheder, jeg får resummeret, hver gang jeg ringer. Jeg bryder mig heller ikke om min mors gråd, selv om jeg forstår den helt ind til benet. I hverdagen fortrænger jeg, og det lykkedes næsten fra tid til anden at glemme en lille smule, hvor alvorligt det hele er…

Jeg vil bare have, at alting skal være, som det var for et halvt år siden, inden kræft og tumorer, kemo og manglende appetit og sengeliggende var inde i billedet. Dengang min far bare var en helt almindelig aldrende herre med begyndende problemer med hørelsen og småkvababbelser i hjerteregionen. Dengang der var farve i kinderne og tro på “næste år” og flere fremefter.

Mn mor tør for tiden ikke engang håbe på året ud. Jeg hører, hvad hun siger, jeg ser ved selvsyn, at det måske kan være sådan fat. Men jeg vil ikke forstå det, og jeg vil slet ikke selv tænke tanken. Det tør jeg ikke, for sæt nu jeg er sådan en clairvaoyant, der kan se ting ske, før de sker?

Om lidt ringer jeg og får en svag og slukket stemme i røret. Vi sludrer om hverdagen og lidt om lægerne og beskederne, og siger “få det nu bedre” i en opmuntrende tone, mens jeg mest af alt har lyst til at udstede en ordre om samme.

Min kæreste er også far. Jeg ved ikke, om der er nogen, der husker at sætte hans 4-årige datter i gang med sende en hilsen. Hendes mor gør det sandsynligvis ikke, og jeg synes ikke, det er mig, der skal gøre noget. Ikke i år. Til næste år måske, når han er blevet far endnu en gang, så gør jeg nok dagen lidt festligere end sædvanligt for ham. I dag gratulerer jeg ham blot med hans veloverståede eksamen…

Og om lidt ringer jeg…

10 responses so far

maj 04 2008

Plante smil og plante solskin…

Published by under Træhytteliv

Spande, kar og krukker

Ok ok, gik måske en aaaaanelse amok på planteskolen, men når nu man hungrer efter sol og varme og farver og hygge på terrassen, og bedene i dén grad trænger til en opdatering og så’n – så er man vel lovligt undskyldt, er man ikk?

Der er noget over den første jord under neglene. Noget frydefuldt i at lade tankerne vandre udi alskens drømme om, hvor fantastisk et blomsterflor, der vil udspille sig på enemærkerne henover sommeren – vel vidende, at det aldrig kan blive helt så frodigt og overdådigt, som jeg drømmer om. Dertil er mine fingre for lysegrønne, min vedholdende for vag, og pengepungen for slunken.

For det koster jo, det skidt. Det er faktisk rigtig dyrt. Men dejligt.

Og jeg nyder det. Æælsker det faktisk. Ligesom jeg elsker duften af rabarber og smagen af koldskål…

One response so far

apr 20 2008

Extreme living room makeover eller noget…

Published by under Træhytteliv

…eller noget, der ligner!

Midt i al wordpress-installations- og blogrenoveringshalløjet har jeg da helt forsømt at fortælle om det, der virkelig batter noget…

Jeg – eller vi, bør jeg vel retteligt skrive – har bestilt ny sofa! Jow, den er god nok. Ud med de sørgerlige rester af den store røde fra Ikea, som egentlig var tiltænkt at skulle holde en 5-6 år eller sådan noget, men som vist nok har fulgt mig i henved 10 år efterhånden. Eller lige der omkring. I hvert fald er den træt og mere nu mere grå end rød, den er plettet og solbleget, og dens hynder indeholder vel efterhånden litervis af spildt saftevand og andre substanser, som vi ikke her behøver komme nærmere ind på ligenu.

Så en hurtig beslutning blev taget; det tog os vel kun 3-4 måneder at bestemme størrelse, materiale, farve og alt det der.

Det blev til en hjørnesofa i cognacfarvet læder, som forhåbentligt vil matche så udemærket med det flygel, der ankommer til residensen engang i nær fremtid. Det er et arvestykke fra Niels’ mormor, og at få det herover og stå vil være en meget stor ting for ham – så snart er vi sådan nogen, der kommer fra et hjem med flygel.

Well, alt i alt meget meget lækkert. Læg dertil, at vi lige har fået lagt nyt gulv – fyrretræsplanker, som er blevet ludbehandlet og smurt ind i hvidpigmenteret olie, så det nu fremstår lyst og smukt. I går fik jeg malet endnu et par vinduer i stuen hvide – de var før sorte – og henover sommeren vil de sidste også få en gang hattelak, så de alle kan trække så meget lys som muligt ind i hytten.

Jeg er svært tilpas med det hele og ville naturligvis gerne dokumentere det hele med før- og efter billeder, men jeg har inet kamera, der virker! Med udgiftsniveauet pt. er der noget, der tyder på, at der går tid, før der bliver overskud til elektronisk tingentangel…

Man kan jo altså heller ikke få det hele på én gang, vel – men I hører nu heller ikke mig klage det mindste…

One response so far

« Prev