Archive for the 'Reminiscens fra Gamle Mokken' Category

dec 16 2009

Såååå tæt på…

“Jeg ved fanme ikke, hvordan du gør, men du lander ALTID på fødderne”… citat fra en god ven engang, hvor jeg vel også har været ude af balance eller noget.

Og lidt ret har han! Måske er det heldet, der følger den kloge – eller den vanvittige? Men i hvert fald er jeg igen landet på de flade sutter efter en kortere periode med udsigt til usikkerhed og økonomisk pres. Jeg har fået mig et job. Godt nok ikke udelukkende ved egen hjælp – netværket, som det vel hedder, gødede jorden og gjorde mine hoser grønne, og så landede jeg den selv derfra. På en gang stolthedsfremkaldende og bekymrende.

Nuvel, træerne vokser ikke ind i himlen, og der skal genforhandles om tre måneder. Men det er tre måneder med væsentligt mere på kontoen end dagpenge, og det er udsigt til mere, hvis og hvis og hvis. Det er et JOB, goddammit :-)

Er jeg glad? Ja, det er jeg da. Og jeg er også beklemt og lidt skræmt. Forventningerne er store. Og jeg har aldrig ageret på arbejdsmarkedet med et barn derhjemme. Et barn, som jeg næsten ikke kommer til at se i hverdagene, fordi lang transport og rigide arbejdstider stiller hindringer op. Dét skal der også ændres på om tre måneder. Og når vi kan, så gør vi et eller andet, der eliminerer transporttiden. En ting ad gangen.

Pyha, pulsen pumper, og blodet ruller. Jeg er i spil igen. Jubii og gys!

:-)

3 responses so far

dec 04 2009

Løsningsorienteret, forandringsvillig, omstillingsparat…

….blah!

Jeg er det hele – og lidt til. Således arbejder jeg nu konstruktivt på at finde en løsning, der kan redde mig og min familie fra økonomisk ruin på den korte bane og forhåbentlig manøvrere os uden om mental og følelsesmæssig bankerot på den lange.

Og om lidt over en måned skal min store, lille unge begynde i vuggestue, og min hverdag forandres – forhåbentligt til noget med noget mere luft, for jeg føler mig halvkvalt for tiden.

No responses yet

dec 10 2007

One, two, three, four…

…når Bossen tæller for, zitrer jeg i glad forventning…

Forum i lørdags – vi fik, hvad vi kom efter… og meget meget mere.

Og ja, jeg er på plænen i Parken til juni!

4 responses so far

nov 24 2007

Til julebal…

Svensk dame: När kommer tomten?

Kærestebarnet: Hvad siger hun?

Niels: Hun spørger, hvornår nissen kommer. En nisse hedder tomte på svensk.

Kærestebarnet: Kommer Thomsen?

One response so far

nov 18 2007

Kompro-mis…

Jeg har slået masker op til et lynproduceret halstørklæde – men jeg har vist slået for mange op, for det bliver mig en anelse for bredt. Nuvel, jeg skal ikke selv gå med det, og det kunne jo sagtens tænkes, at den kommende ejermand synes godt om de brede former. Jeg ved det faktisk ikke, for kluden overdrages til en veninde, som får den tvivlsomme ære at prøve at sælge det til højestbydende (alternativt bare give det væk til en værdigt trængende!).

Men altså… Det er bredt; meget bredt. Og efter de første heftige par pinde kan jeg også konstatere, at jeg løber tør for garn, før skidtet har nået sin fulde længde. Og garnet kan der sikkert ikke rekvireres mere af, for det var sidste uges spotvare i Netto…

Så nu skal der tages en beslutning om at strikke videre og blande med striber af andre garnkvaliteter undervejs eller trevle lasen op og begynde forfra.


Det bliver ikke i aften, den skelsættende beslutning tages…

Er der én i husholdningen, der ikke beskæftiger sig med kompromisser overhovedet, så er det missen selv. Hun snorksover fra det meste – og det gør hun gladeligt 23½ time i døgnet…


Må det bekomme hende vel – hyggeligt ser det ud!

5 responses so far

nov 17 2007

Hm!

Nogle blogger dagligt – andre mange gange dagligt – og Mokken blogger så en gang om ugen eller sådan noget, lader det til…

Nok om dét!

Man sidder tilbage med et hm! Stemmeret eller ej, så blev valgaftenen fulgt tæt med DR Online snurrende på den bærbare i lystig samklang med havregrynskugler, tæppe, tætpakket hygge og paralleldiskussioner undervejs.

Altsammen meget godt. Men det endte med et hm!

Egentlig vandt dem, jeg holdt med. Vist nok. Og så alligevel ikke helt, vel. Det var lissom om, at den varme luft godt nok fyldte valgballoner, der dog stille og roligt fes ud i ingenting, efterhånden som resultaterne trillede ind over skærmen i et væld af overdreven grafik og naragtige såkaldte journalisters såkaldte dybdeborende og bidende spørgsmål.

Det var hattefis og røv og nøgler. Det blev til et hm!

Ikke meget mere end et hm!

No responses yet

nov 10 2007

Nananananaaaaa…

Jeg hører ikke, jeg ser ikke. Jeg fortrænger!

Jeg lader som om, at jeg har glemt det og bare er ligeglad.

Men det er jeg jo ikke. Slet ikke, faktisk. Jeg er ikke ligeglad med det der folketingsvalg, der skulle være lige på trapperne.

Havde min politisk interesserede, bevidste, særdeles vidende, skarpe, hyperanalytiske cand. scient. pol.-søster i røret i dag. Hun talte om et valg á la ´73. Altså sådan ét, der går over i historien og sætter paradigmeskift i værk.

Tror, hun har ret. Hver en stemme kommer til at gøre en forskel denne gang.

Og min stemme er taget fra mig…

Jeg hører ikke, jeg ser ikke… Jeg fortrænger!

5 responses so far

nov 03 2007

…to be continued…

Nå, hvor var vi?

Det er lørdag.

Det er gennemgribende grund-lørdag. Det er sove længe-, skippe bad-, heldagsmorgenhår-, strik i sofaen-, frokostkræs-, film-i-fjerneren med pandekager-, knalde-, snakke-, 100% ingen planer-, totalt nærværslørdag.

Det er skønt.

Jeg har ikke lavet en skid. Ikke en hujende hattefis. Altså udover at nørkle et kvart halstørklæde i den lækreste mørkelilla alpaca-uld. Og så har jeg kælet med katten, der trofast har fulgt hver en maske blive til fra sin position på sofaens passagersæde. Jeg har lyttet til Niels’ øverier på bas og guitar, og jeg har mokket over det, der nu engang er at mokke over.

Og så blev jeg lokket med i ICA. Modvilligt, naturligvis – det stadig morgenuldne hår taget i betragtning.

Men jeg lod mig lokke – kun for at konstatere, at ICA lige netop i dag holder en af sine to årlige tidligt-lukke-dage. Det er jo Alle Helgos Afton – eller noget.

Nå!

Til gengæld kørte Niller næsten Bambi omkuld på vejen hjem…

Livets gang i Lidenlund – det var dér, vi var :-)

3 responses so far

okt 23 2007

Måske man skulle…

Nogle gange har jeg lige lidt tid i overskud, og så er det, at det slår mig, at man da også kunne begynde at blogge igen.

Af og til surfer jeg rundt i blogverdenen – som oftest bliver jeg voldsomt træt af at se, at der ikke sker så meget endda.

Som reglen kigger jeg forbi på mine foretrukne blogge dagligt eller næsten-dagligt – og frydes over, at livet går sin gang, og at jeg får lov til at få et kig ind i andres hverdag på godt og ondt.

Der er vel en grund til, at jeg ikke har slettet min blog…

Måske man skulle…

6 responses so far

aug 04 2007

Helt sort…

Endnu et skridt i den helt rigtige retning: i går drog Niels og jeg til Skatteverket i Landskrona for at få “folkebokfört” Niels – dvs- indregistreret ham i Sverige, så han får personnummer og alt det der. I sig selv en stor ting. For os i hvert fald.

I sagens natur var der en masse papirer, der skulle udfyldes. En del formalia og forsikringer om, at han ikke havde tænkt sig at installere hverken forældre eller tidligere ægtefæller i landet osv. Gyldig legitimation, eksakte datoer og alskens sager – I ved, bureaukrati, når det virkelig ruller sig ud.

Sagsbehandleren gennemgår papirerne sammen med os, da Niels mener endelig at have udfyldt alt relevant.

Sagsbehandler: Hvad er hensigten med flytningen?
Niels: Vi flytter sammen!

Sagsbehandler anfører i formularen: “att bli sambo”.

Sagsbehandler: Hvor længe vil du blive boende i landet?
Niels: Æææh, altid!

Store grin og boblende glæde i min mave…

Så nu går jeg og er glad og smugkigger løbende på Niels i spændt forventning om farveskifte ;-)

8 responses so far

Next »